Analyseresultater 1

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Konkrete resultater


Kort oversigt over hvilke data, der ligger til grund for evalueringen

Evalueringen af kurserne baserer sig på de basisoplysninger, der foreligger omkring kurserne, dvs., hvor de er blevet afholdt, antal familier, antal deltagere, køn og alder. Der ud over, er evalueringen baseret på kvantitative målinger, spørgeskemaer og telefoninterviews.



Basisdata


Siden november 2000 er der startet 25 kurser. Af disse er de 22 afsluttet, og det er resultaterne fra disse, der indgår i rapporten. Der har været afholdt kurser i otte af amtets 11 kommuner. Kurserne fordeler sig på kommuner, som vist i tabel 1



Kommune

Antal afholdte kurser

Bramsnæs

2

Greve

5

Gundsø

1

Hvalsø

1

Køge

4

Roskilde

7

Skovbo

1

Vallø

1

Tabel 1

På de 22 kurser har der været tilmeldt 103 familier med 402 personer, 115 kvinder, 90 mænd, 114 piger og 83 drenge. 88 familier har gennemført hele kurset, hvilket svarer til en gennem-førselsprocent på 85,4 procent. Der er flere årsager til, at der er nogle familier, der ikke gen-nemfører. Det er ikke i alle tilfælde, at deltagerne har begrundet, at de melder fra, men i en del tilfælde kender projektleder årsagen. I nogle tilfælde drejer det sig om, at familierne ikke har kunnet få kursusgangene til at passe ind i deres arbejde, hvis begge forældre har skiftende arbejdstider. I andre tilfælde drejer det sig om, at der er opstået massive problemer i familien, så familien ikke har kunnet overskue at skulle bruge så meget tid på kurset. I atter andre tilfæl-de drejer det sig om, at der har været uoverensstemmelser på et hold, eller der kan have været en underviser, som de ikke bryder sig om.



Beskrivelse af evalueringsmaterialet


Evalueringen af selve kurserne er baseret på de målinger og vejninger, som er indsamlet i løbet af kurserne. Vi har valgt at anvende spørgeskema til evaluering af kurset, idet vi derved i teori-en kan få data fra alle deltagere. Det er herved muligt at få et overblik over, hvad deltagerne synes om kurserne samt hvilket udbytte, de mener, at de har af kurset. Svagheden ved at an-vende spørgeskemaer er selvfølgelig, at man kun får svar på de ting, som man spørger om. Det optimale ville derfor have været, hvis man kunne have suppleret spørgeskemaet med semi-strukturerede, kvalitative interviews for at få uddybet de svar, som kursisterne har givet, men også for at få belyst nogle af de ting, som vi ikke har haft fantasi til at stille spørgsmål om. 


De voksne har fået udleveret et spørgeskema sidste mødegang, som de skulle udfylde, før de gik hjem, hvilket de fleste har gjort.  På et enkelt af kurserne var spørgeskemaet desværre mangelfuldt, idet der manglede en del sider. De familier, der ikke har været til stede sidste mødegang, har fået tilsendt spørgeskemaet med opfordring til at sende det retur i udfyldt til-stand. Anvendelse af spørgeskemaer har den svaghed, at folk, der er svage læsere, i nogle til-fælde ikke vil være i stand til at svare på spørgsmålene, og i mange tilfælde derfor også vil lade være med at besvare det.


Aldersspredningen blandt børnene er stor. Vi har derfor valgt, at børnene skulle tegne eller skrive, hvad de synes har været godt eller dårligt ved kurset samt, hvad de har lært på kurset, for at vi kan få deres subjektive vurdering af kurset. Det er tegninger fra børnenes evalueringer, som er brugt som illustration i denne rapport.


For at finde ud af, om kurserne har en langtidseffekt, har to praktikanter fra henholdsvis Suhrs Seminarium og Ankerhus Seminarium foretaget telefoninterviews af en del af de familier, som har afsluttet kurset mindst et halvt år før interviewet. Der er ikke foretaget nogen udvælgelse af de familier, der er blevet interviewet. Alle familier, der på daværende tidspunkt opfyldte krite-rierne, blev forsøgt kontaktet, men det lykkedes ikke at få fat på alle. Der er foretaget interview af 39 familier, hvorfor denne del af undersøgelsen ikke kan siges at være repræsentativ, men den vil kunne give et fingerpeg om, hvilken effekt interventionen har på lidt længere sigt.


Det optimale ville have været, hvis der var foretaget fokusgruppe- eller individuelle interviews med alle deltagere samt foretaget måling og vejning af alle deltagere ved en opfølgning. Dette har desværre ikke været muligt af ressourcemæssige årsager – hverken arbejdsmæssigt eller økonomisk.



Datagrundlag for kurserne


Af de 402 personer, der er startet på kurserne, foreligger der startdata fra 362 personer. Årsa-gen til, at der ikke foreligger startdata på alle personer, er, at projektlederen ikke selv noterede data ved de tre første kurser, hvorfor der ikke foreligger data på alle personer fra disse tre kurser.


Kategori

Kvinder

Mænd

Piger

Drenge

I alt

Startdata

110

80

96

79

365

Start + slutdata

71

56

68

50

245

Mindst 2 målinger

84

63

80

61

288

Selv om der er færre personer i kategorien, hvor der både er start- og slutdata end i kategorien, hvor der er mindst to målinger, betyder det ikke, at det er personer, der ikke har gennemført hele kurset. De fleste, der ikke gennemfører, holder nemlig op efter ganske få mødegange. Årsagerne til, at der ikke er slutdata på alle, der har gennemført, er mange. Det kan f.eks. være, fordi der er en eller flere i familien, der har været forhindret i at deltage på grund af arbejde, sportsarrangementer eller lignende. I nogle tilfælde dækker det også over, at en hel familie har været på ferie eller til en større familiefest sidste mødegang.


Der er 131 voksne (59 mænd og 72 kvinder), der har udfyldt evalueringsskemaet.




I - Vægt, alder og køn


Karakteristik af deltagerne


På kurset deltager hele familier, hvilket betyder, at der både er normalvægtige og overvægtige. Ved vurdering af om deltagerne er overvægtige, svært overvægtige eller normalvægtige er brugt BMI (= Body Mass Index = vægt i kilo (højde i m)²). For de voksne er brugt grænserne undervægt < 18,5 kg/m², normalvægt > 18,5 kg/m²og < 24,9 kg/m², overvægt > 25,0 kg/m² og < 29,9 kg/m² og svær overvægt > 30 kg/m². For børnene er anvendt aldersstandardiserede BMI-kurver som vist i bilag 2. Personerne fordeler sig som vist i tabel 2.


Der er 348 personer, hvor der foreligger startdata på. Af de 348 personer er der 44 personer, der ikke gennemfører hele kurset.



Svær overvægt

Overvægt

Normal vægt

I alt

Piger

48

30

15

93

Drenge

35

18

22

75

Kvinder

37

42

25

104

Mænd

23

43

11

76

Tabel 2 Fordeling i forhold til vægt efter BMI af deltagerne ved start. Tallene er opgivet i absolutte tal.

Grafisk fordeler personerne sig som vist i figur 1. Det, der springer i øjnene, er, at der er for-holdsvis få af de svært overvægtige kvinder og de overvægtige piger, der ikke gennemfører, mens forskellene på de øvrige kategorier ikke er specielt iøjnefaldende. Tallene er dog meget små, når de, der ikke gennemfører, fordeles ud på de forskellige kategorier, så man kan ikke udtale sig, om der er forskel på dem, der gennemfører og dem, der ikke gør.

Figur 1 Karakteristik af personer, der er tilmeldt, kaldet 1 og personer, der ikke har gennem-ført, kaldet 2.

Gennemsnitsalderen for de børn, der ikke gennemfører, er næsten den samme som for den samlede gruppe af henholdsvis piger og drenge, idet gennemsnitsalderen for den samlede pige-grupper er på 10,3 år og for drengegruppen 10,4 år. For de piger og drenge, der ikke gennemfø-rer, er gennemsnitsalderen henholdsvis 10,4 år for pigerne og 10.0 år for drengenes vedkom-mende.


Aldersspredningen på den samlede børnegruppe er stor, som det også fremgår af figur 2.


 Figur 2 Aldersfordelingen blandt alle børn tilmeldt kurset.

For både pigernes og drengenes vedkommende gælder det, at de fleste ligger i alderen fra syv til 14 år.




Objektive data – resultater


For at kunne sammenligne graden af overvægt for børn i forskellige aldre samt for at kunne sammenligne graden af overvægt for børn og voksne, er der for børnene anvendt formlen:


Overvægt i % = Aktuel BMIx100%/Cut-off værdi svarende til 25 kg/m² for voksne 


og for de voksne er anvendt formlen:


Overvægt i % = Aktuelt BMIx100%/25 kg/m²


Når man anvender denne formel, vil en værdi på under 100 procent angive, at personen er normalvægtig eller undervægtig, mens en værdi på 100 procent eller derover vil angive, at personen er overvægtig. Når man opstiller det på den måde, kan man få et mere nuanceret billede af, hvor overvægtige de overvægtige er. Som det fremgår af figur 3, er der flest, der ligger i den lettere ende af skalaen. Der er dog over ti procent af kvinderne, der har en procent-vis overvægt på mindst 150-159 procent. Der er kun få procent af kursisterne, der har en over-vægt på over 160 procent.


Figur 3 Procentvis opgørelse lavet på basis af 66 overvægtige piger, 41 overvægtige drenge, 45 overvægtige kvinder og 51 overvægtige mænd, der er startet på kurset.

Inden for de senere år er man begyndt at fokusere mere på taljemål end på BMI, idet dette mål giver et bedre billede af, om risikoen for at udvikle bl.a. type 2 sukkersyge og hjertekarsyg-domme stiger. Man har her fundet, at taljemålet hos kvinder helst ikke må overstige 88 cm og 102 cm hos mænd. Målet kan dog kun bruges på voksne. Gennemsnittet for taljemålet af kursisterne er på henholdsvis 92,1 cm for kvinderne og 89,4 cm for mændene til trods for, at der er mange af mændene, der er overvægtige eller svært overvægtige set ud fra BMI. Når man studerer resultaterne nøjere, viser det sig også, at der er 51,4 procent af mændene, der har et taljemål på højst 102 cm på trods af, at de har et BMI på over 25 kg/m². Denne tendens er ikke nær så udtalt hos kvinderne, idet det her er 16,3 procent, der har et taljemål på højst 88 cm på trods af, at de har et BMI på over 25 kg/m². Der er ikke nogen af deltagerne, der har et BMI på højst 25 kg/m², der har et taljemål, der overskrider grænserne. Det betyder, at der hos kvinderne er 56 ud af de 98 kvinder (= 57,1 procent), der statistisk har en forhøjet risiko for at pådrage sig de omtalte livsstilssygdomme, og hos mændene drejer det sig om 25 ud af 74 (= 33,8 procent).


I løbet af kurset har der været en ændring af procentvis overvægt som skitseret i figur 4.


 Figur 4 Ændring af procentvise overvægt beregnet ud fra BMI under  kurset. De mørke søjler angiver vægtændring for normalvægtige, mens de lyste felter angiver vægtændring hos de overvægt

Som det ses, har alle grupper på nær de normalvægtige mænd haft et større eller mindre gen-nemsnitligt vægttab. Tallene dækker dog over meget store udsving, som det også fremgår af tabel 3.

Vægt kategori

Kategori

Piger

Drenge

Kvinder

Mænd

Normal vægt

Max tab

-2,2 %

-6,3 %

-1,9 %

-1,42 %

Normal vægt

Max stigning

1,9 %

8,2 %

4,4 %

1,8 %

Overvægt

Max tab

-13,5 %

-14,6 %

-17,3 %

-8,8 %

Overrvægt

Max stigning

7,7 %

5,0 %

11,3 %

10,4 %

Tabel 3 Yderpunkterne i vægttab og vægtstigning i procent for både overvægtige og normal-vægtige.

Det er her værd at bemærke, at der hos både de normalvægtige og de overvægtige er nogle, der taber sig samt nogle, der tager på i vægt i løbet af kurset, og det gælder for både kvinder, mænd, piger og drenge.


BMI synes på baggrund af det allerede skrevne ikke at være det eneste mål, som man bør tage hensyn til i vurderingen af, om man er blevet slankere. Vi har derfor defineret, at man er blevet slankere, hvis man har fået et mindre BMI og/eller, hvis man har et taljemål, der er blevet mindst 1½ cm mindre. Når taljemålet er blevet mindre, vil folk subjektivt have en fornemmel-se af, at de har tabt sig, idet tøjet kommer til at sidde lidt løsere, eller man går direkte ned i tøj størrelse. Ud fra disse kriterier er andelen af deltagere, der bliver slankere eller tykkere, som beskrevet i tabel 4. Blandt dem, der er blevet slankere, er der 16,7 procent af pigerne, 12,5 procent af drengene, 20,7 procent af kvinderne og 11,4 procent af mændene, der er blevet slankere i taljen, men har fået en højere BMI, hvilket kan være tegn på, at de har fået opbygget en del muskelmasse og vægtmæssigt ikke tabt så meget i fedtvæv, som de har taget på i muskelmasse. Det formindskede taljemål kan også være udtryk for, at de har fået ”strammet” deres muskulatur på truncus op.



Piger

Drenge

Kvinder

Mænd

Andel slankere i %

81,8

83,3

82,9

81,5

Andel tykkere i %

18,2

16,7

17,1

18,5

Tabel 4 Svar baseret på måling fra 70 piger, 54 drenge, 66 kvinder og 48 mænd.



II - Deltagernes vurdering ud fra spørgeskemaer


Generelt om spørgeskemaerne


Som det tidligere er blevet beskrevet, har forældrene fået udleveret et spørgeskema sidste mø-degang. Begge forældre har skullet udfylde hver deres spørgeskema. Årsagen til dette er, at forældre ikke altid behøver at være enige om, hvordan de vil tolke tingene samt ikke har de samme oplevelser, ved at deltage i et sådant kursus. Begrænsningen ved at anvende et spørge-skema er, at man kun får svar på de ting, som man selv har haft fantasi til at spørge om. Til trods for dette mener vi dog, at spørgeskemaerne kan være med til at give et billede af, hvad folk har fået ud af kurset, samt hvilken oplevelse de har af tingene. Spørgeskemaet findes som bilag 3.



Vurdering af de fysiske rammer for kurserne


Til afholdelse af kurserne låner vi som tidligere skrevet lokaler på de lokale folkeskoler.


Figur 5 Beregninger foretaget på mellem 129 og 131 besvarelser.

Tallene for de fysiske rammer for motionen afspejler, at der nogle steder har været optimale forhold til at lave motion, idet deltagerne har haft en gymnastiksal til rådighed, mens der andre steder ikke har været noget egentligt motionsrum til rådighed. I starten lagde vi større vægt på at låne skoler i lokalområdet end at få stillet en gymnastiksal til rådighed. Problemet er nemlig, at der på mange skoler ikke er en gymnastiksal til rådighed, fordi eleverne bruger idrætshallen, som vi aldrig har adgang til, fordi den er udlånt til idrætsforeningerne. I de sidste år har vi dog vægtet adgang til en gymnastiksal højere end nærhedsprincippet.

Der er 27,1 procent, der finder de fysiske rammer for madlavningen for dårlige eller mindre gode til trods for, at vi alle steder har haft skolens hjemkundskabslokale til rådighed. I de be-mærkninger, som deltagerne har skrevet, kan vi se, at det, de er utilfredse med, er hygiejnen i køkkenerne, nedslidning, manglende eller defekte redskaber samt, at de har svært ved at finde rundt i køkkenerne.


Der er 21,7 procent, der er mindre tilfredse eller utilfredse med de fysiske rammer for den teoretiske undervisning. Der er ikke givet nogen begrundelser herfor, men i mange tilfælde kan det tænkes, at de har følt, at stolene var dårlige at sidde på samt, at der nogle gange har været køligt og/eller beskidt på skolerne.


Der, hvor tilfredsheden er størst, er de fysiske rammer for fællesspisningen. Her har deltagerne i mange tilfælde også gjort en indsats for at gøre det lidt hyggeligt ved f.eks. at sætte bordene sammen til et stort fællesbord, så alle kan spise sammen samt ved at lave en pæn bord-dækning.



Vurdering af kursusforløb


Vi har stillet en del spørgsmål til forældrene omkring opbygningen og indholdet af kurset for at kunne vurdere, om der med fordel kan ændres i indhold, mængden/vægtningen af kursets forskellige dele samt kurset længde.


I spørgeskemaet har vi også spurgt forældrene om antallet af kursusdage har været passende, og om længden af den enkelte kursusgang. Besvarelserne fordeler sig som i figur 6. Som det fremgår, er det omkring 80 procent, der finder, at både antallet af kursusgange og længden af den enkelte kursusgang er passende. Til trods for, at kurset i praksis strækker sig over så mange lørdage, er der 13,3 procent, der gerne ville have haft, at kurset var længere, og der er også enkelte (4,6 procent), der finder, at den enkelte kursusgang er for kort. Omvendt er der også 7,8 procent, der finder, at der er for mange kursusgange, og 13,0 procent, der finder, at den enkelte kursusgang er for lang. Af de kommentarer, som nogle af deltagerne har skrevet, kan man se, at det for nogle kan være svært at nå at handle ind samt ordne de ting, som de ellers ofte bruger lørdagen til.


Figur 6 Besvarelse baseret på henholdsvis 128 og 131 besvarelser.

Vi har også spurgt deltagerne om placeringen i weekenden. Som det fremgår af figur 7 finder 86,3 procent, at det er en god placering. Der er dog 10,7 procent, der hellere havde set, at kurset var placeret på en hverdag, og der er enkelte, der har andre løsningsforslag som f.eks., at nogle dage ligger på hverdage og andre i weekenden.

Figur 7 Baseret på 131 besvarelser.
Figur 8 Baseret på henholdsvis 129 og 109 besvarelser.

Det fremgår her, at der er 26,2 procent, der har et ønske om mere motion. Størstedelen af dem, der har afgivet dette svar, deltog i de første tre kurset, hvor der kun var indbygget en times motion hver mødegang. Det blev efter de tre første kurser ændret til to timer på bekostning af tid til teoretisk undervisning i mad. Umiddelbart viser svaret, at der er en del, der har et ønske om mere teori om mad, idet der er 31,5 procent, der efterlyser mere teori om mad. Som det tidligere er beskrevet tilbød vi i én sæson, at deltagerne kunne få tre gange to timers teori om mad. Denne undervisning lå på en hverdagsaften, idet vores oplevelse er, at børnene ikke er interesseret i at deltage i den meget teoretiske del af undervisningen. Tilbudet blev imidlertid ikke benyttet af kursisterne – heller ikke af nogle af dem, som havde efterlyst det, hvorfor vi kun havde dette tilbud i en enkelt sæson.

Figur 9 Baseret på mellem 118 og 130 besvarelser.

Det fremgår også, at der fra 16,2 procent af deltagerne er et ønske om at blive målt og vejet oftere. Dette ønske er også blevet imødekommet, idet deltagerne på de første kurser kun blev målt og vejet første og sidste mødegang. I alle de senere kurser er deltagerne blevet målt og vejet tre gange, nemlig 1., 6. og 11. mødegang.


Det er kun hos få forældre, der er ønske om udeladelse eller mindre af de enkelte elementer.



Udbytte af undervisningen


Spørgsmålene omkring udbytte af undervisningen handler om ny viden, om deltagerne har ændret vaner, og om der er skabt bedre trivsel hos deltagerne.


Et af formålene med, at hele familien deltager, er, at hele familien hører og lærer det samme. Vi har derfor spurgt forældrene, om de synes, at det er en god idé, at alle har deltaget. Som det fremgår af figur 10, synes over 99 procent, at det er godt eller meget godt. Der er ikke nogen, der finder, at det har været unødvendigt, at hele familien har deltaget.


Figur 10 Resultatet baseret på 127 besvarelser.

Et af formålene med kurset er, at deltagerne får viden om, hvorfor en kostomlægning er bedre end en slankekur. Som det fremgår af figur 11, er der 9,3 procent, der ikke har fået nogen ny viden, mens resten har fået det i varierende grad. Dog er det sådan, at 71,4 procent angiver, at de har fået megen eller nogen ny viden om det. Resultatet giver ikke noget svar på, om de, der ikke har fået nogen ny eller kun lidt ny viden, havde en stor viden i forvejen.

 Figur 11 Resultatet baseret på 129 besvarelser.

Som det fremgår af figur 12, er der mange, der har fået ny viden om, hvordan en sund kost sammensættes, hvordan man kan tilberede maden på en mindre fedende måde samt, hvor-dan man kan lave traditionelle retter på en sundere måde. Der er kun få procent, der vidste alt i forvejen eller ikke har fået nogen ny viden.

Figur 12 Resultaterne baseret på 131 besvarelser

Der er ikke nogen, der ikke har fået ny inspiration, og de fleste har fået megen eller nogen ny inspiration (87,0 procent) (figur 13).

 Figur 13 Resultat baseret på 131 besvarelser.

På kurset bliver der første mødegang undervist en lille smule i de gavnlige virkninger af fysisk aktivitet, men ellers er der ikke formelt indbygget teoretisk undervisning om den gavnlige ef-fekt af fysisk aktivitet. Som det fremgår af figur 14, har over 50 procent fået megen eller nogen ny viden om både den fysiske aktivitets indflydelse på helbredet og velbefindendet.

Figur 14 Resultat baseret på 129 besvarelser.

Ifølge figur 15 har 54,7 procent fået megen eller nogen ny viden om, hvilken indflydelse psyki-ske faktorer har for udvikling af overvægt. 1,6 procent angiver, at de vidste det hele i forvejen, mens 14,8 procent ikke har fået nogen ny viden. Resten (28,9 procent)har kun fået lidt ny viden.

Figur 15 Resultat baseret på 128 besvarelser.

På spørgsmålet om de er blevet mere bevidste om, hvordan de fungerer som familie, angiver 18,6 procent, at de ikke er blevet mere bevidste om, hvordan de fungerer som familie figur 16). Resten er i varierende grad blevet bevidste om det, og 54,3 procent svarer, at de på grund af samtalerne med psykologen er blevet meget mere eller noget mere bevidst om, hvordan de fungerer som familie.    

Figur 16 Resultatet baseret på 129 besvarelser.

Har deltagerne ændret vaner?


En ting er at have fået ny viden, en anden ting er, om vanerne hos deltagerne har ændret sig, idet det er det, der i sidste ende er afgørende. De følgende resultater vil derfor koncentrere sig om ændring af vaner hos de voksne, men også om forældrene mener, at vanerne hos deres børn har ændret sig.


Som det fremgår af figur 17 er alle i familien blevet mere fysisk aktive i 43,0 procent af famili-erne. I 24,8 procent af familierne er der ikke nogen i familien, der er blevet mere fysisk aktive. Vi kan af resultatet ikke se, om det er, fordi de i forvejen var meget fysisk aktive, eller om de er fysisk inaktive, idet vi ikke har spurgt om det. Det ville vi have gjort, hvis vi havde været opmærksomme på det fra starten. Det skyldes måske de fordomme, som vi havde før, vi startede projektet, idet vi på daværende tidspunkt havde det billede af overvægtige, som er meget udbredt, nemlig at overvægtige er fysisk inaktive. Det er dog vores erfaring gennem årene, at mange af vores kursister er fysisk aktive faktisk før, de starter på kurset. I 32,2 procent af familierne er der nogle i familierne, der er blevet mere fysisk aktive. Vi kan ej heller her se, hvad udgangspunktet har været. Vi kan blot konstatere, at i ca. 75 procent af alle familierne er alle eller enkelte i familierne blevet mere fysisk aktive. 


Figur 17 Resultat baseret på 121 besvarelser.

En af de ting, man gerne skulle få ud af at være mere fysisk aktiv, er oplevelsen af et større fysisk velvære, hvilket er en af de faktorer, som kan være med til, at man fortsætter med at være fysisk aktiv også efter kurset. Vi har derfor spurgt de voksne, om de har fået større fysisk velvære. I de første mange kurser spurgte vi ikke forældrene, om deres oplevelse af børnenes fysiske velvære, idet vi troede, at de ikke ville kunne svare på det, men fandt ved samtaler med forældrene ud af, at de spontant kom og fortalte om børnenes øgede fysiske velvære og glæden ved at kunne bevæge sig. Vi udvidede derfor spørgeskemaet med spørgsmål, der gik på børnenes velbefindende og ikke kun på deres vaner. Det er baggrunden for, at der er meget færre, der har svaret på spørgsmålene, der drejer sig om børnenes velbefindende og selvværd, end der har svaret på de øvrige spørgsmål.


Som det fremgår af figur 18, er der 30 procent af de voksne, men kun 9,8 procent af børnene, der havde det godt i forvejen rent fysisk. 23,0 procent af børnene får ikke større fysisk velvære i løbet af kurset, mens 49,1 procent af børnene har opnået meget eller noget større fysisk vel-være. For de voksne er det 30,0 procent, der får et meget eller noget større fysisk velvære, og der er 3,3 procent, der har det uændret dårligt også efter kurset.


Figur 18 Resultaterne baseret på svar fra henholdsvis 120 og 61.

Et af formålene med fysisk aktivet er at øge folks kropsbevidsthed. Vi har her kun spurgt for-ældrene om deres egen kropsbevidsthed. Som det fremgår af figur 19 er der 20,7 procent, der betegner deres kropsbevidsthed som stor i forvejen. Den største gruppe af dem, som ikke be-tegner sig som havende en stor kropsbevidsthed i forvejen, får en lidt større kropsbevidsthed. Der er 22,3 procent af deltagerne, der får en noget større kropsbevidsthed, og 14,9 procent, der ikke får en større kropsbevidsthed. 

Figur 19 Resultat baseret på 120 besvarelser.

Et af formålene med kurset er at få nogle sundere kostvaner. Vi har her stillet spørgsmål om både sundere kost, måltidvaner samt forbrug af slik og søde sager.


Som det fremgår af figur 20, er der ikke nogen, der spiste usundt i forvejen, der ikke har ønsket at spise sundere. 14,5 procent af deltagerne angiver, at de spiste sundt i forvejen. De fleste (66,9 procent) er begyndt at spise sundere til alle eller de fleste måltider til daglig.


Figur 20 Resultat baseret på 124 besvarelser.

En ting er, hvad man spiser, en anden ting er måltidsmønstret, idet det er lige så vigtigt for at spise sundt. Ifølge figur 21 er der 26,5 procent af de voksne 31,2 procent af børnene, der i forvejen havde et hensigtsmæssigt måltidsmønster bestående af mange mindre måltider.

Figur 21 Resultat baseret på henholdsvis 113 personer, der har besvaret spørgsmålet om de voksnes måltidsvaner og 109 personer, der har besvaret spørgsmålet om børnenes måltidsva-ner.

Svarene: ”Flere måltider end før” samt ”springer ikke længere måltider over”, kan meget vel dække over samme svar nemlig, at der spises flere måltider end før. Det er der 45,2 procent af de voksne og 46,8 procent af børnene, der gør. Der er desuden både børn og voksne, der er begyndt at spise færre måltider, idet de måske har fundet ud af, at man ikke skal gå og småspise hele dagen igennem. Der er stadig en gruppe på 19,5 procent af de voksne og 9,2 procent af børnene, der stadig kan finde på at springe måltider over. Vi ved ikke, hvad det er for måltider, men af nogle af kommentarerne kan man se, at det for mange af deltagerne drejer sig om mellemmåltider, som de stadig ikke har fået indarbejdet i deres daglige spise-mønster.


I forhold til forbruget af slik og søde sager angiver forældrene, at der er sket store forandringer, idet over 70 procent af både børn og voksne har sat deres forbrug af slik og søde sager ned, som det også fremgår af figur 22. Omkring 22 procent af både børn og voksne havde i forvejen kun et sparsomt forbrug. Det er under fem procent af både børn og voksne, der stadig har et stort forbrug.


Figur 22 Resultatet baseret på 123 besvarelser for de voksne og 121 for børnene.

Ændring af de psyko-sociale forhold hos deltagerne


Som det tidligere er blevet nævnt, kommer psykologen i sine samtaler med familien ind på nogle af alle de ting, som kan skabe psykisk ubalance hos den enkelte og dermed også en stress situation. For at vurdere om samtalerne med psykologen betydet, at der sket ændringer i familierne, der ikke har noget med ændrede kost- og motionsvaner, har vi et spørgsmål om dette i spørgeskemaet. Vi har spurgt de voksne, om der er sket ændringer, der ikke har noget med ændrede kost- og motionsvaner at gøre, men vi har ikke spurgt, hvad disse ændringer går ud på, idet det ville bryde den tavshedspligt og det fortrolighedsforhold, der igennem kurset er opnået til psykologen. Vi har dog spurgt dem, om ændringer er positive eller negative, og i alle de tilfælde, hvor deltagerne har haft mulighed for at give udtryk for dette, har de svaret posi-tivt. Resultatet er som vist i figur 23. 28,8 procent af forældrene har svaret, at der ikke var behov for ændringer. Hos under en procent har man ikke ønsket at følge psykologens råd, og hos 4,2 procent har man ikke haft overskud til at følge psykologens råd. Hos resten (66,1 pro-cent) er der sket store ændringer eller ændringer på enkelte områder. 


Figur 23 Resultat baseret på 118 besvarelser.

Som det fremgår af figur 24, angiver 34,7 procent, at de i forvejen havde det godt som familie. 5,8 procent angiver, at de har de samme problemer, som før de startede på kurset. Resten har fået det bedre som familie i varierende grad. Man kan ikke udtale sig om grunden til, at de har fået det bedre som familie. Om det er, fordi de har fået nogen fælles oplevelser, har tilbragt meget tid sammen, om det er samtalerne med psykologen, der har gjort det eller noget helt andet. I spørgsmålet er dog formuleret, at det skal være noget, der har med kurset at gøre, som har gjort, at de har fået det bedre som familie. 

Figur 24 Resultat baseret på 121 besvarelser.