Den historiske baggrund

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Den historiske baggrund


I 1996 var 30-40 procent af den voksne befolkning overvægtige og otte procent svært overvægtige. Ifølge SUSY 20002 var antallet af svært overvægtige voksne på landsplan steget til 9,5 procent og i Roskilde Amt til 11,4 procent. I perioden fra 1987 til 1994 steg antallet af svært overvægtige unge mænd med 90 procent og antallet af svært overvægtige unge kvinder med 66 procent. I 1987 udgjorde antallet af svært overvægtige danskere ca. 240.000. Det var i 1994 steget til ca. 340.000 og i år 2001 til ca. 400.000 danskere.


Udviklingen i antallet af overvægtige og svært overvægtige er et problem for både den enkelte og samfundet, idet overvægt og svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelig-hed. Der er således øget risiko for at udvikle sygdomme som f.eks. type 2 diabetes, galdevejs-lidelser, hjerte-karsygdomme, visse kræftformer, slidgigt og lændesmerter. Risikoen for at udvikle overvægtsrelaterede sygdomme stiger med det antal år, en person har været overvægti-ge og med graden af overvægt. Desuden spiller bugfedme en væsentlig rolle uanset graden af overvægt.


Der er en arvelig disposition for svær overvægt, men genernes effekt på udvikling af svær overvægt afhænger af de påvirkninger, den enkelte udsættes for, f.eks. kostens energi- og fedt-indhold og mængden af fysisk aktivitet. Det betyder derfor også, at man ikke behøver at udvikle overvægt, selv om man har gener, der disponerer for udvikling af overvægt.


Fra tre års alderen har svær overvægt hos børn i stigende grad sammenhæng med svær over-vægt, når børnene er blevet voksne, og børn med svært overvægtige forældre har dobbelt så stor risiko for samme udvikling som voksne, uanset deres vægt som børn.


Udover øget risiko for fysiske sygdomme har overvægtige og svært overvægtige en øget risiko for at få psyko-sociale problemer. Dette skyldes omgivelsernes/samfundets fordomme overfor og diskriminationen af de overvægtige. Ofte forbindes overvægt således med dovenskab, lad-hed, mangel på viljestyrke, dumhed mv.. Overvægtige og især svært overvægtige sorteres ofte fra ved jobsamtaler og lignende, hvilket bevirker, at de ofte ikke opnår samme sociale status som deres forældre, såfremt disse er normalvægtige. Det er bl.a. disse forhold, der gør, at over-vægtige og fede ofte lider af manglende selvværdsfølelse, social isolation, depression og angst.


I november 1999 vedtog Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt en handlingsplan på kost-, vægt- og motionsområdet. Det skulle være et nyt indsatsområde. Planen var, at der skulle arbejdes med emnerne inden for alle eksisterende indsatsområder samt, at kost og motion på børne- og ungeområdet skulle være et særskilt, nyt indsatsområde. Der skulle arbejdes bredt med områ-det, men der skulle også være plads til at lave indsatser i forhold til børn og unge med særlige behov.


Kort efter kom SR-regeringen med ”Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008”, hvor der i mål seks var fokus på svær overvægt. Målet lød: ”Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes.” Her ud over lød det i mål otte og ni: ”Børns sundhed og trivsel skal have første prioritet – og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes.” og ”Unge skal sikres mod marginalisering i forhold til uddannelsessystem og arbejdsliv.”


I 1999 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Overvægt og fedme” , hvoraf det bl.a. fremgik, at stadig flere børn er svært overvægtige og hyppigheden stiger med alderen hos både piger og drenge, men mest hos pigerne. En undersøgelse af skolebørn i 14-16 års alderen fra 1996/97 viste, at knap syv procent af drengene og knap ti procent af pigerne var overvægtige, mens godt to procent af drengene og 3,5 procent af pigerne var svært overvægtige.


På baggrund af den foruroligende udvikling i antallet af overvægtige og de meget uheldige konsekvenser overvægt kan medføre blev arbejdsgruppen ”Tykke Børn” nedsat i 1999 I Ros-kilde Amt. Den blev nedsat på initiativ fra de kommunale sundhedstjenester i kommunerne i amtet. Den bestod af repræsentanter fra de kommunale sundhedstjenester i de enkelte kommuner i amtet, en repræsentant fra børneafdeling på Roskilde Amts Sygehus Roskilde (RAS), en amtslig diætist, en repræsentant fra Roskilde Amts Sygehus Køge (RASK) og som formand projektlederen af Forebyggelsesrådets indsatsområde ”Kost, vægt og motion”. Formålet med gruppen var, at den skulle sætte fokus på overvægts hos børn og unge, virke som inspiration og en erfaringsudvekslingsgruppe.


I arbejdsgruppen ”Tykke børn” tilbød formanden på baggrund af den handlingsplan, der tidli-gere var vedtaget i Forebyggelsesrådet, at komme med et forslag til, hvad en indsats i forhold til overvægtige børn kunne indeholde, hvis der var en eller flere kommuner, der var interesseret i at indgå i et samarbejde. Samarbejdet skulle bestå i, at de kommunale sundhedsplejersker skulle finde de børn, der havde behov for at komme på kursus samt motivere både dem og deres familier til at deltage i projektet.


Den kommunale sundhedstjeneste i Greve Kommune meldte ret hurtigt tilbage, at de var inte-resseret. Kort efter meldte de andre kommuner imidlertid også tilbage, at de også var interesse-ret.