Analyseresultater 3
Figur 51 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.
Figur 52 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.
Figur 53 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.
Figur 55 Resultat baseret på de 29 respondenter, der har angivet, at de var interesseret i op-følgning efter kurset.

For at få et andet mål for, om deltagerne har været tilfredse med kurset, har vi som sagt spurgt dem, om de har eller kunne tænke sig at anbefale kurset til andre. De har svaret, som det frem-går af figur 56. 56,4 procent har allerede anbefalet kurset til andre, og 38,5 procent har ikke gjort det, men ville gerne gøre det. Der er imidlertid også nogle, som ikke har og ikke vil anbefale kurset.

Figur 56 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Analyseresultater - fortsat



 

Figur 45 Resultat af 39 interviews. Hver respondent har kunnet afgive flere grunde.

Ifølge figur 46 dyrker 66,7 procent af børnene den mængde motion, som de har lyst til. Det gælder til gengæld ikke for de voksne, idet det her kun er 30,8 procent, der gør dette, og hvis man kun ser på mødrene, er tallet endnu mindre. Forældrene prioriterer børnenes motion høje-re end deres egen. Den faktor, som der er flest, der angiver som begrundelse for, hvorfor de ikke dyrker så meget motion, som de har lyst til, er tidsmangel. Nedenfor følger nogle af de udsagn, som respondenterne er kommet med i forbindelse med spørgsmålet.

  • Alle i familien vil gerne dyrke mere motion, men de synes ikke, pengene er til det, og så mangler de et spark til at komme i gang.
  • Hverken børn eller voksne dyrker lige så meget motion, som de har lyst til. Det, der står i vejen, er manglende tid.
  • Både børn og voksne vil gerne dyrke mere motion. Det, der står i vejen, er dårlige er-faringer. Det ene barn er blevet moppet til håndbold og har derfor ikke lyst til at dyrke sport med normalvægtige. Er bange for nye nederlag.
  • Moderen vil gerne dyrke mere motion, motivationen er der, men det kniber med tiden.
  • Børnene dyrker ligeså meget motion, som de har lyst til. Det gør de voksne ikke. Ar-bejdet tager tid, så motionen nedprioriteres.
  • Det, der forhindrer, er tidsmæssige problemer, men de mener, at det kunne overvindes, hvis de virkelig ville. Det er en ond cirkel, de er komme ind i. Det er svært med ydre ting.
  • Børnene dyrker ligeså meget motion, som de gerne vil. Den store ville dog gerne have endnu mere tid til motion. De voksne dyrker ikke ligeså meget motion, som de gerne vil. Årsagen er stress og arbejde samt dårlige undskyldninger som træthed, og at det er koldt.
  • Børnene synes, de dyrker ligeså meget motion, som de gerne vil, men moderen så gerne, at de lavede noget mere. Men det er svært at tvinge dem. De har en svær alder, puberteten. De voksne dyrker ikke ligeså meget motion, som de gerne vil. Det, der hindrer, er manglende tid.


Figur 46 Resultat baseret på 39 interviews.

I interviewet blev der endvidere spurgt, om familierne havde andre væsentlige kommentarer til deres motionsvaner. Nedenfor følger nogle af respondenternes udtalelser.:

  • Det er et mål, at vi skal lære at svømme, men det kræver noget at komme over barrie-ren ved at vise sig i svømmehallen uden tøj på.
  • Det betyder lige så meget at være sammen som familie – det prioriteres så højt, at der ikke bliver tid til så meget motion.
  • Flere venner og familiemedlemmer vil nu også i gang med at dyrke motion, så jeg hå-ber, at på at få mere motivation til at komme ud af døren, hvis der er flere i gang.
  • Vi har haft succesoplevelser omkring motion. Lysten driver værket.
  • Motion er blevet en vigtig del af vores hverdag. Godt kursus.
  • Vi er blevet mere fokuseret på motion.



Trivsel i familien


I denne del af interviewet er der stillet spørgsmål vedrørende:

  • voksnes og børns selvværd
  • harmoni i familien
  • børn og voksnes overskud til at gøre, hvad de gerne vil
  • børn og voksnes evne til problemløsning
  • børn og voksnes evne til at tackle stressede situationer
  • om børn og voksne har opnået noget ved kurset, som ikke har relation til kost og mo-tion.


I alle tilfælde har respondenten haft mulighed for både at nævne positive og negative ændrin-ger. Svarene er afgivet meget kortfattet, uden uddybning. Efter de kortfattede svar har respon-denterne dog fået mulighed for at uddybe nogle ting eller komme med kommentarer.


I figur 47 er angivet de svar, hvor respondenterne har angivet en positiv ændring, idet de æn-dringer familierne har oplyst om, hvis der er nogen, er positive. Som det fremgår af figuren, er den største ændring sket i forbindelse med børnenes selvværd, idet respondenterne i 51,3 pro-cent af familierne påpeger, at børnenes selvværd er blevet større. De mest markante forandrin-ger hos forældrene er i forhold til større overskud i hverdagen samt i forhold til at tackle stress. Hertil svarer henholdsvis 38,5 procent og 35,9 procent positivt.


Figur 47 Resultat baseret på 39 interviews.

Nedenfor følger nogle af respondenternes uddybende kommentarer:

  • Tackling af stressede situationer: Moderen arbejder på det. På ikke at gå op i en spids. Er blevet bedre til det. Tænker på konsekvenserne.
  • Selvværd: Den mellemste har fået lidt dårligere selvværd, men det skyldes andre ting – ikke kurset. Det er faktorer i skolen.
  • Mere overskud – bliver irriteret, hvis sport aflyses.
  • Voksne lidt bedre (selvværd) – føler sig bedre rustet til indkøb.
  • Overskud: Både børn og voksne er blevet stærkere til at prioritere det, de gerne vil.
  • Overskud: De er blevet bedre til at acceptere, at man gør ting hver især. Sætter også samværet i familien højt.
  • Efter kurset har der været nogle problemer i familien (skilsmisse), der har forårsaget dårlig trivsel, men det havde ikke noget med kurset at gøre.
  • Det der kommer i første række er, at familien fungerer.


På spørgsmålet, om de har opnået noget, som ikke har relation til ændrede kost- og motionsva-ner, svarer 38,5 procent, at børnene i familien har opnået noget, mens det gælder for 33,3 pro-cent af de voksne. De hyppigste ting, som respondenterne angiver, er: I syv familier drejer det sig om, at børnene har fået mere selvtillid og tiltro til egne evner, i seks familier har børnene fået flere venner, seks familier oplyste, at de voksne i familien har mødt nogle nye mennesker, som de stadig ser og udveksler erfaringer med. Respondenterne udtaler i øvrigt:

  • Moderen er begyndt at blive klar over nogle ting, hun bærer på, der giver problemer. Det er noget hun arbejder på og tænker over. Børnene har ikke opnået noget, som ik-ke havde med kost og motion at gøre. Dog har den ældste pige lavet en aftale med psykologen omkring mindre generthed, og det har hjulpet lidt.
  • Har fået mere selvtillid og tiltro til egne evner (barnet). Er blevet bedre til at forsvare sig overfor andre. For de voksne har kurset medført en ændring i forhold til arbejdet. Der er kommet større lyst til foreningsarbejde.
  • Moderen er blevet klar over faktorer ved arbejdet, som har betydning for vægttab.
  • Kurset har medført, at børnene har fået lidt mere selvtillid og tiltro til egne evner.
  • Kurset har givet børnene en bedre ballast til at leve et sundere liv. De har fået en større viden om sundhed end kammeraterne.
  • De voksne er blevet mere opmærksomme på, hvad andre mennesker spiser.
  • Hverdagen er ændret – tingene snakkes igennem med børnene. Bedre livskvali-tet….De voksne er blevet bedre til at snakke med børnene og sig nej til usunde ting.
  • De (børnene) har fået flere venner og er blevet bedre til at sig fra og sige sin mening.
  • Gruppens betydning var vigtig. Det betød meget at mødes med andre i samme situati-on.
  • Der er generelt kommet en meget bedre trivsel i familien efter, at de er flyttet til Bornholm. Psykologen skubbede meget på, at de skulle udføre deres drøm.
  • Det ene barn er blevet opmærksom på, at hun ikke er alene. Gruppen har haft meget stor betydning for hende. De voksne har fået nogle gode kontakter, som det er positivt at udveksle erfaringer med.
  • Barnet har fået indsigt i menneskers forskelligheder.



Samtalerne med psykologen


I telefoninterviewet blev respondenterne stillet spørgsmål vedrørende betydning af samtalerne med psykologen. Det første spørgsmål lød: ”Hvad betød det for jer, at der var en psykolog med på kurset?”


Figur 48 Resultat baseret på 39 interviews.

Som det fremgår af figur 48, har 66,7 procent svaret, at de synes, at det har stor betydning, at psykologen medvirker på kurset. Nedenfor er angivet nogle af de begrundelser, som respon-denterne har anført:

  • For moderen betød psykologen, at hun fik en indsigt i egne problemer. Hovsa oplevel-ser omkring syg mor og utilfredsstillende arbejde, der stod i vejen for vægttab. Samta-lerne med psykologen har gjort, at der i familien er kommet en større forståelse for, hvorfor nogle i familien er blevet overvægtige.
  • De personlige aftaler med børnene holdt.
  • Pigen havde dårligt selvværd. Han arbejdede med hende, så hun fandt ud af, hvem hun var. Det var et redskab for pigen til at få talt om tingene.
  • Han sagde mange gode ting, som der reflekteres over.
  • Det betød meget for barnet, at der var en psykolog med på kurset. Han åbnede sig over for ham. Han sagde nogle ting til psykologen, som han ikke havde fortalt til for-ældrene.
  • Troede ikke, at det havde nogen betydning, at der var en psykolog med, men det viste sig, at det havde en meget stor betydning.
  • Det var hyggeligt at snakke med ham. Han kunne sætte tingene i relief i forhold til familien. De fik åbnet op for nogle ting. Den ældste sagde nogle ting til psykologen, som han nok ikke ville have sagt til moderen.
  • …især for datteren. Hun åbnede sig over for ham. Hun sagde nogle ting til ham, som hun ikke sagde til moderen. Hun brugte ham som talerør.
  • Vi har indset, at vores børn er normale – skolen har antydet noget andet i nogle situa-tioner.
  • Det betød meget, at psykologen var med på kurset. De lærte noget om de psykiske faktorer bag overvægten. Det var godt at få bekræftet, at det, man gjorde, var rigtigt.


15,4 procent angav, at det havde en lille betydning for dem, mens 17,9 procent angav, at hans medvirken ikke havde haft nogen betydning for dem. Nedenfor er angivet nogle af de begrun-delser, som respondenterne har angivet:

  • Vi syntes, det var lidt tåget, det han sagde. Vi havde mere brug for noget konkret.
  • Det var interessant at tale med ham, men det betød ikke noget for os.
  • Det var for kort tid til, at det rykkede noget.
  • Det var en overfladisk hjælp. Der manglede tid til dyberegående samtaler.
  • Det betød ikke noget for os, da vi ikke rigtig havde nogen problemer i forvejen.


I interviewet blev der endvidere stillet følgende spørgsmål:

  • ”Har samtalerne med psykologen gjort, at der i familien er kommet en større forståelse for, hvorfor der er nogen i familien, der er blevet overvægtige?”
  • ”Har samtalerne med psykologen gjort, at det har været nemmere at få eller fast-holde de sunde vaner i familien?”
  • ”Har samtalerne med psykologen gjort, at der er sket ændringer, der ikke har noget med ændrede kost- og motionsvaner at gøre?”
  • ”Tror du, at samtalerne med psykologen har gjort, at det i fremtiden vil være nemmere for familien at tackle problemer eller kriser?”


Figur 49 Resultat baseret på 39 interviews.

På de forskellige spørgsmål er der svaret, som det ses i figur 49. Der er flest, der angiver, at samtalerne med psykologen har betydning for ændringer i deres liv på andre områder end kost- og motionsvaner samt i forhold til at tackle problemer eller kriser, idet 43,6 procent svarer bekræftende på disse to spørgsmål. 30,8 procent af respondenterne angiver, at de har fået en større forståelse for, hvorfor der er nogen i familien, der er blevet overvægtige, og 25,6 procent angiver, at samtalerne med psykologen har været med til at fastholde de sundere kost- og motionsvaner. Nedenfor er anført nogle af de svar, som respondenterne gav:

  • Moderen og den ældste er blevet lidt stærkere personligt.
  • Samtalerne har gjort, at der er sket ændringer i familien, der ikke har noget med æn-drede kost- og motionsvaner at gøre - kronisk dårlig samvittighed. Der er ændringer i gang for at komme af med den.
  • Samtalerne har ikke gjort, at der er sket ændringer i familien, der ikke har noget med ændrede kost- og motionsvaner at gøre. Han var utroligt god at snakke med om bl.a. dødsfald – han kunne sætte ting på plads. Moderen tog efterfølgende til psykiater.
  • De er blevet bevidste om trøstespisning i stressede situationer – modgang.
  • Samtalerne har gjort, at der er sket ændringer i familien, der ikke har noget med kost- og motionsvaner at gøre. Moderen har forladt manden. Tror at samtalerne har gjort, at det i fremtiden vil være nemmere for familien at tackle problemer eller kriser – det har været en hjælp.
  • Flere samtaler ville være godt. Det ville kræve opfølgning. Ikke ”kød nok på” til, at det hjalp.
  • Samtalerne har ubevidst gjort, at det er nemmere at få eller fastholde sunde vaner i familien.
  • Samtalerne med psykologen har ikke gjort, at der er kommet en større forståelse i fa-milien for, hvorfor der er nogen, der er blevet overvægtige. Det har de selv læst sig frem til bagefter. Det var en overfladisk hjælp. Der manglede tid til dyberegående samtaler.
  • Mobning fra kæresten er væk….Der er frigivet energi til kost/motion, fordi problemer omkring mobning er væk.
  • Moderen tænker lidt mere over sine følelser og på, hvad hun siger til barnet.
  • Psykologen fortalte om de psykiske faktorer, der ligger bag overvægten. I familien har de hele tiden haft en forståelse for, hvorfor der er nogen i familien, der er overvægtige, men forældrene er blevet bedre til at spørge ind til barnet.



Kursets værdi


Respondenten er i telefoninterviewet blevet bedt om at vurdere kursets værdi, og de har fået stillet spørgsmål om:

  • Hvilke mål de havde med at deltage i kurset, og om målene er nået samt en begrun-delse for, hvorfor de eventuelt ikke har nået målene.
  • Om de havde opnået noget ved kurset, som de ikke havde regnet med.
  • Ændringernes eventuelle holdbarhed, og hvordan de bevarer motivationen.
  • Om kurset har fået dem til at tage andre initiativer i forhold til deres sundhed og triv-sel.
  • Om de har anbefalet kurset til andre.
  • Om de er interesseret i eller har brug for evt. opfølgning af kurset.
  • Om kurset har øget deres bevidsthed om kost og motion.


Derudover, var der plads til at komme med andre kommentarer omkring kursets værdi.


Som det fremgår af figur 50 har 48,7 procent opnået alle de mål, som de havde sat sig, mens 35,9 procent delvist har nået målene. Restgruppen på 15,4 procent har ikke opnået nogen af de mål, som de havde sat sig.


Figur 50 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.

I forbindelse med interviewet kom de bl.a. med følgende kommentarer:

  • Mål de ikke opnåede = vægttab på grund af manglende mæthed har gjort det svært at opnå vægttab.
  • På selve kurset opnåede de ikke målene, men de er på vej nu. De tror på, at de nok skal opfylde målene.
  • Ingen af målene er helt opnået endnu, men de har ikke givet op. Selvtilliden kunne være bedre, end den er nu.
  • Mål de opnåede: Barnets vægt er meget mere under kontrol. De fik meget inspiration. Mål de ikke opnåede = de andre familiemedlemmers vægttab mangler. Ydre omstæn-digheder har gjort det vanskeligt (mormors død/sygdom).
  • Opnåede alle målene bortset fra det med kostplanen, fordi der ikke blev udleveret færdige kostplaner.
  • Mål med kurset = at få børnene til at indse, at der er andet i verden end at spise – fin-de andre aktiviteter. Hen ad vejen er målene nået. Vægtøgning stoppet, og overvægten udlignet.
  • Mål de opnåede: De fik skub til at komme i gang med de sunde kostvaner og fortsæt-ter alene. De har fået gode redskaber. Mål de ikke nåede: Savner kontakt til de andre familier. Der har ikke været nogle initiativer til at mødes senere.
  • Mål med kurset: Få forklaret børnene, at det er vigtigt at spise sundt. De opnåede til dels målene. Moderen savnede, at instruktøren samlede børnene og forklarede dem, at det var vigtigt.
  • Mål med kurset: Komme i gang med anden mad. Et af børnene har tidligere været på Julemærkehjem, og vægttabet skal vedligeholdes via sundere livsstil. Målene med kurset er ikke opnået. Det er ikke kursets skyld, men det skyldes ydre faktorer (syg-dom og død).
  • Mål med kurset: Bedre kostvaner, mere motion. Begge mål blev opnået.
  • Mål med kurset: Bakke den yngste op – motivere hende, så hun selv havde lyst til at fortsætte med sit vægttab. Målet blev nået. Hun er meget motiveret nu. Hun skælder de andre familiemedlemmer ud, hvis de spiser usundt.
  • Familien ville gerne have nogle hjælpemidler, så barnet kunne tabe sig. De mente, at det var vigtigt, at hele familien skulle deltage. Det var ikke barnets ansvar alene. Må-lene blev helt sikkert nået.
  • Mål med kurset: At få rettet op på måltidsrelationen. Moderen og den ældste var kørt skævt af hinanden. Vægttab var sekundært. Målet blev opnået.
  • Mål med kurset: At ændre kostvaner, at komme tættere på barnet, dyrke motion på en sjov måde, tænke anderledes, være sammen med ligestillede. Målene blev opnået.
  • Mål med kurset: Bevidstgørelse om, hvem de var som familie, og hvad de ville. De opnåede målene.


Som det fremgår af figur 51, har 38,5 procent opnået en eller flere sidegevinster ved at deltage i kurset. Nedenfor er gengivet nogle udtalelser, der viser, hvad det er, de har opnået, som de ikke regnede med:

  • Vi havde en rigtig god oplevelse med psykologen.
  • Vi har fået et stort sammenhold i familien omkring livsstilsændringer.
  • Vi havde ikke regnet med det gode kammeratskab på kurset. Vi ses stadig med nogle af de andre.
  • Vi havde ikke regnet med at få så mange gode oplevelser, gode ideer og inspiration.
  • Via psykologsamtalerne fik vi nogle a-ha-oplevelser og en bevidstgørelse om det psy-kiske bag vores datters overvægt.
  • Vi var overrasket over fortroligheden og fællesskabet mellem deltagerne.
  • Vi havde ikke regnet med sådan en succes.
  • Vi har lært, hvordan man gennemskuer en varedeklaration.


På spørgsmålet om, hvor holdbare de ændringer er, som de opnåede på kurset, har de svaret som angivet i figur 52.


Som forventet er der både nogle, der vil betegne ændringerne som meget holdbare, nogle be-tegner dem som rimeligt holdbare og nogle, at de slet ikke har været holdbare. De udtaler bl.a.:

  • Først nu er ændringerne holdbare.
  • De mener, de ændringer, de opnåede, er holdbare hele livet, og de bevarer motivatio-nen ved at støtte hinanden. Det var godt, at hele familien var med.
  • Mener at ændringerne er holdbare, og de bevarer motivationen ved at hive hinanden i ørerne – familien står sammen.
  • Holdbarheden af ændringerne er svingende. Årstiderne betyder meget for motivatio-nen. De sætter mål for en uge af gangen.
  • Familien regner med, at ændringerne er holdbare. Der var et par venner med på kur-set, og de holder hinanden til ilden. Motivationen bevares ved, at svigermor med dia-betes er flyttet ind, så det er nødvendigt med sund mad. Medieomtale omkring kost og motion bevarer også motivationen.
  • De har holdt de ændringer, de opnåede 90 procent. Nogle gange mangler der tid, og så kan det ende med køb af pizza. De gør ikke noget særligt for at bevare motivationen. Den kommer helt af sig selv, fordi det er interessant.
  • Ingen ændringer endnu.
  • De mener, at ændringerne er meget holdbare. Det glider kun i december.
  • Mener at ændringerne er meget holdbare – livsvarige. Resultater af usund levevis i ju-len medførte vægtøgning, som fik humøret til at blive dårligt. Det motiverer til at ven-de tilbage til det sunde liv.
  • Ændringerne er absolut holdbare – varige livsstilsændringer. De bevarer motivationen ved at holde pauser i f.eks. ferier/jul/spise ude. Det giver lyst til at fortsætte bagefter. Det skal ikke blive surt for nogen, for så daler motivationen.
  • Synes at ændringerne er holdbare. Nu glider det. Det er blevet en naturlig del af hver-dagen.
  • Med hensyn til kosten er ændringerne ikke så holdbare, da familien er tilbage ved de gamle kostvaner igen. Moderen tror, at det skyldes manglende opfølgning. Ændrin-gerne i forhold til motion er holdbare.
  • Der er ikke sket nogen ændringer. Tingene er nogenlunde, som de var i forvejen.


Selv om ændringer ikke har været holdbare hos alle, angiver 82,1 procent, at de er blevet mere bevidste om kost og motion, som det fremgår af figur 53.


De fleste af svarene er ganske korte, og der er i de fleste tilfælde ikke knyttet ekstra kommentarer til svaret. Nogle af svarene viser dog, at nogle af dem, der ikke har fået øget bevidsthed, havde stor bevidsthed i forvejen, og enkelte af dem, der har fået en større bevidsthed, uddyber, på hvilken måde de har fået en større bevidsthed. De udtaler bl.a.:

  • Kurset har øget deres bevidsthed omkring kost og motion – de har lært mange ting, de ikke var klar over i forvejen.
  • Kurset har ikke øget deres bevidsthed omkring kost og motion mere, end den var i forvejen.
  • Kurset har ikke øget deres bevidsthed omkring kost og motion, men det er der andre ting, som moderen beskæftiger sig med, der har gjort.
  • Kurset har ikke øget deres bevidsthed om kost og motion. De vidste meget i forvejen på grund af sukkersyge i familien.


Som det fremgår af figur 54, er der i 20,5 procent af familierne taget andre initiativer i for-hold til deres sundhed og trivsel efter, at de har deltaget i kurset. Det kan dreje sig om, at de har kontaktet psykolog eller psykiater, at de er begyndt at gå hos en klinisk diætist, en af mødrene har været på Ubberup Højskole med henblik på vægttab, og nogle er begyndt hos Vægtvogterne eller Vægtkonsulenterne. Med i andre initiativer er ikke medregnet, at mange er startet med at dyrke mere motion eller, at de er begyndt at lave sundere mad derhjemme.


Figur 54 Resultat baseret på 39 telefoninterviews.

Respondenterne blev som tidligere oplyst spurgt, om de er interesseret i eller har behov for opfølgning af kurset. 74,4 procent (29 respondenter) svarede ja til spørgsmålet. 25,6 procent var ikke interesseret eller havde ikke behov for opfølgning. Fire respondenter begrundede det med, at det går godt. To respondenter begrundede det med, at familien ikke har tid. En respon-dent svarede, at de bor for langt væk, idet de er flyttet til Bornholm. De sidste tre respondenter oplyste ikke, hvorfor de ikke er interesseret eller har behov for opfølgning.


Som det fremgår af figur 55, svarer 20,5 procent, at de har behov for nye kurser. Der er ikke nogen angivelse af, hvorfor de har behov for dette. 38,5 procent angiver, at de godt kunne tænke sig opfølgningsmøder. Over 50 procent vil gerne modtage nyhedsbreve og nye opskrifter samt ny inspiration.


Omkring det spørgsmål har respondenterne bl.a. udtalt:

  • De vil gerne anbefale kurset til andre. Har også fortalt om det, men kender ingen, der har behov for det.
  • De har anbefalet kurset til andre, men de sprang fra.
  • Familien vil ikke og har ikke anbefalet kurset til andre.
  • De har anbefalet kurset til et barn, der skulle på Julemærkehjem. De valgte Julemærkehjemmet alligevel.
  • Moderen har ikke anbefalet det til andre, men vil gerne. Sønnen har anbefalet det til sundhedsplejersken.


Deltagerne har som sagt også haft mulighed for at komme med andre kommentarer omkring kursets værdi. De udtaler bl.a.:

  • Dårligt skolekøkken, men også det eneste negative at sige om kurset.
  • Smadder godt kursus.
  • De ville gerne have haft udleveret personlige kostplaner.
  • Ting der skulle ændres, hvis det skulle være rigtig godt – det var ærgerligt, at der ikke måtte være gentagelser, hvis der var enighed om, at der var noget, der var sjovt.
  • Motionen var rigtig god. Madlavningen var ikke så uoverskuelig, som man troede.
  • I starten skal det pointeres, at det er vigtigt, at hele familien møder op hver gang. Det var godt, at det var hele familien, der skulle deltage, så de kunne støtte hinanden.
  • De har været glade for det. Det var hyggeligt. Børnene syntes, det var sjovt og glædede sig til at komme fra gang til gang.
  • Psykologen er vigtig – han må ikke tages væk.
  • Fik redskaber til at komme videre med. Børnene syntes, det var sjovt.
  • Der skulle være en bedre markedsføring af kurset. Mange ved ikke, at det eksisterer og mange burde komme på kurset. Især markedsføring hos skoler og sundhedsplejersker.
  • Synes, at de skal blive ved med at køre kurset videre.
  • Kurset som sådan var ok, men de var trætte af, at børnene skulle styre det hele. Sy-tes de andre børn var for grådige og dårligt opdragede. Det havde familien ikke lyst til at være med til. Det var derfor, de stoppede. Instruktørerne var rigtig gode og søde.
  • Det er meget givtigt.