Litteratur og overvejelser

Gennemgang af udvalgt litteratur og overvejelser

 

Siden starten har der gentagne gange været foretaget litteratursøgninger, hovedsagelig på Medline, men også indenfor andre tilgængelige faglige tidsskrifter og bøger. På Medline er antallet af søgeord blevet udvidet efterhånden som vores opmærksomhed overfor forskellige faktorer er blevet skærpet, men også efterhånden som der er kommet mere og mere litteratur omkring emnet, idet der ikke var ret meget tilgængeligt litteratur omkring de faktorer, som vi finder væsentlige, da projektet startede. Søgeordene har bl.a. været: Obesity, family, stress, psychical activity, psychology and children.

 

Nedenfor vil blive gennemgået nogle af de ting, som er blevet belyst i artiklerne, idet de under-støtter de teorier, som vi har haft, men også fordi vi i årenes løb, netop på grund af de nyeste resultater har kunnet integrere det i undervisningen med endnu større vægt, end vi kunne i starten.

 

 

Adfærd

 

I medierne gives der hyppigt udtryk for, at det ikke er socialt acceptabelt at være overvægtig, hvilket betyder, at man bliver valgt fra, når man søger job samt blandt børn, når de skal vælge venner. Svær overvægt bliver således fremstillet som årsagen til, at man har færre venner, har svært ved at få job osv. Adfærden blandt overvægtige er derfor en af de ting, som er interessant at interessere sig for, for er det overvægten, der skaber den sociale stigmatisering eller omvendt – altså adfærden der skaber overvægten.

 

I artiklen ”Development of Eating Behaviors Among Children and Adolescents”5 anføres det, at fede førskoleelever spiser hurtigere, tager flere bidder og tygger hver bid færre gange. De anfører også, at de overvægtige børn har færre venner. Det samme mønster finder man i undersøgelsen ”Social marginalization of overweight children”3, der er en stor amerikansk undersøgelse, hvor man har undersøgt, hvor mange venner overvægtige unge har i forhold til normalvægtige unge. Her finder man, at overvægtige unge har færre venner, og de venner, de har, er ofte ikke selv særligt vellidte og er ofte selv overvægtige. Disse undersøgelser konklu-derer, at overvægtige har færre venner, men de siger ikke noget om, om det er overvægten, der er skyld i dette eller, om de overvægtige havde adfærdsmæssige problemer allerede før, de blev overvægtige. Måske handler det om, at tingene kan udvikle sig på begge måder, hvilket ”Association between clinically meaningful behavior problems and overweight in children”4 kan tyde på, idet man her har sammenholdt data på 755 mor-barn par, hvor der er taget højde for en mængde confounders, som f.eks. overvægt hos moderen, race, økonomisk status, depressive symptomer hos moderen, uddannelsesmæssig status og fjernsynskiggeri. Der findes her en selvstændig sammenhæng mellem adfærdsprolemer hos børnene og udvikling af overvægt – både hos dem der allerede var overvægtige ved undersøgelsens start og dem, der udvikler overvægt i løbet af en to års periode. Undersøgelsen tyder på, at adfærdsproblemer går forud for udviklingen af overvægt, og at adfærdsproblemer ikke er et resultat af overvægten.

 

Måske går de adfærdsmæssige problemer ofte forud for udvikling af overvægt, men overvæg-ten i sig selv kan måske også forstærke de adfærdsmæssige problemer.

 

 

Opdragelse, forbud og kontrol

 

Mange er tilbøjelige til at kategorisere mad som god eller dårlig, hvilket også afspejler sig i omtalen af vaner som gode eller dårlige i stedet for som sunde eller usunde. Ordene god eller dårlig indeholder en værdiladning, og man kan måske være tilbøjelig til at føre vanerne over på vores værdi som mennesker. Hvor ofte møder overvægtige ikke fordømmende blikke, når deres indkøbsvogn indeholder usunde fødevarer? Folk ser skævt til dem og mange tænker, at de selv er skyld i deres overvægt, fordi de ikke har styr over, hvad de spiser.

 

Alle forældre vil deres børn det bedste, og det betyder også, at forældre prøver at opdrage deres børn til at foretrække en bestemt slags mad. I flere af undersøgelserne peger man på, at mange forældre tror, at de kan opdrage børnene til at foretrække en bestemt type mad ved at indføre forbud, men som der står i artiklen ”Development of Eating Behaviors Among Children and Adolescents”5: ”Contrary to these parental beliefs, restricting children’s access to foods does not produce food dislikes for the restricted food; instead such practices enhanse liking and can increase intake.” I artiklen påpeges det også, at forældrenes kontrol over børnenes mad og mængden af denne kan være med til, at der er flere flaskebørn end børn, der bliver ammet, der udvikler overvægt. De anfører, at det skyldes, at moderen hos flaskebarnet kan se, hvor meget barnet spiser. Det er her moderen, der har kontrollen, mens det hos barnet, der ammes, er barnet, der har kontrollen, idet moderen ikke kan se, hvor meget barnet får at spise, og samtidig er det sådan, at barnet kan justere sin fødeindtagelse efter energiindholdet i modermælken. Senere hen kan forældre også være med til at ødelægge børnenes appetitregulering, hvis man som voksen belønner børnene, når de spiser op. I de tilfælde, hvor forældrene har stor kontrol over, hvor meget deres børn spiser, er børnene tilbøjelige til at have en lav selvkontrol.

 

I flere af artiklerne/undersøgelserne lægger man vægt på, at opdragelsesmåden har en stor indflydelse på børnenes vægt. Man skelner her mellem en kontrollerende og en autoritær op-dragelsesmåde, hvor den autoritære i denne forbindelse skal forstås positivt, idet forældrene her på en god måde tør gå ind og tage ansvar, men samtidig vise barnet tillid hvilket betyder, at man ikke behøver at være kontrollerende. Som der anføres i “Targeting Parents Ex-clusively in the Treatment of Childhood Obesity: Long-Term Results”11: ”Constructive functioning of parental authority instead of parental controlling is crucial for preventing and treating childhood obesity, because parental strategies for controlling their child’s food intake are counterproductive to the development of the child’s self-regulation ability. Parental control efforts may increase children’s preference for restricted foods as well as their intake of such foods while diminishing self-control in eating.” I flere af interventionsprogrammerne har man i undervisningen af forældrene også undervist dem i opdragelsesmåder, hvor man netop underviser dem i, hvordan de opdrager børnene på en såkaldt autoritær måde. Der er i nogle af undersøgelserne også anført, at der er en tendens til, at der er en større chance for, at interventionen lykkes, hvis man sætter mere fokus på mål i forhold til adfærd end, hvis der er sat mål i forhold til vægt som f.eks. i artiklen ”Family involvement in weight control, weight maintenance and weight-loss interventions: a systema-tic review of randomised trials”9.

 

I artiklen ”Family enviromental factors influencing the developing controls of food intake and childhood overweight”6 anføres det, at forældre, der selv er overvægtige eller er bange for, at deres børn bliver overvægtige, udøver en kontrol over børnenes spisning, hvilket gør, at de faktisk fratager børnene mulighed for selvkontrol og derved faktisk fremmer udviklingen af den fedme, som de ellers gerne ville forhindre. Som det også er anført i andre artikler omtaler de også, at børnene ofte kommer til at holde mest af de fødevarer, som forældrene nedlægger forbud mod eller betragter som usunde. De anfører endvidere, at mindre børn har en evne til selv at regulere deres energiindtag uafhængigt af hvilke fødemidler, de spiser. Forstået på den måde, at de indtager større portioner, når de indtager energifattige fødemidler, og de indtager mindre portioner, når de indtager energirige måltider. Desuden kompenserer de fra måltid til måltid således, at indtaget i løbet af 24 timer er konstant. Hvis man giver et mindre barn Olestra i maden, vil de øge mængden af mad svarende til den mængde energi, som Olestra forhindrer kroppen i at optage. Denne kontrolmekanisme ødelægger vi, hvis vi tvinger et barn til at spise op, idet barnet så vil forbinde en tom tallerken med, at det nu har spist nok. På sam-me måde ødelægger vi den, hvis vi til et sultent barn siger, at det må vente med at spise, idet vi herved ikke respekterer barnets evne til at mærke sult, men at man kun skal være sulten, når føde er tilgængeligt i form af, at maden er sat på bordet. Slutresultatet bliver, at barnet bliver oplært til at spise, når der står mad på bordet uafhængigt af, om det er sultent eller ej.

 

 

Familiens inddragelse

Vores udgangspunkt var fra starten, at man er nødt til at inddrage familien, hvis man skal have et positivt resultat ud af interventionen. Denne holdning bakkes op i flere af de artikler, der siden er udkommet. Her påpeges det, at forældrene er en meget vigtig faktor, idet forældrene kan gå ind og påvirke en række faktorer. I oversigtsartiklen ”Parents are Key Players in the Prevention and Treatment of Weight-related Problems”7 anføres det, at for-ældrene spiller en stor rolle, fordi de kan gå ind og påvirke en række faktorer. Ifølge artiklen påpeges det, at moderens viden om mad og hendes opmærksomhed på at undgå sygdomme har en positiv indflydelse på børnenes indtagelse af frugt og grøntsager, og der er en sammenhæng med børnenes samlede energiindtag samt forbrug af fedt, idet de både spiser mindre energi og mindre fedt, hvis moderen er opmærksom på, hvilken betydning det har. Forældrene er desuden med til at fremelske kræsenhed, idet børnene har en tendens til at vælge den mad, som de oftest bliver præsenteret for. Det betyder f.eks., at børnene vil foretrække fastfood, hvis det er det, de oftest bliver præsenteret for. Måden familierne spiser på, har også indflydelse på, hvor sundt børnene spiser, idet en kultur, hvor familien spiser samlet, giver de sundeste madvanerne. Forældrene er på mange områder rollemodeller. Det gælder også for, hvor fysisk aktive børnene er. Hvis forældrene er fysisk aktive, er der også en større sandsyn-lighed for, at børnene er det. Denne korrelation er mest udtalt for piger.

 

Forældreinddragelsen understreges også i artiklen ”Establising Dictary Habits during Child-hood for Long-Term Weight Control”8. De skriver bl.a.

”In modifying the diet of children, involvement of the parents is crucial since they greatly influence the choice and availability of food in the home and the types of meals provided. Nevertheless, it may not be necessary to change attitudes of parents, since modifying the knowledge, attitudes and behaviour of children regarding their diet and activity patterns is liable to encourage changes in the whole family, including the parents and older or younger siblings.”

 

I artiklen “Family involvement in weight control, weigth maintenance and weight-loss inter-ventions: a systematic review of randomised trials”9 konkluderes, at der i forhold til vægttab er en større effekt, når forældrene deltager. Denne effekt holder sig ved langtidsopfølgning. De anfører også, at det er vigtigt, at man har fokus på flere forskellige faktorer.

I nogle undersøgelser har man satset på enten at undervise børnene eller forældrene for at se, hvad der havde den bedste effekt, og det synes som om, at undervisning af forældrene har den største effekt. Forældrene er blevet undervist i ting som kost, motion, adfærd, at være rollemo-del, problemløsning og ansvar. I undersøgelsen ”Parents as the eksklusive agents of change in the treatment of childhood obesity”10 fandt man, at der var en ni gange højere drop-out rate i den gruppe, hvor man kun underviste børnene, og i den gruppe, hvor man kun underviste for-ældrene havde børnene et signifikant større vægttab (p<0,3) end i den gruppe, hvor det kun var børnene, der blev undervist. Det samme mønster finder man i undersøgelsen ”Targeting Par-ents Exclusively in the Treatment of Childhood Obesity: Long-Term Results”11. Det er en lig-nende undersøgelse, hvor man har fulgt 50 børn igennem syv år. Oprindeligt deltog der 60 børn i undersøgelsen. Her underviste man også enten forældrene eller børnene. Ved interventionens afslutning var 35 procent af børnene i forældregruppen blevet normalvægtige, mens dette kun gjaldt for 14 procent i børnegruppen. Efter syv år var der 60 procent i gruppen, hvor forældrene var blevet undervist, der var blevet normalvægtige, mens det gjaldt for 31 procent i gruppen, hvor det kun var børnene, der var blevet undervist.

 

I oversigtsartiklen ”Psychiatric aspects of child and adolescent obesity: a review of the past 10 years”12 anføres det, at der er vigtigt, at barnet og familien er motiveret for at deltage. Tegn på, at de ikke er det, er:

  • Manglende bekymring for overvægten.
  • Troen på at overvægten er uundgåelig.
  • Troen på, at det er umuligt for barnet at blive slankere/tabe i vægt.

 

I artiklen anføres det endvidere, at resultaterne er bedst både på kort og langt sigt, hvis foræl-drene inddrages og omfatter både kost- og motionsaktiviteter. Ekspertkomiteen for evaluering og behandling af fedme, som de refererer til i artiklen har oplistet fire ting i familierne, der kan betyde en højere succesrate. De er:

  • at være opmærksom på spisevaner, aktivitet og forældrenes opførsel
  • at identificere problematisk spise- og aktivitets adfærd
  • at ændre nuværende adfærd i små, permanente trin og kun lave yderligere ændringer, når tidligere ændringer er fastforankret
  • at overvåge opførsel og iagttage problemer, som opstår, når barnet bliver mere uaf-hængigt, når der sker familiemæssige ændringer eller, der sker andre ændringer, som ændrer den oprindelige plan.

 

 

Hvordan undgår man at børnene udvikler en spiseforstyrrelse

 

Fra mange forældres side møder man ofte bekymringen for, om deres børn risikere at udvikle en spiseforstyrrelse, når man begynder at interessere sig for deres vægt og deres kost- og moti-onsvaner, hvilket også er berettiget, idet det er en reel fare. Mange tilfælde af anoreksia nervo-sa starter tilsyneladende som en uskyldig slankekur. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvor-dan man tackler børn og unges vægtproblemer, hvilket fremgår af undersøgelsen”Targeting Parents Exclusively in the Treatment of Childhood Obesity: Long-Term Results”11. Her fandt man, at der syv år efter interventionen var 6,6 procent (= 2 personer), der havde udviklet en spiseforstyrrelse i den gruppe, hvor det udelukkende var børnene, der var blevet undervist, mens der ikke var nogen af børnene i gruppen, hvor det kun var forældrene, der var blevet undervist, der havde udviklet en spiseforstyrrelse. I oversigtsartiklen ”Psychologic and Psysio-logic Effects of Dieting in Adolescents”13 påpeges det, at diæt og slankekure formentlig ikke er velegnede til unge med en lav selvopfattelse, idet der er en øget risiko for, at de udvikler en spiseforstyrrelse. I undersøgelsen påpeger de, at der er under en ud af 500, der ikke er på diæt, der udvikler en spiseforstyrrelse over 12 måneder, mens risikoen stiger jo strengere diæt kvin-derne er på. Hvis de er på en streng diæt stiger risikoen 18 gange for at udvikle en spiseforstyr-relse indenfor 12 måneder. Disse undersøgelser tyder på, at man hos børn og unge skal passe på med at sætte for meget fokus på vægt og være for restriktiv i sin holdning til sundhed og sund mad, idet det kan udgøre en risiko for, at de udvikler en spiseforstyrrelse på længere sigt.

 

 

Stress og andre psykiske faktorer

 

Stress og andre psykiske faktorer hører ind under begrebet manglende trivsel, som vi fra starten havde fokus på kunne være medvirkende årsag til udvikling af overvægt. Der bliver ikke talt ret meget om denne faktor i den offentlige debat, men inden for de senere år er man i den videnskabelige verden blevet mere og mere bevidst om, at der er en sammenhæng mellem stress og overvægt. I oversigtsartiklen ”Pediatric Stress: Hormonal Mediators an Human Development”14 gennemgås betydning af stress samt hvilke hormonelle forandringer, der sker under stress. Stress aktiverer de centrale og de perifere dele af stress-systemet = hypothalamus-hypofyse-binyre aksen (= HPA-aksen) og det sympatiske system. Der er en mængde hormo-ner, der aktiveres. De vil ikke alle blive gennemgået her, men de vigtigste i forhold til overvægt vil blive omtalt. Graden hvormed kroppen og dermed stofskiftet bliver påvirket afhænger af den genetiske vulnerabilitet, udsættelsen for negative eksterne faktorer og timingen for udsættelse af stress-faktorer. Den prænatale periode, den tidlige barndom, barndommen og ungdommen er de mest sårbare perioder, og i artiklen anføres det, at udsættelse for stress i disse perioder kan have en effekt, der griber ind i andre perioder i livet. Ved længerevarende stress sker der en aktivering af HPA-aksen. En af konsekvenserne af dette er, at børnene udvikler komponenter, der hører til metabolisk syndrom som abdominal fedme, insulinresistens og dyslipidæmi. Aktivering af HPA-aksen er samtidig associeret med nedsat produktion af thyroid-stimulerende hormon (TSH) og hæmning af den perifere konvertering af det relativt inaktive thyroxin til det biologisk aktive triiodthyronin. Begge disse hormonelle forandringer vil betyde, at der bliver lagret fedt, især abdominalt. I oversigtsartiklen ”Are Mood Disorders and Obesity Related? A Review for the Mental Health Professional”15 påpeger man, at både fedme og depression betyder forandringer i appetitten, madvaner/opførsel og fysisk aktivitet. De påpeger endvidere, at der hos begge kategorier findes dysregulering i HPA-aksen samt i det centrale neurotransmittersystem i forhold til serotonin, noradrenalin og do-pamin, og her er man inde på, at man er nødt til at behandle begge dele, og i mange tilfælde bør de psykiske faktorer behandles før behandlingen af overvægt.

 

I artiklen ”Loss of Control over Eating, Adiposity and Psychopathology in Overweight Chil-dren”16 beskrives en undersøgelse, hvor man har fokuseret på sammenhængen mellem mang-lende kontrol i forhold til spisning, fedme og psykisk ubalance i en ubehandlet gruppe af over-vægtige børn. I undersøgelsen indgik 112 børn i alderen 6-10 år. De skulle foretage en selv-rapportering i forhold til fødeindtagelse. Resultatet var, at 33,1 procent af børnene tilhørte gruppen af børn, der manglede kontrol over spisningen. De var mere overvægtige end de børn, der ikke mistede kontrollen over spisningen. 5,3 procent af børnene opfyldte kriterierne for Binge Eating Disorder (=BED). Manglen på kontrol forekom ikke hyppigt, den var ofte kon-tekstuelt betinget og involverede almindelige fødeemner. Der var endvidere en tendens til, at børnene, der manglede kontrol, var i større psykisk ubalance. De var mere angste, havde flere depressive symptomer og var mere utilfredse med deres eget udseende.

 

 

Den psykiske faktors betydning i forhold til udvikling af overvægt findes også i artiklen

 

”Subgrouping in Obesity based on Rorschach Personality Characteristics”17. Her har man undersøgt 100 fede personer, som man har underinddelt via Rorschachs test. Den største un-dergruppe var en gruppe, der havde følelsesmæssige og tendens til depression. Den var karak-teriseret ved, at deltagerne havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, de spise regelmæssige måltider, og der var nogle af dem, der havde problemer i form af BED. De havde periodevis variation i spisningen gennem året og oplevede, at kroppens størrelse havde en psykologisk betydning forstået på den måde, at de mente, at kroppens størrelse kunne beskyt-te dem, den kunne være en undskyldning eller en beskyttelse i forhold til interpersonelle relatio-ner, undskyldning for at deltage i forskellige ting eller være en del af deres identitet. En anden undergruppe var karakteriseret ved tilbøjelighed til at være dårlige til at cope, lav socio-økonomisk status og et irregulært eller kaotisk spisemønster. For den første undergruppe kan resultaterne tyde på, at der er et mere komplekst psykologisk mønster, hvor mad og følelser er tæt forbundet. For den anden undergruppe kan resultaterne tyde på, at de har andre problemer end de følelsesmæssige problemer, der er knyttet til mad og spisning. Det er formentlig ikke bare deres spisemønster, der er kaotisk, men også andre ting i deres liv, og de må løses før, de har overskud til at foretage forandringer i forhold til mad og spisning. I denne undersøgelse påpeger de også sammenhængen mellem forskydninger i HPA-aksen ved både depression og overvægt samt tendensen til abdominal fedme.

 

 

Samfundsmæssige forhold

 

Børn og deres familier er en del af det samfund, de lever i, hvilket betyder, at de bliver påvirket at de ting, der sker i samfundet. Det drejer sig også om ting, der kan disponere til udvikling af overvægt hos sårbare individer. Det belyses f.eks. i artiklen ”Parents are Key Players in the Prevention and Treatment of Weight-Related Problems”7, hvor man, udover at sætte fokus på forældrenes rolle, også sætter fokus på de samfundsmæssige forhold, der øger risikoen for udvikling af overvægt. Det drejer sig om følgende faktorer:

  • Øget energi indtag – større portioner, energirige fødevarer, fastfood.
  • Reduktion i fysisk aktivitet.
  • Øget tidsforbrug på stillesiddende aktiviteter – ofte er de også forbundet med indtag af snacks og lign..
  • Mediernes påvirkning – TV-reklamer – reklamer for usunde fødevarer fremmer efter-spørgslen efter disse.
  • Slankhedskultur og slankekure – påvirkning fra medierne med supertynde modeller fremmer et slankhedsideal, som er umuligt at leve op til. Slankekure tidligt i barn-dom/ungdom disponerer til fedme og spiseforstyrrelser.

 

Til trods for, at der i artiklen sættes fokus på alle disse samfundsmæssige faktorer, er konklusi-onen, at forebyggelse af vægtproblemer skal sætte fokus på et sundhedsperspektiv i stedet for et vægtperspektiv, og at forældrene udgør den centrale faktor.

 

I medierne, men også i den faglige litteratur fremhæves det ofte, at det er de socialt dårligt stillede, der har den største risiko for at udvikle overvægt. I den danske undersøgelse ”Prospective study of the influence of social factors in childhood on risk of overweight in young adulthood”18 har man vurderet de sociale faktorers betydning for graden af overvægt hos en gruppe 9-10 årige børn, der blev fulgt igennem ti år. Det drejer sig om en registerunder-søgelse, hvor det lykkedes at følge 86 procent (= 756) af de 881 børn, der oprindeligt indgik i undersøgelsen. Effekten af de sociale faktorers betydning blev vurderet i forhold til risikoen for udvikling af overvægt i ungdommen. Det viste sig, at man ikke kunne finde nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem udviklingen og graden af overvægt og forældrenes uddannel-se eller erhverv. Derimod fandt man en sammenhæng mellem udvikling af overvægt i forhold til de sociale forhold, der var i det kvarter, de var vokset op i, også selv om man tog højde for forældrenes uddannelse eller erhverv.

 

I den prospective undersøgelse “Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood”19 undersøgte man, hvilken indflydelse forældrenes omsorg har I forbindelse med risikoen for udvikling af overvægt I ungdommen. Ud af 987 elever lykkedes det at følge 756 elever gennem ti år. Sundhedsplejersken rapporterede om børnenes generelle hygiejnestatus. Det viste sig, at der var en meget større risiko for at udvikle overvægt, hvis der var beskrevet forsømmelse/vanrøgt fra forældrenes side, end hos børn, der fik gennemsnitlig opmærksomhed. Derimod kunne man ikke finde en mindsket risiko for udvikling af overvægt hos enebørn, der fik overdreven opmærksomhed/støtte fra forældrenes side. I artiklen konklu-deres det, at forældrenes manglende opmærksomhed udgør en udtalt risiko for udvikling af overvægt i ungdommen, uanset alder, BMI i barndommen, køn og sociale baggrund. Man kunne heller ikke finde en signifikant sammenhæng mellem udvikling af overvægt og familiestrukturen eller antal af søskende. Det samme mønster genfindes i undersøgelsen ”Rapidly developing Overweight in Schoole Children as an Indicator of Psychosocial Stress”20 , hvor det også er sundhedsplejersken, der vurderer graden af psykosocialt stress hos børnene. Der findes her en signifikant sammenhæng mellem udviklingen af overvægt og psy-kosocial stress.

 

Disse undersøgelser tyder altså på, at det ikke er den sociale baggrund, der i sig selv udgør en risiko for udvikling af overvægt, men andre faktorer som man sagtens kan finde i alle andre samfundslag.

 

 

Andre forældreforhold, der kan have betydning

 

Forældrene spiller en stor rolle for, om børnene udvikler overvægt, men også i forhold til ef-fekten af en intervention der eventuelt iværksættes i forhold til børnenes overvægt. Det er der-for også væsentligt at se på nogle forhold, der relaterer sig til, hvordan forældrene har det, samt hvordan de reagerer. I den forbindelse er undersøgelsen ”Weight maintenance and relapse in obesity; a qualitative study”21 relevant, idet den dels kan fortælle noget om, hvordan de over-vægtige forældre reagerer i forhold til deres egen vægt, men måske også i forhold til deres børns vægtudvikling. I undersøgelsen indgik 76 deltagere. Nogle havde tidligere været svært over-vægtige, men havde haft et vægttab på mindst ti procent, som de havde holdt i mindst et år, nogle havde tidligere haft et vægttab, men havde taget det hele på igen samt en gruppe, der aldrig havde været overvægtige. Der blev fundet adskillige psykologiske faktorer, der adskilte dem med vægtstigningen fra dem med varigt vægttab samt de normalvægtige. Disse var:

 

1. Mål

  • ”A greater proportion of Maintainers than Regainers reported that they had achieved their weight goal while losing weight. Most Maintainers reported feeling satisfied with their new lower weight, even if they had not reached their weight goal”
  • “Participant also identified at range of other goals that they had hoped to achieve by losing weight, such as improving appearance, health or self-esteem. Almost all of the Maintainers, but only one-third of the Regainers, felt that they had satisfactorily achieved these goals.”

 

2.Betydning af form og vægt i forhold til selv-evalueringen

  • ”The majority of Regainers reported that their weight and shape unduly in-fluenced their self-worth and they described at high degree of preoccupa-tion with weight and shape”
  • “Maintainers and Healthy Weight subjects appeared to place less im-portance on weight and shape.”

 

3. Årvågenhed

  • ”Almost all of the Maintainers, but only one Regainer, reported that follow-ing succesful weight loss they remained vigilant about their weight, particularly with regard to dietary intake.
  • “Healthy weight subjects generally described a relatively high degree of vigilance, although they did not view weight control as difficult.”

 

4. Sort-hvid tankegang

  • ”A dischotomous (”black-and-white” or ”all-or-nothing”) thinking style was more commonly observed among the Regainers than the Maintainers or Healthy Weight subjects.”

 

5. Cooping i forhold til negative livsbegivenheder

  • ”The majority of Maintatiners and Regainers reported the occurrence of adverse live events since they had lost weight, but they differed in the way they coped with these events. When faced with a stressful situation, Regainers reported that they habitually overate.

 

6. Affektive faktorer.

  • ”Regainers were far more likely than Maintainers and Healthy Weigth par-ticipants to report using eating to regulate their mood (”comfort eating”), or to distract themselves from unpleasant thoughts and moods (”avoidance eating”).

 

Samlet kan man sige, at overvægtige, der har tabt sig, men tager på igen har en mere sort-hvid tankegang, hvilket betyder, at hvis de ikke taber alle de kilo, som de havde sat som deres mål, så er det lige meget. De er dårligere til at tackle stress, de reflekterer ikke over, når vægten stiger og tøjet strammer, men lader stå til, og de er mere tilbøjelige til at bruge mad som en trøst, når noget går dem imod.