Etik

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Blogs om etiske emner


Drøftelser omkring etiske dilemmaer og temaer, synes jeg, fylder for lidt i den offentlige debat og i den politik, der bliver ført i både folketing, kommuner og regioner. Derved risikerer vi, at samfundet bevæger sig et sted hen, hvor vi slet ikke kan overskue de konsekvenser, udviklingen i samfundet medfører. Det kan herved let blive nogle enkelte forskere eller økonomien, der afgør, hvad det er for et samfund, vi opbygger.

Med min blog om etiske dilemmaer og spørgsmål vil jeg gerne bidrage til at få folk til at reflektere over forskellige etiske emner.