Indhold og metode

Indhold og metode

 

Når man arbejder med denne og alle andre målgrupper, er det vigtigt, at man gør sig nogle tanker omkring sundhed, idet mange er tilbøjelige til at tænke på sundhed som et meget snævert begreb, og når man hører den offentlige debat, får man ofte indtryk af, at det handler om fravær af sygdom. Det er imidlertid meget uheldigt og især i forhold til denne gruppe, idet mange har kroniske lidelser udover deres psykiske udvik-lingshæmning. I vores arbejde med sundhed har vi lagt Ole Dreier og Uffe Juul Jensens syn og definition på sundhed til grund for arbejdet med de psykisk udviklingshæmmede. Ole Dreier definerer sundhed som: Til-strækkelig handleevne, gode betingelser, kombineret med realistiske mål og omsorg for andre (16). Uffe Juul Jensen bygger videre på dette og skriver: ”I dette perspektiv måles sundheden derfor på graden af gensidig omsorg. På det samfundsmæssige plan knyttes sundhed sammen med retfærdighed: en organiseret udvikling og tildeling af støtte til mennesker men bestandig gennem deres egen medvirken og i respekt for deres eget perspektiv.” (17)

 

 

Pilotprojektet

 

I forløbet blev der afholdt nogle seancer kun forbeholdt personalet og nogle kursusgange, hvor både personale fra Støttecentret 5øeren og de overvægtige psykisk udviklingshæmmede deltog.

 

Seancerne forbeholdt personalet har dels været gruppesamtaler med en psykolog og projektlederen, der er uddannet læge, og dels teoretisk undervisning i kost. Gruppesamtalerne varede to timer. De lå før første kur-susgang, midt i forløbet og ved sidste kursusgang.

 

Ved den første gruppesamtale skulle personalets holdninger til kost og motion bevidstgøres for dem selv. Deres funktion som rollemodeller i forhold til de psykisk udviklingshæmmede skulle desuden bevidstgøres for dem, og der skulle sættes fokus på barrierer for ændring af vaner hos de psykisk udviklingshæmmede samt, hvordan disse barrierer kan overvindes. Ved den anden gruppesamtale skulle der sættes fokus på de problemer, som måske ville opstå i løbet af kurset og ved den sidste gruppesamtale skulle der især sættes fokus på fremtiden.

 

Den teoretiske undervisning om mad for personalet var planlagt til tre gange to timer. Undervisningen blev afholdt af en af amtets kostinstruktører.

 

Der var planlagt otte undervisningsgange á to timer med motion. Både personalet og de psykisk udviklings-hæmmede skulle deltage i undervisningen, der blev ledet af en af amtets motionsinstruktører. Der skulle lægges vægt på, at det er sjovt at dyrke motion.

 

Der var planlagt seks undervisningsgange á 2½ time, hvor de psykisk udviklingshæmmede sammen med personalet skulle lave sund, lækker mad under ledelse af kostinstruktøren. Undervisningen skulle være prak-tisk anlagt, og det var håbet, at de psykisk udviklingshæmmede og personalet her igennem kunne få et varie-ret syn på, hvad sund mad er samt, at de psykisk udviklingshæmmede ville få lyst til at prøve tingene af derhjemme.

 

Det var desuden planlagt, at deltagerne skulle måles og vejes ved kursusstart, midt i forløbet og ved kursets afslutning. Deltagerne har fået målt højde, vægt, omkredsen af taljen, over hofterne, overarm og lår. Det er både personale og de psykisk udviklingshæmmede, der er blevet målt og vejet.

 

 

Projekt 2

 

Undervisningen blev ændret ud fra de erfaringer, der var gjort i pilotprojektet. Det betød, at deltagerne nu skulle have motion hver uge, 1½ time hver gang i seks til syv måneder. Den praktiske madlavning blev pillet ud af undervisningen. Deltagerne fik i stedet undervisningen ved, at de gik i butikker, hvor instruktøren viste dem, hvilke fødevarer de med fordel kan købe. Til støtte i undervisningen fik hver deltager udleveret en mappe med billeder, hvor de sunde varer var indrammet med grønt, mens de mindre sunde alternativer var indrammet med rødt. Desuden havde de undervisning, hvor instruktøren talte med deltagerne om mad og madvaner i grupper. Undervisningen blev gjort illustrativ ved, at hun f.eks. viste dem, hvor meget sukker de må få på en dag og hvor meget, der f.eks. er i en halv liter cola. Støttecentret 5’eren støttede op om undervis-ningen ved, at de sørgede for, at der var mad sund mad til kursisterne de fleste gange, når de var færdige med motionen. Undervisningen i kost lå lige før motionen. Undervisningen strakte sig over fem mødegange, hver gang á en times varighed.

 

Som et nyt element blev der i dette forløb indført psykologsamtaler. Hver deltager fik to samtaler á ½ times varighed. Der har ikke været tale om terapi, idet det kræver mange flere ressourcer. Samtalerne har derimod skullet hjælpe til med at styrke deltagernes selvtillid og selvværd samt give deltagerne et ”rum”, hvor de kunne give udtryk for nogle af alle de ting, som de ikke fortæller andre om i hverdagen, men som alligevel ”stjæler” psykisk energi, idet det er svært at leve i et samfund som vores, når man er anderledes.

 

Deltagerne er også under dette forløb blevet mål og vejet ved kursusstart, midt i forløbet og ved afslutningen.

 

I dette forløb fik deltagerne et klistermærke i deres deltagermappe hver gang, de deltog i motionen. Midt i forløbet og ved afslutningen blev de deltagere, der havde deltaget flest gange præmieret med en lille gave.

 

Der var desuden planlagt, at der skulle afholdes mindst en temadag med alt personalet tilknyttet Støttecentret 5’eren. Denne blev dog aldrig til noget, idet Støttecentret 5’eren aflyste temadagen.