Centrale undersøgelsesresultater

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Centrale hovedtemaer i undersøgelsesresultaterne


Som det er fremgået af foregående afsnit, er årsagerne til udviklingen af overvægt multifaktoriel. Artiklerne, som er fremhævet, er selvfølgelig ikke tilfældigt udvalgt, idet vores fokus i projektet fra starten har været, at billedet er mere komplekst, end man ofte kan få indtryk af, når både fagfolk og lægmand taler om udvikling af overvægt samt bekæmpelse af denne. 


I dette afsnit fremdrages hovedresultaterne fra projektet. Såfremt man er interesseret i at læse mere uddybende om resultaterne, findes de i del 2, og i teksten er der løbende henvisning til, hvor man kan finde de uddybende resultater.


Formålet med dette afsnit er at belyse, om de succeskriterier, der oprindeligt blev opstillet, er blevet indfriet. Det indeholder desuden en diskussion, om der er noget, der kan gøres bedre belyst både ud fra vores egne erfaringer, men også inddragende de forskningsresultater, der er fremkommet i de senere år.



Opfyldelse af succeskriterier


Har både børn og voksne været tilfredse med at have deltaget i kurset?

Der er ikke stillet noget spørgsmål, der direkte giver svar på, om dette succeskriterium er op-fyldt. Der er imidlertid flere af spørgsmålene, der kan give os svar på spørgsmålet. Der er såle-des over 99 procent, der synes, at det har været godt, at både børn og voksne har deltaget på kurset (se side 45). På spørgsmålet, om de kan anbefale kurset til andre, har 89,5 procent svaret bekræftende (se side 55). De fleste af børnene giver i deres besvarelser udtryk for, at det har været godt at deltage på kurset, og nogle af børnene har givet udtryk for, at det har været godt at være sammen med deres familie på en anden måde (side 58). For langt hovedparten af deltagerne må man således sige, at de har været tilfredse med at deltage på kurset.


Er de delmål og mål, som den enkelte deltager opstillede ved kursusstart opfyldt i løbet af kursusperioden?

Når man ser på svarene fra spørgeskemaerne, giver de ikke noget svar på, om den enkelte deltager har fået opfyldt de mål og delmål, de havde sat sig ved kursusstart.


Den enkeltes mål og delmål kender kun den enkelte, og det kan være vidt forskellige mål og delmål, som den enkelte har opstillet. Det kan derfor være svært at få et enkelt svar på dette spørgsmål. Man kan også spørge sig selv, om målene er sat urealistisk, hvis de ikke er opfyldt for den enkelte. Hvis målene er sat urealistisk højt, kan det betragtes som en fejl fra de forskel-lige underviseres, psykologens og projektlederens side, idet de så ikke har været tydelige i deres vejledning i forhold til, hvad deltagerne kunne forvente og dermed sætte deres efter det. .


For alligevel at få et tilnærmet svar på dette spørgsmål, må man derfor se på børnenes besva-relser samt resultaterne fra telefoninterviewene ved opfølgningsundersøgelsen (side 79).


Der viser sig her et broget billede. Nogle har nået alle deres mål. Der er imidlertid også nogle, som har opnået noget, som de ikke havde forventet. Her er det, at de ofte fremhæver de sociale elementer i kurset - både i forhold til det at være sammen som familie på en ny måde, men også i forhold til de andre familier på holdet. Mange har fået nye venner, og de synes, at det har været rart at være sammen med andre familier med samme problem. Der er imidlertid også nogle, som ikke har fået opfyldt de mål, som de havde. Enkelte fremhæver, at de havde forventet et større vægttab, end de har opnået. Der er også nogle, der ved opfølgningen er faldet tilbage i de gamle vaner.


Det er tydeligt ved opfølgningsinterviewene, at der er deltagere, der op til flere år efter, stadig er i gang med at opfylde de mål, som de havde sat sig. De har endnu ikke givet op. Bl.a. er der en af familierne, der udtalte, at de nu var parate til at bruge de ting, som de havde lært på kurset.


Det tyder altså på, at kurset har sat en proces i gang eller i alt fald styrket en proces, som folk måske allerede var i gang med. Man kan derfor heller ikke altid vurdere, om en intervention har en effekt og hvilken, når man spørger folk umiddelbart ved afslutning af interventionen.


Har deltagerne opnået en større trivsel efter at have deltaget i kurset?

I spørgeskemaet er der flere spørgsmål, der handler om trivsel. Det drejer sig både om spørgs-mål, der omhandler hele familien, men også spørgsmål der omhandler den enkelte.


Når det drejer sig om familiens trivsel, er der 34,7 procent, der havde det godt i forvejen, og 5,8 procent der ved kursets afslutning havde de samme problemer, som de havde ved kursusstart (side 53). 40,5 procent derimod havde fået det bedre som familie i varierende grad. Som det tidligere er anført, kan vi ikke udtale os om, hvad det er, der gør, at de har fået det bedre som familie. Man kan imidlertid få en formodning om, at noget af årsagen til den bedre trivsel, er fremkommet via samtalerne med psykologen, idet 66,1 procent i spørgeskemaet anfører, at samtalerne har medført ændringer i familien, som ikke har noget med ændrede kost- og moti-onsvaner at gøre, og alle, som har haft mulighed for at anføre, om ændringerne var positive eller negative, har anført, at de var positive .


Spørgsmål om psykisk velvære, selvværd og overskud i hverdagen siger noget om trivsel hos den enkelte. Med hensyn til det psykiske velvære (side 54) sker der en markant ændring især hos børnene. Det var kun en lille gruppe på 8,8 procent, der havde stort psykisk velvære i for-vejen. Over 40 procent får meget eller noget større psykisk velvære, og 42,5 procent havde fået et lidt større psykisk velvære ved kursets afslutning. Der resterer en lille gruppe på 8,8 procent, som ikke havde det godt, og som ikke får det bedre i løbet af kurset. Hvad der er årsagen til dette, ved vi ikke. Vi ved derfor heller ikke, hvad vi kunne have gjort yderligere for at nå denne gruppe.


Hos de voksne var andelen, der havde det godt i forvejen noget større end hos børnene. 50,5 procent får dog også her i varierende grad et større psykisk velvære. Her resterer der en lille gruppe på 6,7 procent, der ikke havde det godt i forvejen, og som ikke har fået det bedre i løbet af kurset. Tallene fortæller ikke, om nogle af deltagerne via kurset har fået redskaber, som de siden hen kan bruge til at få det psykisk bedre. Opfølgningsinterviewene viser imidler-tid, at der er nogle af deltagerne, der har søgt yderligere hjælp efter kurset, idet enkelte har konsulteret psykiater eller psykolog, og her kan kurset måske have fået dem til at indse, at de må have yderligere hjælp til at få det bedre i det daglige.


Selvværdet hos børn og voksne (side 54) udviser også markante forskelle. Det var kun få af børnene (6,4 procent), der havde et stort selvværd i forvejen. Samlet er der 82,1 procent af børnene får et større selvværd, og det er 37,7 procent af børnene, der får et meget eller noget større selvværd. De resterende 11,5 procent får ikke et bedre selvværd i løbet af kurset. . Hos de voksne var der en relativ stor gruppe (35,9 procent), der havde et stort selvværd i forvejen. Der er imidlertid også her en relativ stor gruppe, der ikke havde og ikke får et bedre selvværd i løbet af kurset (26,7 procent). Det kan tyde på, at det er sværere at øge selvværdet hos de voksne, der ikke har et højt selvværd i forvejen, end det er hos børnene.  Det kan tyde på, at det er en dybere og længerevarende indsats, der skal til for at øge de voksnes selvværd. Den resterende gruppe på 37,5 procent af de voksne får et større selvværd i varierende grad. Det er her kun 11,5 procent, der får et meget eller noget større selvværd.


I forhold til overskud i hverdagen til at gøre, hvad man gerne vil (side 54), har vi kun svar, der angår de voksne. Her deler svarene sig i tre, nemlig de, der havde overskud i forvejen (27,5 procent), de der stadig ikke har overskud (19,2 procent) og de, der har fået større overskud i varierende grad (53,3 procent).


Når man ser på de kommentarer, som børnene er kommet med, viser der sig et klart billede af, at der er en del af børnene, der har fået en større trivsel (side 58).


Samlet kan man sige, at resultaterne tyder på, at langt størstedelen af deltagerne har fået en større trivsel i løbet af kurset eller, at de havde en stor trivsel i forvejen, og det gælder både for familien som helhed og for den enkelte deltager. Der er dog en lille gruppe, hvor kurset ikke giver deltagerne en øget trivsel.


Har deltagerne fået en øget viden om, hvad man forstår ved sund, fedtfattig mad, og hvordan den laves uden, at det går ud over smagen?


Langt størstedelen af deltagerne har fået øget deres viden om sund mad (side 46). De har fået ny viden om, hvordan man sammensætter en sund kost, hvordan man tilbereder maden min-dre fedende samt, hvordan man kan lave traditionelle retter sundere. Der er en lille gruppe på under 10 procent, der ikke har fået ny viden om dette og heller ikke havde viden om det i forvejen. Der er en lille gruppe på 2-3 procent, der vidste alt i forvejen. Resten, der udgør over 90 procent på de forskellige spørgsmål, har fået ny viden på de forskellige områder. Det er også over 90 procent, der har fået ny viden om, hvorfor en kostomlægning er bedre end en slankekur, og alle har i varierende grad fået inspiration til fremstilling af sund mad.


Et meget markant resultat omkring indtagelse af mad finder man i deltagernes indtagelse af slik og søde sager, idet forbruget er sat ned hos over 70 procent af både børn og voksne, og ca. 22 procent spise kun lidt i forvejen (side 52). Ved kurset afslutning er der kun en gruppe på 5-10 procent, der stadig har et forbrug, som formentlig er for højt.


Dette succeskriterium må derfor siges at være opfyldt.


Er deltagerne blevet mere fysisk aktive efter at have deltaget i kurset?

Mange er blevet mere fysisk aktive (side 49). Hos 43,0 procent drejer det sig om alle i familien, hos 32,2 procent gælder det nogle af medlemmerne i familien, mens der er en gruppe på 24,8 procent, hvor ingen i familien er blevet mere fysisk aktive. Desværre ved vi ikke, om de var fysisk aktive i forvejen. Det er et af de spørgsmål, som vi ville have stillet anderledes, hvis vi skulle lave spørgeskemaet om. Da vi i sin tid planlagde kurserne, var vores billede af over-vægtige børn og deres familierne præget af det billede, som man får via medierne. Vi havde derfor et billede af dem, som mennesker, der ikke var særligt fysisk aktive, men det billede har vi absolut måtte revidere i løbet af årene, der er gået. Vi har nemlig mødt mange familier, hvor både slanke og overvægtige har været ret fysisk aktive også før de begyndte på kurset. Vi kan derfor heller ikke udtale os om denne gruppes fysiske aktivitetsniveau. Via opfølgningsinter-viewene kan man dog få indtryk af, at gruppen er meget broget. Der er både nogle, der er fy-sisk inaktive, som ikke er blevet mere fysisk aktive i løbet af kurset, men der er også deltagere, som var særdeles fysisk aktive i forvejen, som man ikke kan forvente skulle blive mere fysisk aktive.


Svarene på spørgeskemaet og kommentarerne fra børnene viser klart, at der er en stor gruppe, der i løbet af kurset bliver mere fysisk aktive, og det drejer sig både om hverdagsmotion og sportsaktiviteter (side 58).


For langt hovedparten af deltagerne kan vi derfor konkludere, at de er blevet mere fysisk akti-ve eller var meget fysisk aktive i forvejen.


Er deltagerne blevet mere bevidste om, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv?

Der undervises, som tidligere skrevet, kun lidt i betydningen af fysisk aktivitet. På trods af dette får over 50 procent megen eller nogen ny viden om betydningen af fysisk aktivitets ind-flydelse på helbred og velbefindende (side 47), ca. 30 procent får lidt ny viden, men det er ca. 7 procent, der ikke får nogen ny viden. En lille gruppe på under 10 procent vidste alt i forvejen.


Mange af deltagerne erfarede også på egen krop, at de i løbet af kurset fik øget fysisk velvære. 30 procent af de voksne havde stort fysisk velvære i forvejen, mens det kun gjaldt for 9,8 procent af børnene. 66,7 procent af de voksne får øget fysisk velvære. Det tilsvarende tal for børnene er på 67,1 procent. Hos børnene er der en rest på 23,9 procent, der ikke havde stort fysisk velvære i forvejen, som ikke får øget fysisk velvære i løbet af kurset.


Om det er øget fysisk aktivitet eller vægttab, der gør, at en stor del af deltagerne får større fysisk velvære, kan vi ikke udtale os om. Det kan desuden meget vel være en kombination af de to faktorer, ligesom også andre faktorer kan spille ind. Oplevelsen af øget fysisk velvære, når man er fysisk aktiv, kan imidlertid være en af de faktorer, der gør, at man fortsætter med at være fysisk aktiv. Ved opfølgningsinterviewene kan man også se, at der er mange af deltagerne, der fortsat er mere fysisk aktive, end da de startede på kurset.


Den samlede vurdering af dette succeskriterium må derfor være, at for langt hovedparten af deltagerne gælder det, at de er blevet mere bevidste om, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktive.


Har den del af deltagerne, der var overvægtige ved kursusstart, stoppet deres vægtstigning?

Gennemsnitlig har de overvægtige stoppet deres vægtstigning og mange er blevet slankere. Vores resultater viser også, at udviklingen i BMI ikke kan stå alene, idet der er en del, der har fået et mindre taljemål på trods af, at deres BMI er steget (side 41-42). Vi har valgt at betragte dem som værende blevet slankere, idet alle nyere undersøgelser viser, at taljemålet er et bedre mål for risikoen for udvikling af fedmerelaterede sygdomme end BMI. Samlet finder vi, at over 80 procent indenfor både kvinder, mænd, piger og drenge er blevet slankere. Det betyder imidlertid også, at der indenfor alle kategorier findes en rest på 15-20 procent, der er blevet tykkere i løbet af kurset. Denne gruppe har vi altså ikke kunnet hjælpe vægtmæssigt i løbet af kurset. Hvordan det er gået disse på lidt længere sigt, ved vi ikke. Vores håb er, at de på trods af, at de ikke er blevet slankere, har ændret motionsvaner, idet alle nye forskningsresultater viser, at risikoen for at få livsstilssygdomme næsten er den samme for svært overvægtige, der er fysisk aktive som for slanke, der er fysisk aktive.


For over 80 procents vedkommende kan man altså sige, at succeskriteriet er opfyldt, men der resterer en gruppe på ca. 17-19 procent, hvor succeskriteriet ikke er opfyldt.



Erfaringer og resultater der rækker ud over de opstillede succeskriterier


Tilfredshed med rammer

Er folkeskolerne en god ramme at afholde kurserne i?

Deltagerne er gennemgående tilfredse med de fysiske rammer for kurserne, hvis der er en gymnastiksal til rådighed (side 42). Det er dog også helt tydeligt, at mange af deltagerne finder, at skolerne mange steder er dårligt vedligeholdt, skolekøkkenerne er dårligt rengjorte og mange steder er der mangel på almindelige køkkenredskaber. Det er vilkår, som vi ikke har haft ind-flydelse på. Når man ser bort fra disse ting, må man dog sige, at skolerne er brugbare, og det rummer mange fordele at benytte folkeskolerne. De ligger forholdsvist tæt på deltagernes mil-jø, børnene befinder sig på hjemmebane, hvilket giver dem en fordel i forhold til de voksne og alle de lokalefaciliteter, som der kræves for at gennemføre kurset, findes samlet på et sted.


Har kurset en form, som kan passe ind i deltagernes hverdag?

Langt hovedparten af deltagerne er tilfredse med, at kurset ligger på lørdage (side 43-45). Det kan imidlertid være et problem i familier, hvor en eller begge forældre har skiftende arbejdsti-der. Vi kan ikke vide, om det har betydet, at der er familier, der ikke har tilmeldt sig. Omvendt ved vi også, at det ville have afholdt mange fra at tilmelde sig, hvis det havde ligget på hverda-ge, idet det ville have givet problemer i forhold til mange andre fritidsaktiviteter, mange foræl-dres arbejdstider samt børnenes skole og mindre søskendes sengetider.


Nogle af deltagerne synes, at det er lang tid at bruge fem timer ca. hver anden lørdag. På den anden side angiver over 80 procent, at fem timer er et passende antal timer. Der er ca. 5 pro-cent, der angiver, at fem timer er for kort tid.


Med hensyn til antallet af kursusgange, er der under 10 procent, der synes, at kursus løber over for mange gange. Langt hovedparten finder, at antallet af kursusgange er passende. Der er imidlertid også ca. 13 procent, der gerne havde set, at kurset var endnu længere.


Samlet synes kurset altså at have en placering og længde, som langt hovedparten af deltagerne er tilfredse med.



Tilfredshed med indhold


Har kurset et indhold, som deltagerne er tilfredse med?

93,0 procent af deltagerne er overordnet tilfredse med indholdet af kurset (side 45). Der er under 2 procent, der finder, at nogle af elementerne i kurset ville kunne undværes. De viser, at den multifaktorielle tilgang, som vi har anlagt på kurset, er faldet godt i deltagernes smag. Vi har løbende justeret på mængden af de forskellige elementer, men har nu i flere år kørt med samme mængdeforhold mellem de forskellige dele og har indtryk af, at det er det niveau, hvor vi tilfredsstiller størstedelen af deltagernes behov.


Da vi startede kurserne i sin tid, kunne vi som tidligere beskrevet ikke finde internationale undersøgelser, der byggede på den multifaktorielle tilgang, som vi ønskede at anlægge. Vi kunne heller ikke finde undersøgelser, der viste, at fokus ikke skulle ligge på vægten, men på andre faktorer som f.eks. vaner og trivsel. Vores løbende erfaringer, denne evaluering samt nyere internationale undersøgelser tyder imidlertid på, at det er en multifaktoriel tilgang, man skal anlægge, hvis man skal behandle overvægt, og det gælder måske især overvægt hos børn.



Målgruppens sammensætning


Behandling af overvægt hos børn. Skal indsatsen rettes mod familien, børnene eller forældre-ne?

Nogle af de internationale undersøgelser tyder på, at man opnår den største effekt, hvis indsat-sen kun rettes mod forældrene. Vi mener imidlertid, at vi opnår mange fordele ved, at det er hele familien, der deltager. For det første tror vi, at det ville svært at motivere forældrene til at deltage, hvis tilbudet ikke var for hele familien, idet mange deltager, fordi de gerne vil have nogle oplevelser sammen som familie, og dette element ville gå tabt, hvis det kun var foræl-drene, der deltog. Børnenes evalueringer viser også, at mange har fået meget ud af det. Ikke bare på de områder, der handler om kost, vægt og motion, men på de sociale områder, og det gælder både i forhold til samvær med ligestillede, med voksne og deres egen familie. Mange af børnene betegner netop, at de via kurset har fået nye venner, og dette element ville fuldstændig gå tabt, hvis børnene ikke deltog på kurset.


Ved samlet at deltage på kurset som familie, signalerer forældrene desuden til deres børn, at de gider bruge tid på samvær med dem, hvilket vi tror ikke er uvæsentligt i det samfund, vi lever i.


En af ideerne med, at hele familien deltager på kurset, er også, at både børn og voksne har mulighed for at få et nyt billede af hinanden. Mange børn har f.eks. aldrig set deres forældre dyrke motion, og børnene tør ofte prøve at spise noget nyt, når forældrene ikke overvåger dem. Både børn og voksne får derfor mulighed for at bryde grænser og vove sig ud i noget nyt.


Ved at se familien samlet har psykologen en god mulighed for at se samspillet i familien, og børnene har en mulighed for at blive hørt, som de ellers ikke ville have haft. Det har været vigtigt i forhold til den psykologiske intervention at hele familien har deltaget både på kurset og til samtalerne.


Selv om hele familien deltager, betoner vi dog i hele vores henvendelse til familierne, at det er forældrene, der har ansvaret – både for ændring af vaner samt andre ting i familien. Det, at hele familien deltager, gør desuden, at mange konflikter i forhold til ændring af vaner i familien, afværges, idet alle har hørt de samme ting på kurset. Det gør desuden, at mange forældre kan komme ud af rollen, hvor de er dem, der hele tiden står med den løftede pegefinger, hvilket de jo har erfaret ikke virker – tværtimod. Efterhånden som de internationale undersøgelser omkring opdragelsesmådens indflydelse på, om børnene udvikler overvægt, er kommet frem, er disse elementer i tiltagende grad taget med ind i undervisningen. De har i et vist omfang hele tiden været på dagsorden på kurserne, idet instruktørerne allerede på de første kurser opdagede, at det var et problem for mange forældre at turde være forældre – at turde sige nej til deres børn. De blev imidlertid opfordret til at gøre det både fra medkursister og de andre deltagere, idet flere af de voksne blev irriterede, hvis de ikke turde gøre det.


Både ud fra vores egne grundholdninger, vores erfaringer og de internationale undersøgelser kan vi ikke anbefale, at man kun underviser børnene, idet man for det første ikke kan pålægge et barn ansvaret for at ændre familiens vaner. For det andet handler overvægten ofte ikke kun om uhensigtsmæssige vaner, men om problemer i eller udenfor familien, som barnet ikke vil kunne løse. Som nogle af de internationale undersøgelser tyder på, øger man desuden risikoen for, at børnene udvikler en spiseforstyrrelse, hvis fokus kun lægges på børnene.         


Hvorfor inddrage stress og psykisk ubalance i undervisningen (= trivsel/mistrivsel)?

Roskilde Amts borgere hører ifølge SUSY2 undersøgelsen til nogle af de mest stressede i hele landet. Det er undersøgelser, der er lavet på voksne. Ifølge meldinger fra børneafdelinger lan-det over, skyldes flere og flere henvendelser og indlæggelser imidlertid stress hos børn. Som det tidligere er beskrevet, viser nyere forskning, at der er en klar sammenhæng mellem stress og udvikling af overvægt. 


Mange af børnene/familierne fra projektet har været i behandling eller gået til kontrol for deres overvægt igennem flere år, og på trods af dette har de bare kunnet konstatere, at det ikke har hjulpet. Mange har allerede ændret kost- og motionsvaner, men lige lidt har det hjulpet. De har derimod kunnet konstatere, at de ofte bliver mødt med mistro fra omgivelsernes side, idet det ikke kan passe, at de overvægtige ikke taber sig, hvis de har ændret vaner. Det har derfor været en befrielse for mange af deltagerne, at de har fået en forklaring på, at der også er en fysiolo-gisk forklaring på udviklingen af overvægten (side 58-59). Ved at få en fysiologisk forklaring som en medvirkende årsag til udviklingen af overvægt mindsker man skyldfølelsen og dermed også stressniveauet.


Det betyder ikke, at stress skal gøres til en undskyldning for overvægten, men det giver et nyt redskab til at forstå, hvad det er, der skal til, for at deltagerne kan få den vægt, som de gerne vil have. Det har betydet ændringer i nogle af deltagernes liv. Nogle har fundet ud af, at de skal skifte arbejde for at komme ud af deres stresssituation, en enkelt familie er flyttet og nogle af forældrene er blevet skilt. Det sidste ser vi ikke som en uheldig følge af kurset, men som et udtryk for, at forældrene har fået mod til at komme ud af det forhold, hvor de måske ikke trivedes så godt. 


Via samtalerne med psykologen har nogle af børnene åbnet for nogle af de problemer, som de har gået og tumlet med. Det kan f.eks. dreje sig om mobning i skolen, og det har betydet, at nogle af børnene har fået lov til at flytte skole, og derved er de kommet ud af den konstante stresssituation, som de har befundet sig i, men som de ikke tidligere har turdet fortælle deres forældre om.


Stressfaktoren er også en af årsagerne til, at vi fra starten ikke ønskede, at fokus skulle ligge på vægten, men på vaner og trivsel, idet hyppige vejninger i sig selv kan udgøre en stressfaktor. Det har projektlederen også ofte set i forbindelse med måle-veje situationen, især ved første måling, hvor mange både børn og voksne har haft svært ved at stå op på vægten, idet vægten er blevet lig med et symbol på, at man ikke er god nok. Når deltagerne har fundet ud af, at projektlederen ikke har omtalt deltagernes vægt i negative vendinger, aftager frygten for at stå op på vægten i løbet af kurset. Som det tidligere er beskrevet under afsnittet med de internationale undersøgelser, er der også større effekt af en intervention, der sætter fokus på vaner og adfærd i stedet for på vægten.


Hvilken betydning har det, at vi ikke har nogen forhåndsviden omkring deltagerne?

Vore kurser er ret unikke i den forstand, at deltagerne ikke er visiteret, vi har ikke nogen al-derskriterier for børnene, og ej heller for graden af overvægt. Når vi ser deltagerne første mø-degang, kender vi kun deres navn, adresse og telefonnummer. Vi kender ikke alderen på bør-nene, og vi ved ikke noget om forældrenes beskæftigelse. Denne anonymitet tror vi, er vigtig for deltagerne, idet det er første gang, at de møder offentlige personer, der ikke har en masse forudfattede meninger om dem på forhånd. Det giver dem også en frihed i mødet med de andre kursister, idet de selv styrer, hvor lidt eller meget de ønsker at fortælle de andre og underviserne om deres familie. Det betyder i praksis, at der kan deltage familier fra forskellige samfundslag på samme kursus, og på trods af dette er der en del, der knytter venskaber og holder sammen med de andre kursister selv flere år efter, som det fremgår af telefoninterviewene.


Det, at der ikke er sket en forvisitering af deltagerne, betyder også, at det er et meget bredt udsnit af befolkningen, der deltager på kurserne. Det er ikke kun de bedst fungerende familier, der deltager, som det er i nogle andre projekter  Nej, blandt deltagerne findes både forældre med misbrugsproblemer, psykiske problemer, arbejdsløse, bistandsmodtagere, ufaglærte, folk med mellemlange og lange uddannelser. På trods for dette har de fleste hold fungeret godt. Deltagerne har været tolerante overfor hinanden forskelligheder, og på de fleste hold er der slet ikke blevet talt om de voksnes beskæftigelse.


I praksis betyder det, at vi ikke ved noget om deltagerne på forhånd, at man lærer at se dem som de mennesker, der er, og ikke ud fra nogen forventninger om, hvem og hvordan de er. Vores erfaring er, at det har stor betydning for især de overvægtige, at man ser dem som de mennesker, de er, og ikke som overvægtige.


Har kurset en effekt på længere sigt?

Vi kan kun udtale os om dette ud fra de 39 ikke selekterede telefoninterviews, som vi har fore-taget (side 59). Interviewene er som tidligere anført gennemført mellem et og 3½ år efter, at deltagerne tilmeldte sig kurset. Der synes ikke at være forskel på de svar, som de har givet. Tallene skal imidlertid tages med forbehold, idet deltagerantallet ikke er så stort. Jeg vil her kun fremdrage to af resultaterne, som må siges at være et billede på ændringernes holdbarhed. 82,1 procent af de interviewede angav, at ændringerne var meget eller rimeligt holdbare. Kun 7,7 procent har angivet, at de ikke var holdbare, men 10,3 procent ikke har oplyst, om ændringer var holdbare eller ej. Dette resultat tyder på, at kurset har haft en effekt, der rækker langt ud i deltagernes fremtid. Når man sammenholder dette resultat med, at 48,7 procent har opnået alle de mål, de havde med at deltage i kurset, og 35,9 procent har delvist nået de mål, som de havde med at deltage, må man sige, at den overvejende andel af deltagerne opfatter deltagelse i projektet som en succes.


Vi ved ikke noget om, hvordan det er gået med deltagernes vægt, men må dog formode, at en stor del af dem, som har nået alle eller delvist alle de mål, de havde, har bremset udviklingen af overvægt eller er blevet normalvægtige.


Vores resultater er i overensstemmelse med resultaterne fra de internationale undersøgelser, som tyder det på, at det er nemmere at behandle overvægt hos børn end hos voksne, idet resul-tater omhandlende voksne viser, at 50 procent af overvægtige voksne, som primært har opnået et vægttab, igen er lige så overvægtige to år.