Opfyldelse af succeskriterier

Opfyldelse af succeskriterier

 

I det følgende vil der kun blive beskrevet, om succeskriterier i forhold til forløb nummer to er blevet opfyldt, idet projektet jo netop blev lavet om på baggrund af den foreløbige evaluering, der blev lavet efter pilotpro-jektet.

 

Er der blevet udviklet et partnerskabsprojekt mellem amt og kommune, der kan fungere som modelprojekt for andre, der gerne vil etablere et tilbud til psykisk udviklingshæmmede med henblik på, at de psykisk udviklingshæmmede får sundere kost- og motionsvaner?

Partnerskabsprojektet er blevet gennemført, og det er tvivlsomt, om det kunne have været gennemført uden et partnerskabsprojekt, hvor begge parter har bidraget med viden på hver sit felt. Det har været meget givtigt for begge parter. Begge parter har lært noget af hinanden. En viden som vil kunne bringes med ind i andre sammenhænge, men også en viden, som andre vil kunne nyde godt af, idet projektet har været eksperimenterende. Der er prøvet forskellige veje, og der er sket mange fælles refleksioner undervejs. Succeskriteriet må derfor siges at være opfyldt.

 

 

 

Har de psykisk udviklingshæmmede været glade for at deltage i kurset?

 

Der har været en del flere tilmeldte, end der har gennemført. I betragtning af at deltagelse for manges ved-kommende ikke har føltes som frivillig, må man dog sige, at en gennemførselsprocent på mellem 60 og 75 procent er høj, og der er endda fem af deltagerne, der har deltaget i både pilotprojekt og forløb nummer to. Et par stykker af disse var endda meget negative i starten. De kommentarer, som både deltagere og personalet er fremkommet med, tyder også på, at deltagerne har været glade for at deltage.

 

 

Har de psykisk udviklingshæmmede deltaget i motionen og har de syntes, at det var sjovt?

 

Motionsdelen har været meget populær både i pilotprojektet og i forløb nummer to. Nogle af medarbejderne har i evalueringsmødet givet udtryk for, at der var nogle af deltagerne i forløb nummer to, der syntes, at det var lidt for hårdt. Det er imidlertid slet ikke det indtryk, lederen har fået de gange, hvor hun har deltaget. Hun har ikke været en fast del af tilbudet og har kunnet se det hele lidt ”udefra”. Hun har oplevet, at der har været en god stemning, med masser af glæde i de psykisk udviklingshæmmedes ansigter, når de har deltaget i motionen. Deltagernes kommentarer tyder også på, at de har været glade for at kunne deltage i motionen, og de har været stolte af, at de har kunnet mærke, at de er blevet i bedre fysisk form.

 

 

Er de psykisk udviklingshæmmede blevet mere fysisk aktive i hverdagen?

 

Vi kan ikke udtale os, om alle de psykisk udviklingshæmmede er blevet mere fysisk aktive i hverdagen, men en del af dem er i alt fald. Det viser både deltagernes egne beretninger, men også medarbejdernes udtalelser. De iagttagelser, motionsinstruktøren har gjort omkring deltagernes kondition, tyder også på, at de er blevet mere fysisk aktive, hvilket har bevirket, at de er blevet bedre til at mestre dagligdags ting, der har noget med konditionen at gøre. Der er f.eks. en af deltagerne, der ikke længere behøver at gøre ophold, når hun skal gå op ad trapperne til sin lejlighed. Succeskriteriet må derfor siges at være opfyldt.

 

 

Har de psykisk udviklingshæmmede fået lidt sundere kostvaner

 

Det er et spørgsmål, som det er meget svært at få svar på. Pædagogerne har ikke oplevet, at de fleste af dem har fået sundere kostvaner. En enkelt af dem er begyndt at udskifte colaen en gang imellem med vand. Området er svært at få oplysninger om, idet de psykisk udviklingshæmmede godt ved, hvad de skal svare, hvis man spørger dem, og samtidig indtager de måltiderne alene uden, at medarbejderne med sikkerhed kan vide, hvad de reelt spiser. Det er dog tydeligt, at medarbejderne er skeptiske og ikke rigtigt tror på, at de er begyndt at spise sundere. Nogle af de psykiske udviklingshæmmede siger, at de er blevet lidt mere bevidste om, hvad de køber og spiser, men som sagt er det svært at vide, om det er reelt eller, om det er for at behage os. Vi kan derfor ikke udtale os om, om dette succeskriterium er opfyldt.

 

 

Får de psykisk udviklingshæmmede styrket deres sociale netværk?

 

Det er helt tydeligt, at den gruppe, der har gennemført, har været glade for det fælles samvær, der har været på kurset. De har også nydt, at det er nogen udefra, der har stået for undervisningen. Der har været en god stemning på holdet, og det er tydeligt, i alt fald for nogle, at kurset har været med til at opfylde et socialt behov for nogle af dem. Det er også helt sikkert, at det sociale element har været en meget væsentlig faktor i forbindelse med kursusgangene. Det er dage, som mange af dem har set frem til.

Om det sociale netværk også rækker ud over selve kursusgangene er dog usikkert. Man kan dog sige, at del-tagerne har fået mange sociale oplevelser sammen, der kan gøre det nemmere at tage kontakt til de andre på holdet, hvis de mødes i Støttecentret 5’eren de dage, hvor der er åbent for brugerne. Succeskriteriet må derfor siges at være opfyldt.

 

 

Har de psykisk udviklingshæmmede fået større selvtillid?

 

Psykologsamtalerne og motionen har været med til at styrke deltagernes selvtillid ved, at der er nogen udefra, der har haft lyst til at bruge tid sammen med dem, men også fordi de er blevet hørt, og de er blevet taget alvorligt. Det er tydeligt, at der er nogle af deltagerne, der er vokset under kurset. De er blevet mere åbne og tillidsfulde. De har turdet fortælle om nogle af alle de tanker og følelser, som de ellers har svært ved at dele med andre.

 

Den ene af de psykisk udviklingshæmmede er begyndt at cykle, selv om det er svært for hende, men hun gør det –måske fordi hun har fået troen på, at hun kan nogle ting, som hun ikke troede, at hun kunne. Man kan ikke sige, at succeskriteriet er opfyldt fuldt ud, men for nogle af deltagerne er i alt fald det første skridt til en større selvtillid taget.

 

 

Har personalet fået en fælles holdning til kost og motion?

 

Dette succeskriterium er ikke opfyldt, idet det kun er få medarbejderne, der har deltaget aktivt i projektet, og det lykkedes ikke at afholde de temadage, som det var aftalt, der skulle holdes, fordi Støttecentret 5’eren aflyste. De aflyste ikke, fordi de ikke var interesseret og ikke kunne se nytten af temadage for hele persona-let, men fordi de ikke kunne overskue det. En væsentlig faktor var imidlertid også, at der måske ville være modstand mod at beskæftige sig med kost og motion blandt noget af personalet.

 

 

De medarbejdere, der deltog aktivt i projektet, har fået rykket ved deres opfattelse af sundhed. De har fået øjnene op for, at deres syn på sundhed måske er for restriktiv, men også at de skal passe på med at ”trække” deres egne mål ned over de psykisk udviklingshæmmede. De synes dog stadig, at det er svært at tage ud-gangspunkt i de psykisk udviklingshæmmedes niveau, fordi de kan se, at det ville være sundere for dem, hvis de var endnu mere fysisk aktive, spiste sundere osv., men det er helt tydeligt, at det første skridt mod en større forståelse er lagt hos denne lille gruppe af medarbejderne. Det er dog tvivlsom, om der vil kunne komme en fælles holdning blandt hele personalet, hvis der ikke bliver gjort en fælles indsats – blive lavet en fælles politik på området:

 

 

Er personalet blevet i stand til at støtte de psykisk udviklingshæmmede i processen med at ændre kost- og motionsvaner?

 

Den del af personalet, der har deltaget i projektet, er blevet i stand til at støtte de psykisk udviklingshæmme-de i processen med at ændre kost- og motionsvaner, og der er nogle af dem, der allerede er begyndt at bruge det i praksis. Problemet er imidlertid, at man kan risikere, at andre medarbejdere vil kunne modarbejde denne proces, idet de ikke har fået den viden og indsigt i mad og motion som medarbejderne, der har været med i projektet. Man kan derfor ikke generelt sige, at dette succeskriterium er opfyldt.

 

Har personalet fået ny viden om kost, vægt og motion i forhold til psykisk udviklingshæmmede?

Den del af personalet, der har deltaget i projektet, har fået ny viden. De har fået øjnene op for, at sammen-hængen er meget kompleks, og at det tager lang tid at ændre vaner, men også at de skal sætte fokus på vaner og trivsel i stedet for vægten. Det er kommet meget bag på personalet, hvor meget energi et emne som seksu-alitet fylder i de psykisk udviklingshæmmedes bevidsthed. Personalet er også blevet forbavset over, hvor stor sammenhæng der er mellem den kroniske stresstilstand, som mange af de psykisk udviklingshæmmede kon-stant befinder sig i, og deres vægt. Problemet er imidlertid også her, at det kun er en lille del af personalet, der har deltaget i projektet, og det kan være svært for dem at formidle denne viden til det øvrige personale. Succeskriteriet kan derfor kun delvist siges at være opfyldt.