Den faglige baggrund

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Den faglige baggrund


I forbindelse med et af møderne i ”Tykke børn” arbejdsgruppen kom det frem, at Børneafde-lingen på RAS havde lavet en lille undersøgelse af, hvornår overvægten var startet hos de 90 børn, som de på det tidspunkt havde stående på venteliste. Børnene var blevet henvist med diagnosen overvægt samt en yderligere diagnose. Deres erfaring var, at det var sjældent, at de fik henvist børn, hvor den eneste diagnose var overvægt. De gik derfor ind og vurderede i hvert enkelt tilfælde, hvad der lå bag henvisningen. De fandt ud af, at den væsentligste henvisnings-årsag var overvægten, som de ikke havde kunnet behandle tilfredsstillende i primærsektoren. Ud over, at de gik ind og så på, hvorfor børnene var blevet henvist, gik de også ind og så på, hvornår børnenes vægt i forhold til højden var begyndt at afvige i forhold til den percentil, som de hidtil havde ligget på. Hos alle 90 børn var overvægten startet i forbindelse med, at der var sket et eller andet i barnets liv, der gjorde, at barnet havde en ubearbejdet krise. Det kunne dreje sig om f.eks.  forældrenes skilsmisse, mobning, alvorlig sygdom i familie, dødsfald eller lignende.


Udover henvisning til Børneambulatoriet var der på daværende tidspunkt kun mulighed for at henvise børnene til behandling på et af Julemærkehjemmene. Det tilbud var sundhedsplejer-skerne ikke tilfredse med, idet børnene godt nok næsten alle tabte sig under opholdet, men de kunne også se, at de næsten alle hurtigt tog på igen og ofte efter kort tid endte op med at være mere overvægtige, end de var, da de blev sendt på Julemærkehjem.


Ved litteratursøgning i Medline lykkedes det på daværende tidspunkt kun at finde litteratur i forbindelse med vægttab og overvægt, der handlede om kost og motion, og ifølge rapporten ”Overvægt og fedme”1 viste undersøgelser, at af overvægtige, der havde opnået et vægttab, ville 50 procent være lige så overvægtig eller endnu mere overvægtig efter to år og efter fem år, ville det være 90 procent.


Disse ting gjorde, at man i Roskilde Amt ville forsøge at kombinere de bedste ting, fra de tidli-gere undersøgelser med nogle nye tiltag. En lille projektgruppe bestående af projektlederen, der er uddannet læge samt en klinisk psykolog lavede et oplæg til, hvordan projekt ”Lettere frem-tid” kunne se ud.



Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af projektet


1)Vaner er blevet udviklet i det miljø, man færdes i og i relation til de mennesker, man om-gås. Ofte er uhensigtsmæssige vaner blevet udviklet, når man er i en eller anden krise. Det vil derfor heller ikke hjælpe at fjerne barnet fra miljøet, idet barnet så formentlig vil kom-me tilbage til de samme problemer, det samme miljø, som var medvirkende årsag til, at barnet blev overvægtigt.


2)Vaner er en del af familiens daglige livsførelse, og mange af dem har måske eksisteret længe før, barnet blev født. Det gælder f.eks. ofte for madvaner. Madvaner er ofte dybt forankret i den kultur, der er i den enkelte familie. Det vil ofte overstige et barns evner at ændre vanerne i familien, og man kan ikke pålægge et barn, at ændre dem, da det vil kun-ne medføre, at barnet kommer i en stresssituation. Det skulle derfor også være hele famili-en, der skulle gå aktivt ind i at ændre vanerne i familien.


3)Barnet kan reagere med at udvikle overvægt, hvis der er eller har været en eller anden belastning, som har oversteget de ressourcer, som barnet har til at tackle proble-met/situationen, da det bliver udsat for en stresssituation.


4)Barnet vil formentlig mange gange fra både fagpersoner, familie, klassekammerater og andre have fået at vide, at det var overvægtigt. Det er ikke rart hele tiden at få at vide, at man ”er forkert”. Mange af børnene er igen og igen blevet målt og vejet, og både børn, forældre og fagpersoner vil ofte være meget fokuseret på, hvordan udviklingen i vægt er gået. Fokus skulle derfor flyttes væk fra vægten og vægttabet. Der skulle derfor ikke tales ret meget om vægt og vægttab på kurset, men meget om sunde vaner. Børnene skulle der-for heller ikke måles og vejes hele tiden, men kun få gange i løbet af kurset, og når børne-ne skulle vejes, skulle alle de andre i familien også vejes og måles – de overvægtige skulle ikke behandles anderledes end alle de andre medlemmer i familien, og de eneste, der skul-le vide noget om, hvordan det gik med vægt og mål skulle være projektlederen og famili-en. Vægt og mål skulle aldrig omtales i negative vendinger.


5)Der skulle lægges vægt på trivsel og et trygt miljø på kurset, der fremmede netværksdan-nelse.

6)Ud fra det allerede skrevne fremgår det, at vi mener, at ansvaret ligger hos forældrene. Hos f.eks. den kommunale sundhedstjeneste foregår kommunikationen ofte via barnet. Det mente vi ikke, var hensigtsmæssigt, idet det ikke signalerer, at det er forældrene, der har ansvaret.  Kommunikation til familierne skulle derfor foregå via forældrene.


7)Det skulle foregå i familiernes nærmiljø, idet det er vigtigt, at det ligger tæt på familiernes daglige livsførelse og handlebaner. Desuden ville det sikre, at socialt svage familier ikke ville have en barriere i forhold til transport til tilbudet.


8)Det skulle være meget praktisk orienteret, idet en af barriererne for at ændre f.eks. madva-ner er, at man er usikker på, hvordan man tilbereder sund mad samt, at der ofte er for-domme om, hvad sund mad er samt om, at det nok ikke smager godt. Det nytter heller ikke noget med en masse teoretisk viden, hvis man ikke bruger denne viden i praksis.


9)Både børn og voksne skulle dyrke motion sammen, idet forældrene skal være rollemodel-ler for børnene – ikke bare på kurset, men også i hverdagen.


10)Det tager tid at ændre vaner, men tilbudet skulle heller ikke være så langt, at deltagerne på forhånd blev skræmt væk.


11)Forebyggelsesrådet har kun begrænsede midler til rådighed. Det var derfor vigtigt, at til-budet både organisatorisk og økonomisk var overkommeligt. Det ville også øge mulighe-den for, at det ville kunne fungere som model for andre og eventuelt senere blive overtaget af andre som led i en forankring af tilbudet.


12)Det skulle ikke være gratis for familierne at deltage, men samtidig skulle det også være så billigt, at alle ville have råd til at deltage. Det mente vi ville øge sandsynligheden for, at deltagere, der havde meldt sig, ville gennemføre, men samtidig ville det også betyde, at deltagerne ville føle, at de kunne sætte krav til kvaliteten af tilbudet.



Sundhedsfremme

I sundhedsfremmearbejde vendes opmærksomheden væk for sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk raske i stedet for, hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i stedet for risici. man sigter efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste over for dagligdagens og dagliglivets stressorer. Ifølge Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi og psykolog Elisabeth Arborelius3 handler sundhedspædagogik om at ”koble klogt” snarere end at ”sende klart” og at gøre efterspurgt snarere end at give svar. Sundhedspædagogik handler om identitet, følelser, holdninger snarere end viden.


Hvis en sundhedsfremmende indsats skal have en virkning, skal følgende otte elementer indgå i indsatsen:

  1. Man skal vække folks følelser
  2. Man skal påvirke folks holdninger.
  3. Man skal give folk mulighed for at indøve nye færdigheder.
  4. Man skal give folk viden.
  5. Man skal få folk til at efterspørge følelser.
  6. Man skal få folk til at efterspørge holdninger.
  7. Man skal få folk til at efterspørge nye færdigheder.
  8. Man skal få folk til at efterspørge viden.


Projektet er både et sundhedsfremmeprojektet og et forebyggelsesprojekt, idet man både prøver at øge deltagernes ressourcer og handlekompetence, men samtidig har man også fokus på risikofaktorer som sunde kost- og motionsvaner. På baggrund af de anførte overvejelser blev der udarbejdet en projektbeskrivelse for projektet, der blev præsenteret for arbejdsgruppen ”Tykke børn”, der var positivt indstillet overfor tilbudet, og de første kurser blev startet i november 2000. Nedenfor er det beskrevet, hvordan tilbudet kom til at se ud.