Kursernes opbygning

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Kursernes opbygning


Kurserne er bygget op over 11 mødegange, i alt 49 timer. Der er sædvanligvis fem til seks familier på et hold. På enkelte hold har der kun været fire familier, mens der på andre hold har været syv familier. Det afhænger lidt af, hvor mange medlemmer den enkelte familie består af. Deltagerantallet på et hold ligger som regel på mellem 20 og 25 personer. Kurset strækker sig over fem til seks måneder, idet familierne mødes ca. hver 14. dag. Nogle gange kan tidsinter-vallet svinge, idet der tages hensyn til ferier, helligdage og lignende. Alle mødegang på nær 2. mødegang ligger på lørdage. Det har i praksis vist sig, at det er den dag, de fleste familier kan afsætte til at deltage samlet på kurset.


Kurset er bygget op omkring de tre hovedelementer: Kost, motion og psykologi. Det er vigtigt, at deltagerne forstår, at vi ikke kan løse deres problemer eller ændre deres vaner. Vi kan kun give dem nogle redskaber til at gøre det samt give dem den støtte, som det oftest kræver.



Informationsmøde


Før deltagerne melder sig til kurset, afholdes der altid informationsmøde, hvor projektlederen og psykologen fremlægger ideen bag kursets opbygning og indhold. Før familierne melder sig til kurset, er det vigtigt, at de forstår:

•at de skal afsætte ret meget tid til at deltage i kurset,

•at det er hele familien, der skal deltage aktivt i kurset. Dette kan af praktiske årsager ikke altid lade sig gøre alle mødegange, hvis f. eks. en af forældrene arbejder på lør-dage. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at denne forælder ikke modarbejder proces-sen.

•at familierne er klar over, at det største arbejde ligger mellem mødegangene, idet de skal indarbejde de ting, som de lærer på kurset i deres hverdag samt forholde sig til de ting, som de taler med psykologen om under samtalerne med ham.

•at kurset ikke er et egentligt slankekursus, men en mulighed for familierne til at få en sundere livsstil samt større trivsel, og en konsekvens af dette kan være et vægttab.



Måling af omfang og vægt


Deltagerne bliver kun målt og vejet få gange. På de første tre kurser blev deltagerne kun målt og vejet første og sidste mødegang. I de efterfølgende kurser er der indlagt en ekstra gang, hvor de bliver målt og vejet, så alle deltagere bliver målt og vejet 1., 6. og 11. mødegang. Det har været et ønske fra deltagernes side, men også fra projektlederens side idet det giver flere måle-resultater, idet nogle kan være fraværende enkelte mødegange.


Hovedårsagen til, at deltagerne overhovedet bliver målt og vejet, er, at det er et projekt, der er politisk besluttet. Som en sidegevinst har projektlederen mulighed for at være alene med fami-lien, hvilket betyder, at familierne kan få individuel rådgivning samt mulighed for at få svar på personlige spørgsmål, som de ikke ønsker, at hele gruppen skal høre. Det kan dreje sig om generelle ting eller mere lægefaglige spørgsmål.  Måle-/vejesituationen benyttes af deltagerne også ofte til at komme med personlige kommentarer omkring underviserne, hvis der er ting, som de gerne vil have ændret eller forbedret.


Måle-veje-situationen er desuden en god anledning til at forklare familierne, hvorfor vægten i sig selv ikke er noget godt mål for overvægt og især ikke hos børn, idet de hele tiden vokser og udvikler sig.

           


Fælles for al undervisning på kurset er, at den skal foregå på børnenes præmisser. Det vil sige, at den skal være sjov, kreativ og præget af leg og konkurrencer. Det stiller ofte store krav til underviserne, idet børnene ofte har meget stor aldersspredning, idet alle søskende deltager.


Introduktion, psykologoplæg psykologsamtaler

Første og anden mødegang adskiller sig noget fra alle de andre. Første mødegang er på tre timer. Hver familie skal her på to store ark karton tegne, hvad de gerne vil fortælle de andre om deres familie. De skal endvidere tegne, hvorfor de har meldt sig til kurset og, hvad de forventer af kurset. Bagefter skal familierne fortælle de andre familier, hvad det er, de har tegnet. Både projektlederen og psykologen deltager i undervisningen første mødegang.


Processen med at få familierne til at tegne tjener flere formål.

•Børnene deltager på lige fod med de voksne.

•Psykologen får ved at iagttage familierne mange oplysninger om, hvordan familierne fungerer.

•Familierne får sat ord på, hvad det er, de forventer af kurset.

•Familierne får fra starten en oplevelse af, at det er fælles om processen.


Efter at familierne har præsenteret deres tegninger og sig selv for hinanden, holder projektlede-ren et lille oplæg om kost og motion, der bl.a. tager udgangspunkt i de ting, som familierne lige har fortalt om. Men der bliver også bragt ting på banen, som forskningen viser, har betydning for udvikling af overvægt.


Første mødegang holder psykologen et oplæg om de psykiske faktorer, der kan føre til over-vægt. Alle deltagerne får desuden af psykologen en hjemmeopgave til næste mødegang (2. mødegang), hvor de har første samtale med psykologen. Her skal hele familien deltage samlet. Hjemmeopgaven går ud på, at alle familiemedlemmerne på hver deres ark (bilag 1) skal anføre, hvad der er meget godt, godt, mindre godt, og dårligt i deres familie. Det er vigtigt, at forældrene ikke forsøger at manipulere deres børn til at skrive noget bestemt. Nogle af børnene er så små, at de ikke selv kan skrive. Forældrene bliver derfor instrueret i at skrive det, som børnene siger, og ikke hvad de gerne ville have, der skal stå på arket. De skal skrive tingene ordret ned og ikke begynde at fortolke det, børnene siger.


Der er afsat en time til første psykologsamtale. Senere er der to mindre opfølgende samtaler. Det bliver pointeret over for familierne, at de ikke kan betragte samtalerne som en egentlig psykologbehandling, men en hjælp til selvhjælp. For at deltagerne kan forstå, hvad samtalerne med psykologen går ud på, har psykologen opstillet en meget simpel model, som deltagerne kan forholde sig til – energimodellen. Energimodellen opererer med, at vi alle har en vis mængde psykisk energi. Nogle dage har man meget energi og andre dage kun lidt. Hvor meget energi, man har pr. dag, afhænger af mange faktorer. For eksempel bestemmes mængden af energi af både sociale, psykiske, fysiologiske og helbredsmæssige faktorer. Den psykiske energi kan grundlæggende kun anvendes til tre ting, nemlig psykisk ubalance, selvværd og selvtillid og sociale relationer. Grafisk kan det illustreres på følgende måde:


Psykisk ubalance opstår ved f.eks. stress og kriser. Når man befinder sig i den tilstand, har man ikke ret meget overskud til selvværd, selvtillid og til at være social.


Når man skal ændre vaner, kræver det, at man bruger så lidt energi som muligt på psykisk ubalance, idet ændring af vaner kræver energi fra de to andre ”kasser”. Det er, når næsten al energien bliver brugt på psykisk ubalance, at de usunde vaner opstår. Fysiologisk sker der en ændring af stofskiftet, der gør, at man producerer mere kortisol, der er vores ”langtidsstress-hormon”, som vi producerer, når vi er stresset gennem længere tid. Det har bl.a. den kedelige bivirkning, at man får tendens til fedtaflejring i ansigtet, nakken og omkring maven.


Første mødegang afsluttes med, at alle kursusdeltagere bliver målt og vejet. I de første tre kurser blev mål og vægt kun skrevet ned i deltagernes egne mapper. De skulle så overføre data til evalueringsskemaet. Ofte havde deltagerne imidlertid glemt deres mapper, og mange glemte at overføre data til evalueringsskemaet. Derfor har projektlederen siden hen selv noteret alle data. Disse ting gør imidlertid også, at der ikke eksisterer ret mange måle-veje data fra de tre første kurser.


Anden mødegang er en fortrolig samtale med psykologen. Psykologen tager udgangspunkt i de ark, som alle familiemedlemmer har udfyldt hjemmefra. Der bliver ikke ført journaler, og der bliver ikke skrevet noget ned udover, hvis familiemedlemmerne skriver noget ned i deres egne mapper. Familierne er på forhånd informeret om, at samtalen er dyb fortrolig, og at de oplys-ninger, de kommer med, ikke bliver indberettet til andre instanser.


Samtalen går ud på at klarlægge, om der er ting i familien og hos de enkelte familiemedlem-mer, der skaber ”psykisk ubalance” og dermed stjæler psykisk energi. Hvis der er nogen, der bruger megen energi på psykisk ubalance gælder derfor om, hvordan man får ”flyttet” energien fra ”kassen” med psykisk ubalance til de to andre ”kasser”. For at hjælpe familierne med at løse deres problemer, laves der aftaler med familien samlet og oftest også de enkelte familiemedlemmer. Aftalerne kan gå på mange forskellige ting. Der kan f. eks. laves aftaler om, at forældrene skal tilbringe en weekend sammen uden børn, eller at en af forældrene skal blive bedre til at sige fra på arbejdet. Ofte kombinerer psykologen aftalerne med ting, der samtidig styrker motivationen til f.eks. at være fysisk aktive. Det kan f.eks. være aftaler, hvor hele familien skal gå x antal ture sammen inden næste gang, de har samtale med psykologen. Det kan også være en af forældrene, f.eks. moderen, der skal gå tur sammen med et af børnene. Moderen kan så få taleforbud ud og talepåbud på hjemturen, og det omvendte for barnet, altså at barnet får talepåbud på udturen og taleforbud på hjemturen.


Psykologen indgår en mundtlig kontrakt med børnene. Hvis de overholder kontrakten får de en pose slik, mens de skal aflevere fem poser slik til psykologen, hvis de ikke overholder kontrakten.


Sjette og 11. mødegang følger psykologen op på denne første samtale. Disse samtaler er korte-re og afholdes, mens der laves mad. De fleste tager imod tilbudet om alle tre samtaler, men der er enkelte familier, der vælger den sidste samtale fra, fordi de synes, at de har fået løst deres problemer.



Motionsundervisning


Tredje til 10. mødegang starter med to timers motion. På enkelte hold kom motionen dog af praktiske årsager til at ligge efter madlavningen, idet vi ikke kunne få lokaler til at dyrke moti-on i før om eftermiddagen. På de tre første hold udgjorde motionen kun en time hver gang. Alle kursusdeltagerne syntes imidlertid, at motionen med fordel kunne sættes op til to timer hver gang, mens der kunne skæres ned på den teoretiske undervisning i kost.


Efter at motionen er sat op til to timer hver gang, har der været plads til, at der på nogle hold er afsat tid til lidt afspænding. Som det tidligere er anført, er der ikke tilknyttet noget fast moti-onsprogram. Instruktørerne er blevet bevidstgjort om, at det er vigtigt, at alle deltagerne skal føle, at det er en god og sjov oplevelse at bruge kroppen. Det kan nogle gange være en stor udfordring for instruktørerne, idet holdene er meget blandede. Aldersspredningen er meget stor, og deltagerne består af både normalvægtige, og overvægtige samt deltagere, der er i meget dårlig fysisk form og nogle, der er fysisk aktive i forvejen. Undervisningen skal også være åben overfor børnenes forslag til motion o form af f.eks. forslag til spil, lege og lignende, hvor fysisk aktivitet indgår. Nogle steder har der ikke været ideelle forhold til at dyrke motion, hvilket har sat instruktørens kreativitet på prøve.  Afhængig af vejr, lokaleforhold, omgivelserne og deltagerne har man nogle af mødegangene kunnet benytte sig af udendørsaktiviteter.



Kostundervisning


På tredje til 11. mødegang beskæftiger deltagerne sig tre timer med kost. Undervisningen består både i teoretisk undervisning samt praktisk madlavning. Måden hvorpå der undervises i teori varierer afhængig af, hvordan den enkelte instruktør synes, at det fungerer bedst på netop det hold, hvor de underviser. Nogle gange kan den teoretiske være traditionel undervisning, andre gange foregår det meste af den teoretiske undervisning i forbindelse med den praktiske madlavning, og andre gange foregår undervisningen, mens man spiser eller efter maden.


Hver undervisningsgang er opbygget over et tema således, at man i løbet af kurset kommer ind på mange forskellige forhold, der har betydning for, om man spiser sundt. Man kommer f. eks. ind på

  • hvilken indflydelse forskellige måltidsmønstre har for velvære og risikoen for at udvikle overvægt,
  • sammenhængen mellem fysisk aktivitet og ens behov for energi
  • undervisning i energi og energimængder i forskellige fødevarer – herunder også un-dervisning i skjult fedt, og hvordan man kan tilberede den daglige mad mere fedtfat-tigt uden at forringe smagen,
  • undervisning i varedeklarationer og light produkter,
  • fristelser/slik,
  • undervisning i hvorfor det er vigtigt at spise frugt, grønt og fisk,
  • undervisning i om kost- og vitamintilskud er nødvendigt.


I de tre første kurser var undervisningen i kost på fire timer hver gang. Der blev skåret ned på den teoretiske undervisning i kost på bekostning af en times mere motion hver gang. På et tidspunkt var der et hold, der ytrede ønske om at få noget mere undervisning i teori om kost. Denne undervisning ville de gerne have på en hverdagsaften, hvor børnene ikke deltog. På et par hold blev der derfor indlagt tre hverdagsaftener med teoretisk undervisning i kost. Frem-mødet til disse undervisningsaftener var imidlertid meget sparsomt, hvorfor det blev pillet ud af kurset igen.

                                                                                           

En del af undervisningen i kost er som tidligere fortalt praktisk madlavning. Ideen med det er, at deltagerne skal få en oplevelse af, at sund mad også kan være spændende, velsmagende og ikke behøver at være besværlig eller tage lang tid at lave. Som hovedregel købes der også kun ind i almindelige dagligvarebutikker som f.eks. Netto, så deltagerne kan få en fornemmelse af, at det er almindelige basisråvarer, der bruges i madlavningen samt, at det ikke behøver at være dyrt at lave sund mad. Via den praktiske madlavning skal folk desuden få en fornemmelse af, at det ofte kun er små ting, som de behøver at ændre i deres madlavning for, at det de plejer at spise, bliver til sund mad. Det kan f. eks. dreje sig om,

•at de skal vælge nogle andre produkter, når de køber ind,

•at de kan bruge mindre fedtstof, når de laver mad eller

•at de kan bruge flere grøntsager i madlavningen.


I undervisningen er det vigtigt, at de får lov til at prøve at lave så mange ting som muligt. Det betyder i praksis, at der bliver lavet flere forskellige retter hver gang, oftest tre til fem forskellige ting. For at øge deltagernes engagement er deltagerne med til fra gang til gang at bestemme, hvad det er, der skal laves. Deltagerne kan komme med egne forslag, eller de kan vælge mellem de forslag, som instruktøren medbringer hver gang. Det, de vælger, er så det, der bliver lavet næste mødegang.


Indenfor madlavningen har hver mødegang sit eget tema. Det kan f. eks. dreje sig om

  • traditionelle retter, der bliver lavet mere fedtfattigt,
  • mad med mange grøntsager,
  • fiskeretter eller
  • sunde snacks og lignende samt andet, der kan serveres til en festlig børne-/ungdomsfest.


Det har desuden en praktisk betydning, at der laves flere retter hver gang. Det betyder dels, at deltagerne får lov til at smage mange forskellige ting, men også at der altid er noget, som alle deltagerne kan lide.


I forbindelse med kurset har der på to af kurserne været gjort et forsøg med, at folk første mødegang fik udleveret et engangskamera. De skulle så gå hjem og fotografere familiens spise- og motionsvaner. Ideen var, at familierne derved kunne få sat billeder på deres vaner, som de siden kunne diskutere og i løbet af kurset se, at der måske var sket en ændring. Desuden mente vi, at det kunne være med til, at de kom til at reflektere over deres vaner. Deltagerne havde fået et skriftligt og mundtligt oplæg i forbindelse med opgaven. Det blev imidlertid ikke nogen succes, idet folk dels havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle fotografere, og der var rigtig mange, der slet ikke fik taget nogen billeder. Det blev derfor kun prøvet den ene sæson, hvor de to kurser kørte.