Liv

Er livet en vare, vi kan købe og smide væk?

 

Fertilitetsbehandling hjælper rigtig mange, der ikke kan blive gravide på den naturlige måde. Ønsket om hjælp til at blive gravid kan skyldes, at deres naturlige fertilitet er nedsat eller ikke eksisterende, men det kan også skyldes, at kvinden ønsker at blive gravid uden direkte medvirken af en mand. Fertilitetsbehandling medfører, at der i vore dage er flere flerfoldgraviditeter end tidligere,selv om man i Danmark prøver at begrænse risikoen for flerfoldsgraviditeter ved i vore dage kun at opsætte maksimalt to æg.

 

Ved at opsætte to æg øger man kvindens chance for at blive gravid. Selv om der maksimalt kun opsættes to æg, kan man dog risikere, at det resulterer i mere end to børn, og her er det, at fosterreduktion kan komme på tale for at øge chancen for, at et eller to børn overlever. For nogle kvinder vil selv en tvillingegraviditet med udsigten til at stå med to små nyfødte børn imidlertid være for meget, og de ønsker at få foretaget en fosterreduktion, selv om de herved risikere, at begge fostre går til grunde.

 

Lægevidenskaben giver dermed med den ene hånd liv til små nyfødte børn, mens den med den anden hånd slår fostre ihjel, og her er det, at jeg mener, at vi er på vej ud ad en glidebane, hvor vi betragter liv som en vare. Jeg mener, at det i nogle tilfælde kan være i orden at ofre et eller flere fostre, hvis man derved øger chancen for, at et eller flere af fostrene overlever, men jeg synes ikke, at det er i orden at slå fostre ihjel, hvis der ikke er en helbredsmæssig risiko for hverken fostre eller mor ved at gennemføre graviditeten.

 

For fostrenes vedkommende handler det ofte om liv, død eller et liv med svære misdannelser, når tale falder på fosterreduktion, men hvilke sygdomme hos moderen skal berettige til, at der foretages fosterreduktion i de tilfælde, hvor hun selv i første omgang har ønsket graviditeten? Er en akut belastningsreduktion på grund af graviditetsgener og en uoverkommelighedsfølelse over udsigten til at stå alene med to eller flere små børn tilstrækkelig? Vil den psykiske belastning af kvinden på langt sigt ved at få foretaget fosterreduktion være større eller mindre, hvis hun får foretaget fosterreduktion, end hvis hun gennemfører graviditeten med flere fostre?

 

Det er nogle af de etiske diskussioner, som jeg mener, at vi som almindelige mennesker mangler at tage i dette land. Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Hvilke konsekvenser har det for den måde, vi betragter vore børn, at livet er noget, som vi er herre over og især, når lægevidenskaben laver begge form for indgreb på den samme kvinde, fordi hun ikke "fik den pakke", som hun havde bestilt? Hvis der er flere normale fostre, hvordan skal man så beslutte hvilke fostre, der skal dø? Hvis det eller de overlevende børn siden kommer til at fejle noget alvorligt eller ikke udvikler sig helt som forventet, kan man så undgå som kvinde at tænke over, om det ville være gået anderledes, hvis det var et eller flere af de andre fostre, der blev udvalgt til at overleve?

 

Jeg mener, at det er et af de etiske dilemmaer, som vi som almindelige mennesker er nødt til at begynde at tage stilling til, for den medicinske udvikling står ikke stille, og det er kun lovgivning og etiske holdninger, der kan regulere de områder, hvor medicinen hersker. Hvad er det for et samfund, vi ønsker at leve i?