Min baggrund

Jeg er uddannet læge og har desuden taget en uddannelse i psykologi på Psykologi Åben på RUC og har en master i sundhedsantropologi. Indtil 1998 arbejde jeg som kliniker på forskellige hospitaler. I 1998 forlod jeg hospitalsverdenen for at beskæftige mig med forebyggelse inden for især områderne: Kvinders sundhed, overvægtige børn og deres familier, overvægtige voksne, overvægtige gravide og deres familier, overvægtige psykisk udviklingshæmmede og generelt inden for områderne kost, vægt, motion og stress i forhold til alle målgrupper. Siden 2006 har jeg desuden arbejdet med mange forskellige ting i forhold til sygehusvæsenet og i samarbejdet mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen.

Allerede tidligt i mit medicinstudium erkendte jeg, at jeg, ligesom jeg altid havde gjort, var nødt til at anvende begge hjernehalvdele, hvis jeg skulle fungere optimalt. Derfor har jeg aldrig lagt kunsten på hylden, men har alle årene siden jeg var barn procuderet kunst, når jeg kunne snige det ind i en travl hverdag. Kunsten har altid været mit frirum. Jeg kunne f.eks. sætte mig og male akvareller en sen nattetime, når jeg vågnede, eller når jeg kom hjem fra en aften-nattevagt. Det er dog først fra 2010, at jeg begyndte at vise min kunst for offentligheden.

Min barndom var præget af kunst, fordi jeg havde en underviser i billedkunst (Poul Erik Rasmussen), der selv var kunstner, og han så, at jeg havde et talent, som han ikke fandt hos andre børn. Det betød, at jeg fik timer hos ham i billedkunst. Jeg kunne komme derned, når jeg f.eks. havde en fritime, og han underviste en 5. klasse i sløjt.

I gymnasiet havde jeg kunstneren Peer Brun i billedkunst. Han så også mit talent og opfordrede mig til at tilmelde mig et forberende kursus til kunstakademiet, som blev afholdt hver lørdag fra 9-16. Han underviste sammen med kunstneren Lise Ring. Her gik jeg i 1½ år.Min drøm var at komme på kunstakademiet, men det ville mine forældre ikke accepterer, fordi jeg havde ret gode karakterer i gymnasiet. De syntes, at det ville være at forspilde mine chancer. Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte den boglige vej, for den har givet mig så meget andet, og jeg må også erkende, at jeg elsker at lære. Derfor har jeg også anvendt så mange år på universitetet.