Overordnet mål og formål

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Overordnet mål


Det overordnede mål er at skabe større trivsel hos de psykisk udviklingshæmmede samt at give personalet i Støttecentret 5’eren en større forståelse for de psykisk udviklingshæmmede i forhold til kost, vægt og motion.




Formål

I pilotprojektet var der opstillet følgende formål:

1)at give de overvægtige psykisk udviklingshæmmede en oplevelse af:

a)at sund mad er mange ting

b)at sund mad smager godt

c)at det er sjovt at bevæge sig og bruge kroppen

d)at det giver både fysisk og psykisk velvære at bevæge sig

således, at det bliver lettere for dem at træffe de sunde valg


2)at de overvægtige stopper deres stigning i vægt og/eller taljemål


3)at de psykisk udviklingshæmmede bliver mere fysisk aktive, såfremt de var fysisk inaktive før projekt-start


4)at de psykisk udviklingshæmmede også i det daglige ændrer mad- og måltidsvaner i en sundere retning, såfremt disse var uhensigtsmæssige før projektstart


5)at give personalet redskabet til

a)at tackle og bearbejde deres eget forhold til sund mad og motion

b)at støtte de psykisk udviklingshæmmede i deres proces med at ændre kost- og motionsvaner


6)at udvikle kost- og motionstilbud til overvægtige psykisk udviklingshæmmede i et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Amt, idet der indgås en partnerskabsaftale.


I forbindelse med projekt nummer to blev formålene ændret til:

1)at øge trivslen blandt de psykisk udviklingshæmmede, der deltager i projektet


2)at give de psykisk udviklingshæmmede en oplevelse af

a)at det er sjovt at bevæge sig og bruge kroppen

b)at det giver både fysisk og psykisk velvære at bevæge sig


3)at de psykisk udviklingshæmmede bliver mere fysisk aktive i hverdagen


4)at de psykisk udviklingshæmmede via nogle enkle budskaber om kost ændrer deres kostvaner i en lidt sundere retning


5)at give de psykisk udviklingshæmmede en lidt større selvtillid


6)at give personalet redskaber til at tackle og bearbejde deres eget forhold til sund mad og motion


7)at give personalet øget forståelse for, hvordan de undgår at vække modstand hos de psykisk udviklings-hæmmede i forbindelse med råd og vejledning om kost og motion, og hvordan de yder en konstruktiv støtte til psykisk udviklingshæmmede i deres proces hen imod sundere vaner


8)at forankre viden og forståelse på kost- vægt- og motionsområdet blandt personalet, så de kan arbejde videre med det også efter, at partnerskabsaftalen udløber.