Organisatoriske og praktiske forhold

Organisatoriske og praktiske forhold

 

Hvor foregår kurserne?

 

Alle kursusgange ligger I weekenden og afholdes på de kommunale folkeskoler, således at deltagerne har kort transportvej til kurset. Det betyder også, at der er større sandsynlighed for at både børn, voksne og familier skaber netværk, der rækker ud over kurset. Det, at kurset foregår tæt på deltagerne, har især betydning for de ressourcesvage deltagere, mens transporten for nogle af de mere ressourcestærke deltagere ikke spiller så stor en rolle. Her oplever vi, at de gerne vil køre, for at deltage i et kursus.

 

Årsagen til, at de kommunale folkeskoler er udvalgt til det sted, hvor kurserne afholdes, er, at der her findes faciliteter, der er egnede til at afholde kurserne. Alle steder har der dog ikke været optimale forhold til at dyrke motion, idet mange skoler ikke råder over en egentlig gym-nastiksal, idet de benytter sig af den lokale idrætshal, når børnene har idræt i skolen. I mange områder er problemet, at gymnastiksalen eller hallen i forvejen er lejet ud til andre fritidsbruge-re, som f.eks. idrætsforeninger, og kommunens egne foreninger har altid første prioritet til at låne/leje lokalerne. Alle kommuner er dog meget velvilligt indstillet overfor udlån af lokaler til projektet, når de hører, at det er til gavn for kommunens egne borgere.

 

Hvordan når vi ud til familierne?

 

De fleste familier hører om projektet via de kommunale sundhedstjenester. Sundhedsplejer-sken eller skolelægen udleverer en pjece om projektet til de overvægtige børn. Nogle gange kontakter sundhedsplejersken desuden familierne og fortæller lidt om projektet.

 

Det er ikke kun de kommunale skolesundhedstjenester, der henviser familier til kurset. Børne-ambulatoriet på RAS, de amtslige kliniske diætister, enkelte sagsbehandlere i kommunerne og nogle af amtets praktiserende læger henviser også familierne. Desuden er der nogle familier, der selv henvender sig efter at have læst om tilbudet i medierne eller på amtets hjemmeside, eller de er blevet gjort opmærksom på tilbudet via andre familier, der enten er blevet tilbudt at komme på kursus eller har deltaget i et kursus.

 

Langt størstedelen af de potentielle deltagere henvender sig telefonisk til projektlederen efter, at de på en eller anden måde er blevet gjort bekendt med tilbudet. Her får de lejlighed til at få lidt yderligere oplysninger om projektet. De bliver desuden tilbudt at blive skrevet på en vente-liste. Det, de i første omgang siger ja til, er at blive inviteret med til et informationsmøde. Først efter informationsmødet beslutter de sig for, om de vil deltage i kurset.

 

Nogle gange er det dog ikke den enkelte familie, der kontakter projektlederen, men derimod en af de fagpersoner, som har præsenteret tilbudet for familien. Fagpersonerne har dog alle fået tilsagn fra familierne om, at det er i orden, at de bliver skrevet på ventelisten og, at de gerne vil inviteres med til et informationsmøde.

 

Der sker ikke nogen forvisitering af deltagerne. De eneste oplysninger, som projektlederen har om familierne før første mødegang, er navn på alle familiemedlemmer, adresse og telefon-nummer. Vi har ikke cpr. nummer eller fødselsdato på deltagerne. Vi ved ikke, om de er over-vægtige og i givet fald, hvor overvægtige, de er. Vi kender ikke noget til deres sociale status, deres uddannelse o.s.v..

 

Ventelisten har en praktisk funktion, idet projektlederen herved kan få et overblik over, hvor der er basis for at starte nye kurser, idet det som tidligere nævnt er vigtigt for mange deltagere, at kurserne afholdes så tæt på lokalmiljøet som muligt.

 

 

Er det gratis for familierne at deltage?

Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt har som princip, at tilbud ikke skal være helt gratis for folk at deltage i. Baggrunden for dette er, at det øger folks motivation for at gennemføre det, de har meldt sig til. Det gør også, at folk føler, at de kan stille krav til kvaliteten af den undervisning, de får.

 

Der er sat en deltagerbetaling på 1000 kr. pr. familie uanset familiens størrelse. Beløbet har været uændret gennem alle årene. Beløbet er sat så lavt for, at det skal tilgodese de økonomisk ressourcesvage familier. Beløbet svarer for en familie på fire personer til 25 kr. pr. måltid mad, de får på kurset. Det, synes deltagerne, er rimeligt.

 

Mange sundhedsplejersker var i starten skeptiske overfor, at tilbudet ikke er gratis. De var bange for, at der var familier, der ikke ville være i stand til at betale deltagergebyret. På den baggrund var det i de første kurser muligt at betale deltagergebyret i flere rater, der skulle beta-les i løbet af kurset. Det resulterede imidlertid i en mængde administrativt besvær, idet der var mange familier, der undlod at betale, og nogle betalte kun enkelte afdrag. Efter den erfaring er proceduren lavet om, og deltagerne skal nu indbetale hele deltagergebyret før kursusstart. I enkelte tilfælde er kommunen gået ind og har betalt deltagergebyret. På et enkelt hold gik kommunen ind og sagde, at de gerne ville betale deltagergebyret. Der var dog ingen af de fami-lier, der var på det hold, der ønskede at tage imod kommunens tilbud, idet de ikke ønskede, at kommunen skulle blandes ind i det – de ønskede ikke at blive en kommunal sag.

 

 

Hvem underviser på kurserne?

 

Der er tilknyttet fire undervisere til hvert kursus, en læge (projektlederen), en psykolog, en motionsinstruktør og en kostsinstruktør. Underviserne i kost og motion er folk, der har en er-hvervsfaglig uddannelse til at undervise indenfor det område, som de skal undervise i.

Instruktørerne er desuden blevet tilbudt at deltage i kurser og møder afholdt af Forebyggelses-afdelingen. Kursernes formål har været:

 

  • at bevidstgøre underviserne om, hvad det vil sige at undervise for Forebyggelsesafdelingen,
  • at styrke deres evne til kommunikation,
  • at styrke deres evne til at motivere deltagerne til at ændre vaner,
  • at gøre dem til bedre undervisere og
  • skabe netværk mellem underviserne.

 

På baggrund af et af instruktørkurserne er der skrevet et lille hefte, som alle nye og gamle in-struktører har fået udleveret. Det har titlen ”Lyt, forstå, accepter – dig selv og dine kursister”.

 

Psykologen og projektlederen er gennemgående personer i hele projektet. Det giver en stor samlet erfaring med, hvad det er for problemer, der går igen hos flere af familierne. Den erfa-ring har stor betydning for de andre undervisere, idet de kan bruge projektlederen som spar-ringspartner og rådgiver, når de støder ind i problemer på et hold.

 

Det har desuden betydning for familierne, at projektlederen er synlig og ikke bare administra-tor. Det giver tryghed, når de henvender sig. Det har også betydning for familierne, at der del-tager en læge på kurserne, idet det giver dem mulighed for at få svar på spørgsmål, som de måske går og tumler med. Spørgsmål om f. eks. medicinske problemer eller kroppen.

 

 

Hvordan organiseres kurserne?

 

Kurserne udbydes og finansieres af Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Administrativt hører kurserne ind under Forebyggelsesafdelingen, hvor projektlederen på kost- vægt- og motions-området administrerer og udvikler bl.a. dette tilbud.

Forebyggelsesafdelingen har tilknyttet psykologen som konsulent og desuden er ansat en mængde timelønnede instruktører.

 

Projektlederen planlægger, administrerer og markedsfører kurserne. Der startes som regel kurser to gange om året – forår og efterår.