Overvægt

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Overvægt


Overvægt - handler det kun om, at man spiser for meget og rør sig for lidt? Skal man bare tage sig sammen, som der er nogle, der en gang imellem siger? Gennem mit arbejde med overvægtige børn og deres forældre, overvægtige voksne, overvægtige gravide og deres partner og overvægtige psykisk udviklingshæmmede har jeg erfaring for, at det ike er så simpelt, som nogle gerne vil gøre det til.


Jeg havde selv en masse fordomme, før jeg begyndte mine projekter for overvægtige børn og voksne, men jeg var også bevidst om, at det nok ikke var så simpelt, som nogle gerne ville gøre det til. Jeg mener ikke, at udvikling af overvægt kun handler om kost og motion, og den holdning er blevet bestyrket gennem årene. Jeg vil derfor også gerne lade personer, der har oplevelser med problemer med vægten tæt inde på livet, komme til orde. Jeg ønsker at høre om, hvornår problemerne startede, hvordan det har præget livet, og hvordan livet har sat sit præg på vægten. Er der oplevelser og begivenheder, der har været medvirkende årsag til udvikling af problemer med vægten, og hvordan har det påvirket dig eller de personer, det drejer sig om.


Jeg søger derfor personer, der har lyst til at bruge en times tid på at fortælle mig nogle af deres oplevelser eller erfaringer, for jeg tror, at personer, der har problemer med vægten tæt inde på livet,  nogle væsentlige ting at fortælle. Hvis du har lyst til at medvirke i et interview, hører jeg gerne fra dig på tlf. 22 38 50 89 eller på mail: b.ortiz@dadlnet.dk Som tak for deltagelse i interviewet vil du få et signeret eksemplar af bogen "Skilsmissers følelsesunivers".


I bogen vil alle interviewpersoners identitet blive sløret, så ingen kan blive genkendt. Det, mener jeg, er vigtigt, for det sikrer, at alle interviewede tør fortælle åbent om de ting, der rør sig i dem.