Analyseresultater 2

Analyseresultater - fortsat

 

 

Vi har spurgt forældrene om både deres eget og børnenes psykiske velbefindende, og som det fremgår af figur 25, angiver 42,5 procent af de voksne, at de havde et godt psykisk velbefin-dende i forvejen, mens gruppen af børn, der havde det godt i forvejen kun udgør 8,8 procent. Der er under 10 procent af både børn og voksne, der ikke havde et godt psykisk velvære i for-vejen, som ikke får et større psykisk velvære i løbet af kurset. For henholdsvis børn og voksne drejer det sig om 40,1 og 27,5 procent, der får et meget eller noget større psykisk velvære.

Figur 25 Resultat baseret på 120 svar for voksne og 80 svar for børn.

Der er ret markante forskelle mellem børnenes og de voksnes selvværd og udviklingen af selv-værdet i løbet af kurset (figur 26). En stor gruppe af de voksne (35,9 procent) angiver, at deres selvværd var stort før kurset. Der er dog også en stor gruppe, der ikke har betegnet det som stort før kurset, som ikke har fået et større selvværd i løbet af kurset (26,7 procent). Hos børne-ne vurderer de voksne, at deres selvværd i 6,4 procent af tilfældene var stort før kurset. 82,1 procent af børnene får et bedre selvværd i varierende grad i løbet af kurset. Der er dog en rest på 11,5 procent, som ikke havde et stort selvværd før kurset, og som ikke har fået et større selvværd i løbet af kurset.

Figur 26 Resultat baseret på 131 svar, der går på de voksnes selvværd og 78 svar, der drejer sig om børnenes selvværd.

Overskud til at gøre, hvad man har lyst til, kan være udtryk for større psykisk og fysisk velvæ-re. Vi har kun spurgt de voksne om deres eget overskud til at gøre, hvad de gerne vil. Resultatet ses i figur 27. Som, det fremgår, angiver 27,5 procent, at de i forvejen havde overskud til at gøre, hvad de gerne vil i hverdagen. Ved kurset afslutning angiver 53,3 procent, at de har fået større overskud i hverdagen til at gøre, hvad de gerne vil. Hvor tæt overskuddet er på det opti-male, kan man imidlertid ikke udtale sig om. Ved kursets afslutning er der stadig 19,2 procent, der angiver, at de ikke har overskud i hverdagen til at gøre, hvad de gerne vil. Spørgeskemaet giver ikke noget svar på årsagen til dette. Der kan være mange årsager til dette som f.eks. syg-dom i den nærmeste familie, problemer i familien, problemer på arbejdet eller noget helt andet.

 Figur 27 Resultat baseret på 120 svar.

Det sociale netværk er en af de faktorer, man ved, er med til at styrke helbredet, og det kan være en af de ting, der kan give større psykisk energi, men også støtte processen med at ændre og fastholde nogle vaner. Som det fremgår af figur 28, angiver over halvdelen af forældrene, at de som familie har fået nye venner, og det er også over halvdelen, der vurderer, at deres børn har fået nye venner. Resultatet har desuden betydning for, om deltagerne har lyst til at ses igen også efter kurset.

 

Det er ikke alle, der angiver, at de har fået nye venner, men når man i det sidste spørgsmål i spørgeskemaet spørger deltagerne, om de kan anbefale kurset til andre, angiver 89,5 procent, at det kan de, 4,8 procent angiver, at det kan de ikke, mens resten (5,6 procent) angiver ”ved ikke”. Der er ikke nogen kønsforskel i forhold til, om de ikke vil anbefale kurset til andre eller svarer ”ved ikke”, idet det drejer sig om lige mange mænd og kvinder.

 

Figur 28 Resultat baseret på 119 besvarelser, der omhandler familien og 115 besvarelser, der omhandler børnene.

Børnenes evaluering af kurset

 

Børnene har fået udleveret et evalueringsskema, hvor der var følgende spørgsmål:

  1. Tegn eller skriv. Hvad har været godt, og hvad har været dårligt ved kurset?
  2. Tegn eller skriv. Hvad har du fået ud af at deltage i kurset?

 

Der er 87 af børnene, der har skrevet noget på evalueringsarkene. Gennemsnitsalderen på børnene er 10,9 år. Der er 32 (= 36,8 procent) drenge og 55 piger (63,2 procent), der er kommet med kommentarer, hvilket betyder, at der er forholdsvis flere piger end drenge, der er kommet med kommentarer i forhold til fordelingen af piger og drenge på kurserne. Det er ikke alle, der er kommet med kommentarer til alle emner.

 

Der er 62 børn, der har udtalt sig om mad og madlavning. Her er 98,4 procent kommet med positive kommentarer. Som de skriver:

-”Godt at lave mad/at spise mellemmåltider/at lære at spise noget mere sundt mad.”

-”Jeg syntes, at det var sjovt at lave mad og jeg har lært at spise nye ting.”

-”Jeg kan godt lide at lave mad sammen med andre”

-”Det har været hyggeligt at lave mad.”

-”Godt når vi har lavet mad sammen med andre end sin familie!!”

 

De få negative kommentarer, der er omkring mad, går mest på, at der er nogle børn, der ikke kan lide fisk.

 

Udtalelserne omkring motionen er mere blandet. Der er også her 62 børn, der har kommenteret motionen. Der er her 77,4 procent af børnene, der udtaler sig positivt omkring motionen. De skriver bl.a.:

-”Det gode er, at gymnastikken var sjov.”

-”Godt at være sammen med andre og lave motion sammen med andre…”

-”Det har været godt og hyggeligt at lave motion sammen med andre med Maria (in-struktøren) og de andre familier.”

-”Nye ideer til sjov motion.”

-”Godt at vi laver motion, og at man måtte kravle i torvene.”

-”Godt, når vi har lavet gymnastik alle sammen!”

 

Der er 22,6 procent af børnene, der kommer med negative kommentarer omkring motionen. Kommentarerne er meget forskelligartede. Nogle går på, at de ikke bryder sig om instruktøren, andre på at selve motionen har været kedelig eller, at de gerne ville have lavet noget mere og noget andet, og nogle skriver, at det ikke rigtigt har været noget for dem. De skriver bl.a.

-”Dårligt at vi ikke laver mere motion og at vi godt kan løbe lidt på stranden eller bare være ude.”

-”Det dårligste var at lave opvarmning til gymnastik.”

-”Gymnastikken har været dårlig pga., at der ikke har været plads til rigtigt at folde sig ud.”

-”Dårligt da vi var i skoven og spillede bold ved det store træ.”

-”Motionen var lidt kedelig nogle gange.”

-”Dårligt at vi lavede for meget gymnastik.”

-”Jeg var ikke så vild med gymnastiklæreren.”

 

Der er 48 børn, der er kommet med udsagn, der ikke direkte har noget med undervisningen i kost og motion at gøre. 58,3 procent af disse udtalelser er positive. Der er mange af børnene, der kommenterer, at de er glade for det sociale element i kurset, og en del af dem skriver, at de har fået nye venner. Som de skriver:

-”Godt for man møder mennesker med samme problemer som sig selv.”

-”Vi har mødt en masse søde mennesker.”

-”De andre på kurset var skide flinke”

-”Det vigtigste ved det er næsten, at alle har været så entusiastiske. Det betyder utro-ligt meget, at der ikke er nogen, der går og hænger med hovedet og siger: ”Det gider vi ikke.” Både børn og voksne har deltaget i alt, hvad der har foregået. Begge instruktørerne har været friske og glade og utroligt søde. Og det dejligste er, at alle deltagerne på holdet har haft det godt med hinanden.”

-”….fordi man hygger sig og snakker med andre end lige ens forældre.”

-”Godt at jeg mødte Naya og Jasmin.”

 

En enkelt af deltagerne, der påpeger, at det var godt at tale med psykologen om forskellige ting.

 

De negative kommentarer går meget på lokaleforholdene, men også på at børnene skal være med til nogle af de praktiske ting. Der er også en del børn, der skriver, at det er dårligt, at man skal tidligt op om morgenen, samt enkelte der påpeger, at det er mange timer at bruge på en lørdag. De skriver:

-”Måske lidt for mange timer hver lørdag – altså 5 timer er mange timer at bruge på det i weekenden. Søndag ville være bedre.”

-”Dårligt at vi ikke havde så lang tid til at lave mad.”

-”Det var dårligt at mig og Naya skulle hjælpe med at lave mad.”

-”Dårligt at der ikke var nogen på min egen alder samt, at der altid manglede folk.”

-”Det dårlige var, da vi havde teori.”

-”Køkkenet var dårligt”

-”Det dårlige ved kurset var, at der, hvor gymnastikken var, var der ikke plads nok. En gymnastiksal havde været fedt. Køkkenet var for ulækkert.”

-”Dårligt at børn skal vaske op.”

-”Det jeg synes har været dårligt var tidspunktet det kunne have været lidt senere.”

 

Der er en af de unge, der kommer med nogle refleksioner over kursusforløbet. Hun skriver:

-”Sammenlagt har det været okay. Men noget mere materiale om, hvad der er i ma-den. Måske noget om, hvordan man nemmere får motion ind i hverdagen og et klart signal om, at det her tager tid, som den enkelte familie selv må tage stilling til, om de vil tag sig. Undervisningen er jo en vejledning, det er jo selve familien, som skal ændre sin hverdag.”

 

På spørgsmålet om, hvad de har fået ud af at have deltaget i kurset, er der enkelte, der kun skriver, at det har været hyggeligt, men at de i øvrigt ikke har fået noget ud af det. De fleste er dog mere konkrete i deres udtalelser. Der er 41 af dem, der kommer med udtalelser omkring mad og madvaner. Det er i alle tilfælde nogle positive udtalelser, de kommer med, der går på, at de har ændret vaner eller er begyndt at tænke mere over, hvad de spiser. Som de skriver:

-”Jeg har fundet ud af, hvordan man laver god, men fedtfattig mad.”

-”Jeg er blevet meget opmærksom på, hvad jeg spiser osv., og at jeg har tabt mig.”

-”Jeg har lært at tage vare på min vægt, tænke på hvad jeg propper i munden…”

-”Jeg har ændret mine spisevaner.”

-”Jeg har lært at lave sundt mad. Det er sjovt at lave mad.”

-”Spise fisk. Tænke mere på hvad jeg spiser.

-”Jeg er glad for at vi fik nogle nye opskrifter i stedet for at vi hele tiden fik kartofler. Jeg hader kartofler!”

 

Der er færre, der udtaler sig om motionen nemlig 28. Der er her 27 positive svar, idet de bl.a. skriver:

-”Jeg er begyndt at dyrke mere motion.”

-”Det har hjulpet mig til at jeg kan cykle til skole i stedet for at tage bussen.”

-”I gymnastik har vi lært at strække ryggen og andre gode ting for ryggen.”

-”I sporten har jeg lært nogle flere lege.”

-”Alt det gymnastik vi har lavet har givet mig lyst til at gå til springgymnastik.”

-”Jeg er blevet meget meget glad for og lave gymnastik.

 

Den negative kommentar, der er omkring motionen, går på, at vedkommende har ændret sine kostvaner, men ikke sine motionsvaner.

 

Der er 33 personer, der skriver noget, der ikke har noget med kost og motion at gøre. Der er her 26 positive og 7 negative udsagn. De negative er i alle tilfælde, at de ikke har fået noget ud af at deltage i kurset. Enten intet eller kun lidt hyggeligt samvær. De positive udsagn er mere forskelligartede, men en del af dem går på, at de har fået nye venner, og at de har fået det bedre med sig selv. Som de skriver:

-”Jeg er blevet mere sikker på flere ting.”

-”Jeg har mødt nogle rare mennesker, som jeg håber at møde i fremtiden.”

-”Troen på mig selv.”

-”Jeg rejser flaget for mig selv.”

-”Nye venner.”

-”Jeg har tabt mig.”

-”…at være mere sammen som familie.”

-”Jeg har fået et spark.

olagt vaner om, selvom det først er til sidst.

ogode cykelture til Køge.

onye venner, som jeg håber, jeg bliver ved med at se.

obedre hverdag.

oblevet bedre til at planlægge, både mad-motion og tid.”

-”Jeg har mødt nye mennesker og fået nye venner!! og jeg har prøvet at være sammen med min familie på en anden måde, end jeg plejer!!”

 

 

III - Deltagernes vurdering ud fra interviews

 

Når det handler om ændring af vaner, er man altid interesseret i, om ændringerne er varige, samt hvilken betydning et sådant kursus i øvrigt har haft på længere sigt og, om det overhove-det har haft en betydning. I foråret 2004 blev der lavet telefoninterviews med tidligere deltage-re på kurset. Det optimale ville have været, hvis man kunne have besøgt alle familierne og interviewet dem samt foretaget målinger og vejninger af alle familiemedlemmer. Dette har imidlertid af ressourcemæssige årsager ikke været muligt. Interviewene er blevet gennemført med en høj grad af strukturering ud fra den spørgeguide, som findes i bilag 4. Interviewene blev dog alligevel i videst muligt omfang forsøgt gennemført som en form for samtale, og der var plads til respondenternes spontane svar.

 

Det var på undersøgelsestidspunktet mellem et og 3½ år siden, at deltagerne startede på kurset. Respondenterne i undersøgelsen er en voksen fra hver familie. Begrundelsen for, at det er en af de voksne, er dels, at det er de voksne, der har hovedansvaret for familien samt overblikket over, hvad der sker i familien. Desuden ville der være mange spørgsmål, som børnene ikke ville kunne svare på, ligesom der ville skulle tages hensyn til børnenes meget forskellige alder, hvis det var dem, der skulle have været interviewet.

 

Der var på daværende tidspunkt 60 mulige respondenter. Ud af de 60 var der fire respon-denter, der ikke havde lyst til at deltage i interviewet. De begrundede ikke hvorfor. Der var 39 respondenter, der blev interviewet, hvilket giver en svarprocent på 65 procent. De resterende 17 respondenter lykkedes det ikke at komme i kontakt med. Med ægtefæller og børn udgør den samlede gruppe af deltagere, som undersøgelsen er baseret på, 143 personer. Som det tidligere er blevet nævnt, kan vi ikke vide, om de 39 familier er repræsentative for alle de familier, som har gennemført kurset, men det kan give et fingerpeg om kursernes længerevarende effekt.

 

 

Kostvaner

 

I undervisningen om kost indgår der følgende emner:

  • Undervisning i skjult og synligt fedt.
  • Undervisning i hvordan man tilbereder den daglige mad mere fedtfattigt uden, at det forringer smagen.
  • Undervisning i hvordan man læser og forstår varedeklarationer.
  • Undervisning i hvad man forstår ved forskellige lightprodukter.
  • Undervisning i energiindhold og energifordeling i slik og snacks samt sunde alternati-ver.
  • Undervisning i betydningen af frugt og grønt for sundheden samt hvordan man kan indarbejde frugt og grønt i hverdagskosten.
  • Undervisning i hvorfor det er en god idé at fisk indgår i kosten.

 

Det er derfor også emner i relation til dette, der indgik i spørgsmålene ved telefoninterviewet.

 

Som det fremgår af figur 298, er der sket et fald i indtaget af fedt hos 74,4 procent af familier-ne. 5,1 procent spiser lidt mindre fedt. 56,4 procent spiser mindre fedt og 12,8 procent spiser meget mindre fedt. Ifølge interviewet er fedtindtaget uændret hos 25,6 procent af familierne. Dette kan umiddelbart virke som en stor procentdel, men ud af disse angiver syv respondenter (= 70 procent), at familien ikke har ændret i deres indtag af fedt, fordi de i forvejen levede sundt og spiste fedtfattigt.

 

Figur 29 Resultat baseret på 39 besvarelser.

I figur 30 kan man se, at 69,2 procent af familierne er bevidste om og tænker over det skjulte og synlige fedt i deres kost. Med hensyn til det skjulte fedt kommer det til udtryk ved, at fami-lierne læser varedeklarationer på fødevarerne, når de køber ind, eller de køber fødevarer, som de ved indeholder en begrænset mængde fedt. Med hensyn til det synlige fedt kommer det f.eks. til udtryk ved begrænset eller ingen brug af smør på brødet, tørstegning eller stegning af kød i oven, ingen panering af kød samt fjernelse af synligt fedt fra maden.

Figur 30 Resultat baseret på 39 interview med 39 familier.

2,6 procent af familierne er ikke bevidste om og tænker ikke over det synlige og skjulte fedt i deres mad. 28,2 procent har ikke oplyst eller er ikke blevet spurgt, om de er bevidste om eller tænker over det.

 

Ifølge figur 31 har 76,9 procent af familierne øget deres indtag af grøntsager efter, at de har været på kurset. 15,4 procent spiser lidt flere grøntsager, 48,7 procent spiser flere grøntsager og 12,8 procent spiser mange flere grøntsager. 23,1 procent (ni familier) har ikke ændret deres indtag af grøntsager, men ud af disse angiver seks respondenter (66,7 procent), at familien altid har spist mange grøntsager.

 

Figur 31 Resultat baseret på 39 interviews.

Ifølge telefoninterviewene har 61,6 procent af familierne skåret deres forbrug af sukker ned efter, at de har deltaget i kurset (figur 32). 10,3 procent spiser lidt mindre sukker, 35,9 procent spiser mindre sukker og 5,1 procent spiser meget mindre sukker. En forholdsvis stor procentdel = 38,5 procent (15 familier) har ikke ændret deres sukkerindtag, men ud af disse angiver ni (= 60 procent), at familiens forbrug af sukker ikke var ret stort, inden de begyndte på kurset.

Figur 32 Resultat baseret på 39 interviews.

Familierne angiver, at de også før kurset spiste slik på faste ”slikdage” eller ved særlige lejlig-heder, de brugte light-drikkevarer frem for sukkerholdige drikkevarer som saftevand og soda-vand, og deres indtag af is og kage var begrænset til særlige lejligheder.

Figur 33 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.

Et af temaerne i undervisningen er vigtigheden af at spise fisk. Indtaget af fisk er dog uændret i 76,9 procent af familierne. De resterende spiser lidt mere eller mere (figur 33). I en stor del af familierne blev der i forvejen spist fisk mellem to gange om måneden og to gange om ugen. I mange tilfælde bliver fisk dels serveret til aftensmaden og spist som pålæg. Det er kun i få af familierne, hvor der slet ikke bliver spist fisk.

 

Som det fremgår af figur 34 bruges der i 61,5 procent af de interviewede familier lightproduk-ter, hvor dette er muligt. Hos 12,8 procent bruger familierne det ind imellem. I 23,1 procent af familierne bruger man ikke lightprodukter.

 

Figur 34 Resultat baseret på 39 interviews.

Ved brugen af lightprodukter er det kendetegnende for mange af svarene, at det er indenfor nogle produkter, at deltagerne går efter lightprodukter. Det er meget udbredt, at det er indenfor sodavand, saftevand, remoulade og mayonnaise, at de bruger lightprodukter, mens det ikke er ret mange af deltagerne, der bruger lightprodukter generelt. Som de udtaler:

-Nej, jeg tror ikke på dem.

-Ja, vi bruger dem, men er lidt mistænkelige over for dem.

-Vi bruger dem ind imellem, men synes, det er svært at gennemskue indholdet.

-Ja, vi bruger dem ind imellem, men tror egentlig ikke på, at de indeholder mindre fedt, selv om det står på varedeklarationen.

-Nej, vi bruger dem ikke. Det er svært at gennemskue dem, så vil vi hellere bruge al-mindelige produkter, men i mindre mængder.

-Bruger ikke lightprodukter – kun sodavand.

 

Ifølge figur 35 spiser børn og voksne lige sundt i 61,5 procent af familierne. I 12,8 procent (fire familier) spiser børnene sundest. To af respondenterne begrunder det med, at de voksne godt kan finde på at spise slik, kage eller andet, når børnene er kommet i seng. En af de to respon-denter siger, at hun ikke selv har problemer med vægten, men hun vil gerne støtte og hjælpe sønnen med at tabe sig, og derfor gør hun det ikke, før han sover. En af respondenterne be-grunder det med, at faderen ikke spiser lige så mange grøntsager som børnene.

 

Figur 35 Resultat baseret på 39 interviews.

I 25,6 procent af familierne spiser de voksne sundere end børnene. Dette begrundes bl.a. med, at børnene er kræsne, og at de ikke spiser lige så mange grøntsager som de voksne. Der er også nogle af respondenterne, der påpeger, at det er vanskeligt at styre, hvad børnene spiser uden for hjemmet. Som nogle af dem udtaler:

  • …det er svært at styre, hvad den store spiser i skolen. Han går til købmanden i frikvartererne, men han er dog selv meget bevidst om, at han skal spise sundt.
  • De voksne spiser mere sundt end sønnen, han er frygtelig kræsen.
  • Den største spiser/køber dog for meget usundt.
  • …men den største er på efterskole, så han spiser kun rigtig sundt, når han er hjemme på weekend.

 

Der er også nogle af respondenterne, der påpeger, at nogle af børnene spiser sundt, men de spiser for meget. Som de siger:

  • …men den yngste spiser meget.

 

Som man kan se i figur 36 spiser 61,5 procent af familierne fedtfattigt ved alle måltider. 25,6 procent prøver, og 10,3 procent spiser ikke fedtfattigt til måltiderne. Begrundelserne for ikke at spise fedtfattigt varierer. De udtaler:

  • Ydre faktorer (dødsfald og indlæggelse) har været betydende for, at familien ikke har hat overskud til de store ændringer.
  • Lige efter kurset gik det meget godt, men nu er de tilbage ved det gamle. Fedtindtaget er uændret.
  • Det var kun moderen og det yngste barn, der deltog i kurset…Faderen spiser mindre grønt. De spiser ikke på samme måde til alle måltider. Det afhænger af, hvem der handler og laver mad.
  • På grund af dødsfald i familien er der mindre overskud til sundere livsstil end ellers.

 

Figur 36 Resultat baseret på 39 interviews.

På kurset undervises familierne i, hvilken indflydelse forskellige måltidsmønstre har for den enkeltes sundhed og velvære samt risikoen for udvikling af overvægt. Der undervises f.eks. i, hvorfor det er vigtigt at spise fem til seks måltider om dagen, og hvorfor det er vigtigt, at man ikke springer måltider over.

 

Som det fremgår af figur 37, er måltidsmønstret uændret for de fleste både børn og voksne. I nogle tilfælde spiser de enkelte familiemedlemmer stadig tre, måske fire måltider om dagen. I andre tilfælde dækker det uændrede antal måltider over, at de i forvejen spiste fem til seks måltider dagligt. Der er lige mange børn og voksne, nemlig 38,5 procent, der er begyndt at spise flere måltider, og en del af dem spiser nu de anbefalede fem til seks måltider om dagen. Der er enkelte af børnene (5,1 procent), der spiser færre måltider end før.

 

 Figur 37 Resultat baseret på 39 interviews.

I de tilfælde, hvor børnene spiser færre måltider, er det usunde mellemmåltider, der er blevet droppet.

Figur 38 Baseret på 39 interviews.

Ud af de 41,0 procent af familierne (16 familier), hvor der springes måltider over (figur 38), er det hos syv af familierne (43,8 procent) kun forældrene, der springer måltider over. Respon-denterne begrundede det med manglende appetit, kvalme, travlhed og skiftende arbejdstider. Der er også en, der svarer, at hun kan finde på at springe sin frokost over, hvis hun har spist meget dagen i forvejen.

 

Hvor ofte, de voksne springer måltider over, varierer meget. Det kan ske fra hver anden dag til en gang om måneden. I tre af familierne (18,8 procent) er det kun børnene, der springer målti-der over. Her begrundede respondenterne det ligeledes med manglende appetit og manglende tid. Det sker for børnene hver dag.

 

I de resterende seks familier (37,5 procent) er det både børn og voksne, der kan finde på at springe måltider over. Det sker, hvis de er i gang med noget spændende eller, hvis de f.eks. sover længe i weekenden. Det sker dog ikke særligt ofte i denne gruppe – ca. en gang om må-neden. De udtalelser, de forskellige kommer med omkring spørgsmålet er f.eks.:

  • De voksne springer morgenmaden over pga. manglende tid og lyst.
  • Det sker, at morgenmaden springes over pga. travlhed, men det sker mindre end en gang om ugen.
  • Det kan ske for moderen, at hun springer et måltid over pga. manglende sult eller kvalme. Det sker ca. en gang om måneden.
  • Det største barn springer morgenmaden over pga. manglende appetit. Det sker hver dag på nær i weekenden. Moderen springer morgenmaden over ind imellem.
  • Barnet springer frokosten over hver dag. Han siger, han mangler tid. Faderen springer frokosten over en gang om måneden.

 

Til spørgsmålet, om der er forskel på familiens måltider til hverdag og i weekenden, svarede 20,5 procent (figur 39), at der ikke er forskel, 28,2 procent, at der er en lille forskel og 51,3 procent, at der er en forskel. Forskellen ligger hovedsagelig i, at der bliver gjort mere ud af maden og brugt længere tid på at spise. Som nogle af dem udtaler:

  • …vi spiser mere sundt i weekenden, da der er bedre tid til at lave mad.
  • Vi spiser flere grøntsager og bedre kød i weekenden.
  • Der er lidt forskel på deres måltider til hverdag og i weekenden/fest/ferie. Det er ved morgenmaden og frokost. De bruger længere tid på at spise. Ikke nødvendigvis mere usundt.

 

Hos flere af familierne er der en tendens til, at der spises lidt mere usundt i weekenden. Hos hovedparten er det morgenmaden, der er anderledes. I weekenden spises der mere bagerbrød, ost, smør, æg, pålægschokolade og lignende. Hos et par af familierne er det aftensmaden og mellemmåltiderne, der er anderledes. Der spises f.eks. mere sovs, dessert, is, slik og kage.

 

 Figur 39 Resultat baseret på 39 interviews.

De udtaler:

  • Der er lidt forskel på, hvordan familien spiser til hverdag og i weekenden/fest/ferie. Det er især ved morgenmaden. Der spises rundstykker og æg. Ved aftensmaden kan det hænde, at de spiser kage eller dessert.
  • Der bliver syndet mere i weekenden. Det er især ved aftensmaden.
  • I weekenden har de en mere afslappet holdning til maden. De spiser f.eks. is til des-sert.
  • Har ikke så meget lyst til at lave aftensmad, så det ender nogle gange med pizza eller burgere.

 

Som det fremgår af figur 40 er lysten til at spise sundt og smage på nye ting steget i 51,3 pro-cent af familierne. Hos 46,2 procent er der ikke sket nogen ændringer. Dette tal dækker over store forskelligheder, idet syv (38,9 procent af denne gruppe) oplyser, at børnene altid har haft lyst til at spise sundt og smage på nye ting. Der har aldrig været problemer med kræsenhed. Fem respondenter (27,8 procent) sagde, at børnene altid har været kræsne, og at de stadig er det. De resterende seks respondenter (33,3 procent) har ikke oplyst, hvorfor der ikke er sket ændringer.

 

 Figur 40 Resultat baseret på 39 interviews.

De udtaler:

  • Der er ikke sket nogen ændringer i børnenes lyst til at spise sundt og smage nye ting efter kurset. Den har altid været til stede.
  • Der er ikke sket noget med datterens lyst til at spise sundt og smage nye ting efter kurset. Hun er stædig og har meget stærke meninger om, hvad hun kan lide og ikke li-de.
  • Der er ikke sket nogen ændringer i børnenes lyst til at spise sundt og smage nye ting efter kurset (det har de altid haft lyst til). Moderen derimod har fået lyst til at spise fle-re grøntsager.
  • Børnene har fået mindre modstand mod at spise sundt, og de prøver mere.

 

Figur 41 Resultat baseret på 39 interviews.

Som det fremgår af figur 41, ønsker 41,0 procent af familierne at ændre noget i forhold til deres kostvaner. 56,4 procent af familierne ønsker ikke at ændre noget, og 2,6 procent har ikke oplyst, om de ønsker ændringer.

De ændringer, som familierne ønsker i forhold til deres nuværende kostvaner, er:

  • Spise mere fisk
  • Spise flere grøntsager
  • Spise sundere generelt
  • Spise flere mellemmåltider
  • Spise mindre portioner
  • Spise mere varieret.

 

Man kan af svarene ikke afgøre, om det er noget familierne reelt ønsker eller, om de siger det, fordi de netop nu bliver spurgt om tingene og reflekterer over, at de svar, de netop har givet ikke altid stemmer overens med de ting, som de har lært på kurset. Respondenterne nævner dog nogle barrierer, som skal overvindes før, det kan lade sig gøre at ændre på kostvanerne. Nogle af de barrierer, der bliver nævnt, er følgende:

  • Mangel på tid
  • Mangel på overskud
  • Økonomi
  • Kræsenhed
  • Lyst og interesse for madlavning.

 

Under interviewdelen om kost er respondenterne også blevet spurgt, om der er sket andre æn-dringer, som de har ”bidt mærke i”. Det er her meget forskellige ting, som respondenterne fremfører. Nedenfor er angivet nogle eksempler:

  • Det er hende, der fik størst udbytte af kurset. Hun er blevet bevidst om sundhed og har fået bedre indlæringsevne.
  • Efter pigen har skiftet skole, er det især sket et vægttab. Nu trøstespiser hun ikke mere og taber sig stille og roligt.
  • Har løst personlige problemer, der stod i vejen for sundhed/velvære i familien. Meget positiv og motiveret. Arbejder selv videre med nye ting.
  • Det, at de var med i en gruppe af ligesindede har gjort det nemmere for datteren at ta-be sig.
  • Familien var meget bevidste om kost og motion i forvejen. Det, der rykkede mest for dem, var samtalerne med psykologen.
  • Børnene er begyndt at skiftes til at lave mad om fredagen med lidt hjælp fra os voks-ne.
  • Vi er begyndt at spise mere varieret og ikke så traditionelt som før.

 

 

Motionsvaner

 

Undervisningen i motion er som tidligere beskrevet hovedsagelig praktisk, hvilket også afspej-ler sig i de spørgsmål, der er stillet om motion i telefoninterviewene. Som det fremgår af figur 42, er der sket ændringer i motionsvanerne hos 66,7 procent af familierne. I alle tilfælde er de begyndt at dyrke mere motion. Det er hovedsagelig børnene, der er begyndt at dyrker mere motion, idet det gælder for 43,6 procent af familierne, hvor det kun er børnene, der er begyndt at dyrke mere motion, mens det hos 12,8 procent er både børn og voksne, der er begyndt at dyrke mere motion. Samlet er der altså 56,4 procent af børnene, der dyrker mere motion, mens det samlet drejer sig om 23,1 procent af de voksne. Der er tale om ændringer fra en til fem til seks timer mere motion om ugen.

 

Figur 42 Resultat baseret på 39 interviews.

De udtaler:

  • Før brugte børnene to timer om ugen (skoleidræt), nu bruger de fem timer om ugen. De voksne lavede ikke motion før kurset. Nu bruger de tre timer om ugen. Den moti-on, der er tale om, er gåture og skoleidræt for børnene. Gåtur for de voksne. Familien går ture sammen og danser hjemme i stuen.
  • Kurset har medført, at børnene dyrker mere motion end før. Før var det nul timer om ugen, nu er det tre til fire timer om ugen. De voksnes motionsvaner er uændret. Det var ni timer om ugen både før og efter kurset.
  • Der er sket store ændringer i barnets motionsvaner. Før en til to timer om ugen – nu otte til ni timer om ugen. Ingen ændring i de voksnes motionsvaner. Før nul til en time – nu nul til en time om ugen.

 

Af figuren fremgår det desuden, at 33,3 procent af familierne (13 familier) ikke har ændret noget i deres motionsvaner. Ud af disse 13 familier begrunder ni respondenter (69,2 procent) det med, at de var moderat til meget fysisk aktive allerede inden, de begyndte på kurset. Fire respondenter (30,8 procent) oplyser, at familien ikke dyrkede motion i forvejen, og at de stadig ikke dyrker motion.

 

 Figur 43 Resultat baseret på 39 interviews.

Af figur 43 fremgår det, at børn og voksne dyrker motion sammen i 48,7 procent af famili-erne. 15,4 procent dyrker motion sammen en gang imellem. Der er hovedsagelig tale om gåture, cykelture og svømning. Af andre aktiviteter er der tale om badminton, håndbold, bordtennis, bowling, ski-gymnastik og boldspil. I 35,9 procent af familierne dyrker børn og voksne ikke motion sammen. De begrunder det med manglende lyst og tid og, at familie-medlemmerne har lyst til noget forskelligt. De udtaler:

-Familien dyrker ikke motion sammen – datteren gider ikke. Moderen er interesseret i flere tilbud om motion for hele familien.

-Familien laver ikke motion sammen….Det kan ikke lade sig gøre. De er for forskelli-ge.

-Familien dyrker motion sammen – svømmer. De er interesseret i flere tilbud til hele familien. Det er generelt nok en mangelvare. Det er rart at bruge tiden sammen.

 

Som det fremgår af figur 44, er 48,7 procent af respondenterne interesserede i flere tilbud om motion for hele familien. Flere påpeger, at det er en rar måde at være sammen på. Nogle af respondenterne udtaler:

  • …det ville være rart at kun at skulle et sted hen i stedet for flere forskellige.
  • Noget lignende ”Lettere fremtid” ville være godt – helst sammen med andre overvæg-tige.
  • De er meget interesserede i flere tilbud om motion til hele familien. Det var rigtig sjovt at dyrke motion sammen på kurset.
  • Er interesseret i flere tilbud om motion til hele familien, men det skal ligge på de rigtige tidspunkter, så hele familien har mulighed for at deltage.

 

Figur 44 Resultat baseret på 39 interviews.

Gruppen af respondenter, der ikke ønsker flere tilbud om motion for hele familien, er dog næ-sten lige så stor, nemlig 46,2 procent. Deres begrundelser er følgende:

  • Er ikke interesserede i flere tilbud om motion til hele familien. Tror ikke at der er tid til mere.
  • De er ikke interesserede i flere tilbud om motion for hele familien. De vil helst selv. Tiden er ikke til at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
  • De er ikke interesserede i flere tilbud om motion for hele familien. Tror ikke det vil være en succes, da interesserne er for forskellige.

 

Figur 45 viser, hvilke bevæggrunde respondenterne angiver for at dyrke motion. Deltagerne har her kunnet anføre flere grunde. 61,5 procent angiver, at de gør det for sundhedens skyld, 64,1 procent angiver velvære, 20,5 procent angiver, at der er for at undgå dårlig samvittighed og resten (56,4 procent) angiver også andre grunde til at dyrke motion. Nedenfor præciseres, hvad respondenterne angiver som andet:

  • fordi det er sjovt (syv respondenter)
  • fordi de har lyst (fire respondenter)
  • på grund af det sociale samvær (to respondenter)
  • fordi det giver en følelse af tilfredshed med sig selv, som giver mere overskud i hver-dagen (to respondenter)
  • for at få mere energi (to respondenter)
  • for at forbrænde kalorier (en respondent)
  • for datterens skyld, idet det er hende, der er overvægtig (en respondent)
  • fordi det er hyggeligt (en respondent)
  • for at styrke bevægeapparatet (en respondent)
  • fordi det er familiens interesse (en respondent).