Resume

Britta Ortiz

Kunstner, forfatter og læge

Resume


Projektet er et partnerskabsprojekt for psykisk udviklingshæmmede tilknyttet Støttecentret 5’eren i Roskilde Kommune og Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Det er blevet gennemført i to tempi. Første del var et pi-lotprojekt, hvor deltagerne skulle dyrke motion samt have praktisk madlavning. Desuden var der et forløb i forhold til den del af personalet, der deltog fra Støttecentret 5’eren. Anden del byggede på de erfaringer, der var gjort i pilotprojektet. Det betød, at den praktiske madlavning blev sløjfet og erstattet af nogle seancer mellem de psykisk udviklingshæmmede og en kostinstruktør. Fokus blev i stedet lagt på motionen, der havde været meget populær under pilotprojektet. Som noget nyt fik deltagerne desuden tilbudt enkelte samtaler med en psykolog.


Projektet har skabt forandringer hos de psykisk udviklingshæmmede, der har deltaget. Fem af deltagerne har deltaget i begge forløb og det til trods for, at nogle af deltagerne i starten var meget negative og modvillige. De ændrede imidlertid mening og blev meget glade for at deltage. Det er kun få af deltagerne, der har tabt i vægt. Til gengæld er deres kondition øget, og de er blevet mere fysisk aktive. I forhold til ændring af madva-ner er det svært at få et overblik over, om der reelt er sket ændringer, men det synes dog som om, at der er sket enkelte ændringer – i alt fald hos nogle af dem.


Projektet har været med til at åbne øjnene hos personalet for, at sammenhængen mellem kost, vægt og moti-on er mere kompleks, end de umiddelbart forestillede sig. De medarbejdere, der har deltaget i selve projektet, har fået øjnene op for, at de tidligere måske har været en del af problemet med deres meget restriktive og kontrollerende holdning til mad over for de psykisk udviklingshæmmede. De har imidlertid fået øjnene op for, hvordan de i stedet kan motivere og virke støttende i den proces, som de psykisk udviklingshæmmede har været inde i i forbindelse med projektforløbet.


Det er kommet bag på personalet, hvor meget seksualiteten fylder i de psykisk udviklingshæmmedes be-vidsthed, idet det er noget, som de aldrig taler med personalet om. Psykologsamtalerne har været givtige, idet de psykisk udviklingshæmmede her fandt et rum, hvor de kunne tale om nogle af alle de ting, som de bakser med i hverdagen, herunder deres seksualitet.


Projektet har været med til at sætte fokus på ændring af vaner hos de psykisk udviklingshæmmede, og det har været med til at vise vejen for personalet i Støttecentret 5’eren, hvordan man kan skabe en farbar vej fremover, hvis de vil arbejde videre med problemstillingen.